Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Vor Frue Kirke (i Kjøbenhavn)
- Vorgaard
- Vorherres Høne
- Workington
- Vor Kloster
- Worksop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. F. Rørdam, »Kjøbenhavns Universitets
Historie« — Kirkehist. Saml., 3. Rk., I).
B. L.
Vorgaard [vo.r-], Hovedgaard i
Dronninglund Herred, SV. f. Sæby. Nævnes første Gang
1481 og købtes 1518 af Bispen i Børglum, Niels
Stygge, der forøgede Gaarden med Gods og
Nybygninger og lagde den under Bispestolen. Skipper
Klement indtog og brændte den 1534. Den
tilfaldt Kronen efter Reformationen og blev 1578
mageskiftet til Karen Krabbe og Ingeborg Skeel,
der var gift med Otto Banner til Asdal. Under
Torstensonfejden satte Svenskerne sig fast paa
V., der maatte udholde en formelig Belejring
af Omegnens Bønder under Vogn Vognsen og
sluttelig maatte overgive sig. 1791 solgtes V. for
104250 Rdl., 1849 for 230000 Rdl. og 1872 (uden
Gods) for 305000 Rdl. Senere er store
Skovarealer tilkøbt. Hovedbygningen — nu to under
ret Vinkel sammenstødende, to Stokværk høje
Fløje — ligger i en Mose, omringet af brede
Grave, over hvilke der fører en fast Stenbro.
Den er opført af Ingeborg Skeel 1586—91, med
8 kantede, teglbehængte Hjørne- og
Trappetaarne. Røde Mursten og talrige
Sandstensprydelser; særlig er Portalen rigt udsmykket. I
Nordfløjen findes Rester af den ældste i 1534
nedbrændte Bygning. I Kælderen det berygtede
Fangehul: Rosodonten. (Litt.: »Ude og
Hjemme«, II [1878-79], S. 25 fl.).
B. L.
 |
| Vorgaard. |
Vorherres Høne, Mariehønen, en lille Bille,
rød med sorte Punkter (Coccinella
septempunctata). Naar man lader Dyret krybe paa en
Haand og holder Haanden saaledes, at en af
Fingrene er rettet opad, søger Dyret op ad
Fingeren, sidder et Øjeblik øverst oppe,
hvorefter det flyver bort. Børn sender da Bud med
til Gud, idet de raaber:
»Vorherres Høne
Flyv op til Vorherre
Og bed om godt Vejr til i Morgen«.
eller
»Mariehøne, flyv, flyv,
Op til Vorherre og bed om godt Vejr«.
Lignende Rim til Mariehønen kendes ogsaa
fra Tyskland. Urgammel Tro synes det at
være, at denne lille Bille var et bevinget
Gudebudskab, der kunde skaffe godt Vejr. I disse
og andre Rim, til Oldenborren f. Eks., ligger
der gemt ældgamle, hedenske Erindringer.
Dyret skal flyve til Himlen, fordi Huset brænder,
Faderen er i Krig, Moderen græder og de Smaa
svæver i stor Fare. Kendes ogsaa fra England,
Skotland, Frankrig og Amerika. (Litt.:
Böhme, »Deutsches Kinderlied und Kinderspiel«
[1897], S. 175).
Fr. K.
Workington [’wə.kiŋ.tən], By i det nordlige
England, Cumberlandshire, ved Derwents
Munding i Solway Firth, har en rummelig Havn,
der beskyttes ved Bølgebrydere, og betydelig
Udførsel af Jern og Kul. W. har Dok og
Skibsværft, Jernværker, Cykle- og
Motorcyklefabrikation og Papirmøller. I Nærheden findes
Kulgruber, som fortsættes helt ud under
Havbunden. (1921) 26480 Indb. Betydeligt
Laksefiskeri. I Nærheden ligger Herresædet
Workington Hall, hvor Maria Stuart en Tid
opholdt sig som Flygtning (1568).
(M. Kr.). M. H-n.
Vor Kloster, ved Mos Søs vestlige Ende, c.
14 km V. f. Skanderborg, var en Bolig for
Benediktinermunke. Stiftelsesaaret kendes ikke,
men i hvert Fald eksisterede Klosteret allerede
i 2. Halvdel af 12. Aarh., idet dets Abbed 1183
optræder som Vitterlighedsvidne ved
Affattelsen af et Dokument. Navnet skreves sædvanlig
Wore eller Ore, og heraf dannedes den
latinske Benævnelse for det: Oratorium. Til
Klosterets Historie foreligger en Række
Efterretninger, væsentlig dog vedrørende dets Jordegods
og andre Ejendomme. Heraf fremgaar, at det
havde Besiddelser ikke alene i de nærmest
liggende Herreder, men ogsaa saa fjernt som paa
Mors og i Sønderjylland; af Kirker erhvervede
det 4 i Nabolaget, nemlig Vor Sognekirke, S.
Vissing, Yding og Østbirk. En Del af disse
Besiddelser var tilfaldne det, da det nærliggende
Vissing Nonnekloster i 1. Halvdel af 15. Aarh.
nedlagdes. I Tiden omkring 1462 indførtes en
Reform i Klostertugten, saaledes at denne
skærpedes, og 1488 optoges Vor i den Kongregation
af reformerede Benediktinerklostere, som efter
et Kloster ved Weser kaldtes Bursfelde
Kongregation. Ved Reformationens Indførelse
ophævedes V. K. ikke straks; endnu ved Midten
af 16. Aarh. synes det at have huset nogle
Munke, om end det da alt for nogen Tid siden
var blevet en verdslig Forlening. Efter
Ophævelsen henlagdes Klostergodset under
Skanderborg Slot, en kort Aarrække dog under
Bygholm. Ved 1568 hedder det, at »V. K.
ødelagdes«. Ruiner af det har længe været at se.
C. Ngd.
Worksop [’wə.ksåp eller -səp], By i det
mellemste England, Nottinghamshire, 25 km
SØ. f. Sheffield, har Fabrikation af Malt,
Kemikalier, Trikotage, Uldvarer, Jern- og
Messingværk, Fabrikation af Landbrugsmaskiner. Ved
Shireoaks 5 km Vest f. Byen findes Kulgruber.
(1921) 23198 Indbyggere. Omegnen er rig paa
fornemme Herresæder; her ligger bl. a.
Hertugen af Newcastles pragtfulde Landslotte
Worksop Manor med en stor Park,
Clumber House (1879), det Hertugen af
Portland tilhørende Welbeck Abbey (17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0414.html
