- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
411

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vornedskab - Vorona - Voronesh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vornedskab, Vorned, varthnath, bruges i
gammel Dansk om dem, der er under andres
Værn: Husfolk og Tjenere, de, som bor paa
Andenmands Jord i By eller paa Land som
Lejere eller Fæstere; men der forbindes
oprindelig hermed ikke nogen Tanke om
Frihedstab, og Fæstere og Lejere havde f. Eks.
ubetinget Ret til at opsige deres Kontrakter og
flytte bort fra Ejerens Grund. Denne
oprindelige Betydning af Vorned findes der endnu den
Dag i Dag Spor til, idet man paa Bornholm
taler om Vornedgaarde, uagtet V. i
egentlig Forstand aldrig har været kendt paa
Bornholm, og disse Gaarde i sin Tid har været
almindelige Fæstegaarde. Men omtrent fra
Midten af 15. Aarhundrede begynder det egentlige
V. at udbrede sig paa det sjællandske
Retsomraade: Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bogø,
idet det blev Sædvane — nogen Lov herom
fnndtes ikke —, at den mandlige
Bondebefolkning paa Godserne ikke uden Husbondens
Samtykke maatte forlade Fødestavnen og var
pligtig til dér at overtage en ledig Fæstegaard eller
Jord med Bolig.

Over for de Fremstillinger af V., som man
tidligere jævnligt mødte, hvor dette
fremstilledes som »Slaveri«, maa det for det første
mærkes, at det i det mindste er tvivlsomt, om
V. har nogen Forbindelse med den gamle
Trældom, der var ophørt et Par Hundrede Aar,
før V. udvikledes. Men dernæst maa det
fremhæves, at V. kun kendtes i en Del af Riget,
at det her kun hvilede paa Mænd af
Bondebefolkningen, og at det ikke medførte andet
eller større Frihedstab end ovenfor angivet;
der var ikke Tale om, at Husbonden kunde
tvinge den Vornede til Arbejde eller Hoveri,
gøre Indgreb i hans personlige Rettigheder,
tvinge ham til Ægteskab eller deslige, som
Tilfældet var, hvor Livegenskabet herskede. I
hvert Fald har den Slags Forhold kun rent
undtagelsesvis forekommet. En anden Sag er,
at V. af og til misbrugtes derved, at
Husbonden tiltog sig Ret til at sælge eller bortgive
ledige Bønder imod deres Villie til et andet
Herskab; dette Misbrug begyndte formodentlig
under Kong Hans; bekendt er Christian II’s
skarpe Fordømmelse af denne »onde
ukristelige Sædvane« (Gejstlig Lov, Kap. 111), der
imidlertid vedblev indtil Danske Lov, men det
maa vel erindres, at Køberen atter kun kunde
forlange, at den Købte skulde overtage en øde
Gaard paa hans Gods, og mange »Salg« er
maaske sket med Bondens Samtykke for at
skafte ham en Gaard. Det maa nemlig mærkes,
at Landgilden af Fæstegaardene ikke beroede
paa Husbondens Villie, men var bestemt ved
Sædvanen, og at det derfor i og for sig saa
langtfra kunde betragtes som en Straf at
overtage en Fæstegaard, at dette som Regel vilde
være en Fordel. Men naar dette var Tilfældet,
hvorfor behøvedes da V., og naar Skaane, Fyn
og Jylland aldrig har kendt V., hvorfor
behøvedes det da paa sjællandsk Retsomraade?
Bestemt kan dette ikke besvares, men de
sjællandske Husbonder maa have faret haardere
frem mod deres Fæstere, f. Eks. ved at forøge
Hoveriet, end i den øvrige Del af Riget, og
dette har haft til Følge, at deres Bønder har
søgt andensteds hen, hvilket atter har
medført, at mange Gaarde paa Godserne laa øde.
Regeringen, der skulde have Skatterne betalt af
Husbonderne, har saa set igennem Fingre med,
at V. indførtes for at formindske det øde Gods.
At det er de øde Gaarde, der er Aarsag til V.,
og ikke en ganske umotiveret Lyst til at bringe
Bonden i Trældom, er indlysende, naar man
ser, at Hovedsagen i V. er Pligten til at
overtage en Gaard. Paa samme Maade var det
forbudt Selvejerbønder at lade deres Gaarde ligge
øde; man tvang dem til at blive paa Gaardene
og dyrke dem. De Vornede betragtedes som
Tilbehør til Godset, der fulgte med ved
Overdragelse, naar det modsatte ikke udtrykkelig
var sagt, og de kunde ikke forlade Grunden
uden Husbondens Samtykke og mod en Afgift
til ham, Husbondhold; drog de bort uden
Tilladelse, kunde de søges tilbage, »deles til Stavns«,
dog med nogle Indskrænkninger, som især
bestod i, at naar en Vorned var blevet Borger
i visse Købstæder eller havde boet dér i visse
Aar upaatalt af Husbonden, ophørte dennes
Ret. Skønt V. var langt mildere end de tunge
Baand, der i næsten alle Europas Lande hvilede
paa Bondebefolkningen, havde man fra gammel
Tid klart Blik for, at det var en Uret at
opretholde det i et enkelt Retsomraade. Christian
II’s Forsøg paa at komme V. til Livs glippede,
og Frederik I, der godt saa V.’s
Uretfærdighed, gjorde kun et svagt Tilløb til at ændre
Forholdet; derimod gjorde Christian IV i
Aarene 1633—34 et alvorligt Forsøg paa at
afskaffe V., men det kunde ikke gennemføres
mod Adelens Modstand, og i den følgende Tid
foretoges kun Smaaændringer. Ved D. L. 3—14
blev V. lovfæstet, og det forbødes nu ved D. L.
3—14—9 at sælge Vornede; men først Frederik
IV ophævede V. ved Forordning 21. Febr 1702.
30 Aar efter indførtes imidlertid
Stavnsbaandet (s. d.), der i visse Henseender var
haardere end V.; efter Datidens Anskuelse,
saavel her som i Udlandet, ansaa man det nemlig
vedblivende for umuligt at faa den øde Jord
bebygget, naar der ikke sattes en Skranke for
Bøndernes Vandrelyst. (Litt.: Joh.
Steenstrup
, »V. hos den danske Bonde«, »Hist.
Tidsskr.«, 5. Rk., VI, S. 339-462).
(Ludv. H.). P. J. J.

Vorona [va’råna], Flod i det mellemste
Storrusland, Guvernementerne Pensa og Tambov,
udspringer i den sydlige Del af Pensa og
gennemstrømmer den østlige Del af Tambov,
indtil den ved Borisogljebsk udmunder i den højre
Bred af Choper, der er Biflod til Don. V. er
417 km lang, afvander 12266 km2 og leverer
Drivkraft til et stort Antal Møller.
(H. P. S.). N. H. J.

Voronesh [va’råni∫], Voronesch,
Voronež. 1) Guvernement i det sydlige
Storrusland, grænser mod NV. til Orel, mod N. og
NØ. til Tambow, mod Ø. til Saratow, mod
SØ. til de Don’ske Kosakkers Distrikt, mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free