- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
401

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor Frelsers Kirke - Vor Frelsers Kirke (i Oslo) - Vor Frue Kirke (i Kjøbenhavn)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vor Frelsers Kirke paa Kristianshavn blev
opført 1682—1696 som Afløser for den gamle,
brøstfældige Trækirke, der 1639—40 var bleven
bygget af Christian IV lige overfor, paa
Hjørnet af St. Anna- og Prinsessegade. Kirkens
Bygmester var Lambert van Haven, hvem Spiret
dog ikke skyldes. Taarnet var, da
Kirkebygningen paa Christian V’s Fødselsdag 19. April 1696
blev indviet, dækket med et pyramideformet
Tag. I 1747 gav Frederik V 5000 Rdlr. til et
Spir og overdrog Laurids Thurah Opførelsen
deraf. Den 25. April 1750 blev Kuglen og
Frelserens Statue sat op paa det spiraldannede
Spir, til hvilket Arkitekten havde hentet Ideen
fra Sapienza-Kirken i Rom. Kirkens indre
Udstyrelse var i Begyndelsen meget tarvelig. 1695
fik den Frue Kirkes gamle Orgel, der alt 1698
maatte afløses af et nyt; Døbefonten af hvid
Alabast bæres af fire Børn; den har paa
Kummen en Række Basrelieffer og er omhegnet af
en Balustrade af Træ med Barneskikkelser.
Ovenover er der en prægtig udskaaren Himmel.
Den skænkedes Kirken i de første Aar af 18.
Aarhundrede af Grevinde Viereck;
Prædikestolen var til 1773 »af jævne Brædder
sammenslagen«, da den blev afløst af en ny med Basrelief
i Træ, efter Tegning af Harsdorff. Kirkens
største Prydelse var og er det prægtige Alter, der
er udført i forskelligt farvet Marmor og Træ
med korinthiske Søjler og Pilastre og store
Marmorfigurer. Hovedgruppen forestiller
Kristus i Gethsemane. Alteret er i Barokstil, udført
af flere Kunstnere efter Tegning af den svenske
Bygmester Nicodemus Tessin. De to største
Figurer stammer fra den gamle Trækirke.
Kirkerummet er dækket af Krydshvælvinger, der er
smykkede med Stukkaturarbejde. Den
midterste, som hviler paa 4 fritstaaende
Sandstenspiller, er den højeste, 21,5 m over Gulvet. —
Kirken selv er bygget i Barokstil med Grundplan
som et ligearmet Kors med Udbygninger i
Vinklerne. Dens Længde fra SV. til NØ. er 56,3 m,
i Tværmaal 49,4 m. Over den sydvestlige Fløj,
hvor Hoveddøren findes, knejser det 71,4 m
høje Taarn og Spir. Snegletrappen om Spiret
bestaar af 150 kobberdækkede Trin. Kuglen, der
sidder paa en 1,6 m høj Stilk, maaler 2,5 m i
Tværmaal, og Frelseren med Sejrsfanen er 2,8
m høj. I den nordøstlige Fløj findes Koret, der
er hævet nogle Trin over Kirkegulvet og skilt
fra den øvrige Del af Kirken ved en Skranke
med 6 Engle af Træ. Blandt bekendte Mænd,
som er jordfæstede i V. F. K., skal nævnes
Legatstifteren Niels Brock. I en muret Begravelse
under Orgelet hviler Grevinde Helene v.
Viereck. Fra 1881 til 1904 har Kirken været
Genstand for en gennemgribende Restauration
(Arkitekt Hans J. Holm). — (Litt.: O. Nielsen
og P. Købke, »V. F. K. i Kbhvn« [Kbhvn
1896]).
B. L.

Vor Frelsers Kirke.
Vor Frelsers Kirke.


Vor Frelsers Kirke i Oslo blev opført
1694—99 (indviet 7. Novbr 1697) paa dens
nuværende Plads ved Stortorvet, efter at Hellig
Trefoldighedskirke (hvor Johannes Kirken nu
ligger) var bleven beskadiget ved Branden 1686
og besluttedes nedreven. Kirken undergik en
fuldstændig Ombygning 1849—50. Den
nuværende Altertavle (»Christus i Getsemane«) er
udført af Tyskeren E. J. von Steinle, Døbefonten
efter Fladager’s Model. I Korets Vinduer er
indsat Glasmalerier af E. Vigeland. Den
tidligere Altertavle (nu i Norsk Folkemuseum)
var rigt skaaren i Træ, dels af en hollandsk,
dels af en norsk Kunstner; den fremstillede
Nadverens Indstiftelse (efter Leonardo da
Vinci) m. m. Bag ved Kirken var en
Kirkegaard, som nedlagdes 1808. Byens rigeste
Familier havde Gravsteder enten i Kælderen
under Kirken (forbudt ved Frd. 1805) eller i
egne Kapeller (Familierne Collett, Leuch,
Elieson og Anker) paa Sydsiden af Kirkegaarden.
(Litt.: B. Svendsen, »Oplysninger ang. . . .
Kirker i Chria. Stiftsprovsti« [1851]; A.
Collett
, »Gamle Christiania-Billeder« [1893]).
(K. F.). Wt. K.

Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn er
grundlagt i Slutningen af 12. Aarhundrede. En Kirke
i den nye Bydel, ved Torvet, var vistnok
planlagt af Absalon selv, og af et af ham mellem
1177 og 1201 udstedt Dokument ser man, at
Kjøbenhavns Sognemænd gav en Del af deres
Korntiende til »Mariæ Kirke, til Guds Huses
Prydelse og Bygning«. Da imidlertid hans
Eftermand paa Sjællands Bispestol, Peder
Suneson, udtrykkelig kaldes Kirkens »Fundator«,
d. v. s. Grundlægger, kan Byggearbejdet først
være paabegyndt efter 1191, det Aar, han
afløste Absalon som Sjællands Biskop. Samme
Mand (d. 1214) oprettede et Kollegiatkapitel
(se Domkapitel) ved sin nye Kirke. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free