Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vordingborg - Vordingborg Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det ikke kunde afgive nogen passende Bolig,
blev der 1671—73 paa den sydlige Del af
Banken og med Anvendelse af den gamle Borgs
Fundamenter opført et trefløjet Jagtslot i
italiensk Stil; efter Prinsens Rejse til England
og hans Giftermaal med Prinsesse Anna 1683
stod det saa godt som ubenyttet, og 1750 blev
det solgt og snart efter nedbrudt. De andre
Bygninger paa Banken var efterhaanden blevne
helt til Ruiner, fra hvilke Byens og Omegnens
Folk bortførte Sten efter Forgodtbefindende.
Senere kom Banken og dens Bygninger
undtagen Gaasetaarnet, der 1808 skænkedes til
Staten, ind under Byens Kommune; Ruinerne laa
upaaagtede hen, indtil man i Slutningen af 19.
Aarh. begyndte at undersøge og udgrave dem,
og hele Banken hører nu til de fredede
Mindesmærker. Byen hensygnede og gik mere og mere
tilbage i den nyere Tid, hvori ogsaa de hyppige
lidebrande, saaledes 1718, 1729 og 1781, var
Skyld; 1769 havde den 765 Indbyggere. En
Latinskole, der oprettedes noget efter
Reformationens Indførelse, gav dog Byen nogen
Anseelse; i Modsætning til mange af de andre
smaa Latinskoler i Købstæderne bestod den til
1846 (1806—19 var den dog uden Dimissionsret).
Fra 1701 var V. Garnisonssted for et
Rytterregiment, og lige til 1866 laa her Rytteri, da det
forflyttedes til Næstved. I 19. Aarh. er Byen
gaaet en Del frem, især efter den
sydsjællandske Banes Aabning 1870, og ikke mindst fra
1913, da den atter blev Garnisonsby. —
Foruden P. A. Heiberg er bl. a. Digteren M.
Goldschmidt født i V. (Litt.: R. Nyerup, »Det
af Kong Valdemar opbygte V. Slots Ruiner«, i
Antikv. Tidsskr. I; N. Høyen, »Skrifter« II;
L. P. Poulsen, »V. og Omegn«
[Vordingborg 1896]; P. A. Klein, »V. Købstads
Historie« [V. 1923, eget Forlag]; Trap, »Besk. af
Danmark«, 4. Udg. III).
(H. W.). M. S.
Vordingborg Slot hidrører i sin ældste
Skikkelse formentlig fra Valdemar den Store’s
Tid. Det var anlagt paa Højdedraget ved
Vordingborg Bugt for at beherske denne og
saaledes sikre Overfarten fra Sjælland til Falster
og tillige værne de Flaader, der samledes her
til Angreb paa Venderne. Hvorledes dette
ældste Slot har set ud, vides imidlertid ikke.
Utvivlsomt har det ligget sydligst paa
Slotsbanken. Men da der senere gentagne Gange er
blevet bygget paa denne Plads, er det
oprindelige Anlæg ganske forstyrret. Thi at det
5-sidede Bygningskompleks her, hvoraf betydelige
Murlevninger findes bevarede, helt igennem
skulde være Valdemar den Store’s Borg, er
lidet sandsynligt. Snarest skyldes det en af
Kongens nærmeste Efterfølgere. Dette
Kompleks præsenterer sig nu væsentligst som
Rester af en 5-sidet Ringmur, omsluttende en
Plads paa henved 75—85 m’s Længde i
Øst-Vest, indtil c. 60 m’s Bredde i Nord—Syd, og
forsynet med 4 Hjørnetaarne. Af disse førte
det sydvestlige Navnet Vandtaarnet, det
nordvestlige Valdemarstaarnet og det sydøstlige
Jomfrutaarnet. Omtrent midt mellem det
nordvestlige og nordøstlige Taarn har der været
et Porttaarn. Til Indsiden af Ringmuren, der
forbandt Taarnene, sluttede sig forskellige
Bygninger, men heraf er der nu kun ganske svage
Spor tilbage.
Med dette forholdsvis beskedne Omfang stod
Slottet en lang Periode. Det var først Valdemar
Atterdag, som udvidede det og i Hovedsagen
gav Anlægget den Form, hvorunder det i Ruin
er bevaret til vore Dage. Slotspladsens Areal
mangedobledes, idet den mod Nord nærmest
tilstødende Del af Vordingborg Bygrund
inddroges i Slotspladsen. Saaledes kom denne nu
til at fremtræde nærmest som en Oval paa c.
245 m’s Længde i Nord—Syd og indtil c. 185
m’s Bredde, eller blev omtrent 4 ha Land stor.
En Ringmur, bygget af røde Munkesten paa et
Kampestensfundament, førtes rundt langs
Randen af Slotsbanken. Mod Syd, ud mod Bugten,
faldt denne Mur for Midtpartiets
Vedkommende sammen med det ældre Slots Sydmur, idet
den støttedes dels til Vandtaarnet, dels til
Jomfrutaarnet. Uden for denne anselige Ringmur
var dels Grav, dels Enge, og i øvrigt var den
selv til yderligere Forsvar forsynet med
adskillige Halvtaarne samt 4 faste Taarne. Af
disse laa i Murens sydøstlige Hjørne
Ormetaarnet, af polygonal Grundplan. Mod Øst i
Ringmuren, en Del nærmere det nordøstlige end
det sydøstlige Hjørne, anlagdes det cirkelrunde
Gaasetaarn, mod Nordvest Møllebæktaarnet
(4-kantet) og i det sydvestlige Hjørne et 4-sidet
Taarn. Tæt Syd op til Gaasetaarnet lod
Valdemar Atterdag opføre en Residensfløj, en aflang,
4-kantet Bygning, hvis ene Langside indgik i
Ringmuren. Dog var Residensen kun en
kortere Periode her. I Slutningen af
Middelalderen indrettedes det gamle Slot paa
Slotsbankens sydlige Del atter til Kongebolig og
kaldtes fremtidig Nye Slot, hvilket Navn det
beholdt indtil 1670. Ved denne Lejlighed og
ogsaa senere (i Begyndelsen af Renaissancetiden)
er det sikkert undergaaet forskellige
 |
| Gaasetaarnet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
