Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vorte - Vortebirk - Vortemælk - Vortemælkfamilien - Vorterod - Vortesvin - Vortetappen - Vort Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vorte, Verruca, kaldes en overfladisk,
ophøjet, rundagtig Svulst paa Huden, som beror
paa en Forstørrelse og Fortykkelse af Hudens
Papiller og Overhuden. De almindelige V. er
smitsomme, dog ikke i fremtrædende Grad, og
findes især hos Børn og yngre Individer, mest
paa Hænderne. Ofte forekommer de ret talrigt,
og en sjældnere, noget herfra forskellig Form
kan opstaa i Hundredvis, ogsaa i Ansigtet. Der
findes desuden andre vorteagtige Dannelser af
forskellig Natur, saaledes hos gamle Folk
(Verruca senilis). De almindelige V. foraarsager i
Reglen kun ringe Ulemper, naar de da ikke i
sjældnere Tilfælde sidder paa Fodsaalerne eller
lignende Steder, og deres Fjernelse ønskes
snarest af kosmetiske Grunde. Bedst anvendes
dertil dybere virkende Ætsmidler, som
Salpetersyre, eller Udskrabning med skarp Ske efter
forudgaaet Frysning med Klorætyl, kan ogsaa
bringes til at forsvinde ved Røntgenbehandling.
Ofte svinder de ret pludseligt og umotiveret,
hvorfor Anvendelse af de saakaldte »Sympatimidler«
har faaet en saa stor Udbredelse.
(E. P-n.). V. Sch.
Vortebirk, se Birk.
Vortemælk, se Euphorbia.
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Tricoccæ, Urter, Buske eller Træer af
overordentlig forskelligt Ydre. Ofte findes der i rigt
forgrenede Celler Mælkesaft, som hos nogle Arter
er giftig. Bladene er hyppigst spredte; de har
ofte Akselblade, som hos nogle kan være
omdannede til Kirtler. Blomsterstanden er
sammensat af kvastformede Stande; af ganske
særlig ejendommelig Bygning er den hos Slægten
Yortemælk (se Euphorbia). Blomsterne er
særkønnede (Planterne enbo eller tvebo) og
ikke sjælden stærkt reducerede (Vortemælk),
oftest regelmæssige. Kronen mangler hyppig.
De hanlige Blomster har Støvblade af
samme Antal som Blosterblade eller dobbelt saa
mange; undertiden er deres Tal reduceret
til 1. I Hunblomsterne findes en
3-rummet Frugtknude med 1 eller 2 Æg i hvert
Rum; Ægstolen springer frem over Æggene.
Griffelen er af forskelligt Ydre. Blomsterne
bestøves ved Vindens eller Insekters Hjælp.
Frugten er en Kapsel, sjælden et Bær; ofte aabner
den sig ved Modenheden med Voldsomhed, i
hvert Fald skilles den i 3 Dele, der svarer til
de tre Frugtblade, medens en Midtsøjle
efterlades. Frøene har en stor Frøhvide. Familien
tæller c. 4500 Arter, fordelte paa c. 200 Slægter
og udbredte over det meste af Jorden. Mange
spiller en Rolle i Menneskelivet. Maniokplanten
er saaledes en vigtig tropisk Næringsplante.
Andre er teknisk brugbare, saasom de til
Kautsjukudvinding anvendte Hevea-Arter. Atter
andre giver Sæber, Harpikser etc. En vigtig
Lægeplante er Kristpalmen (Ricinus communis),
medens en stor Mængde Arter finder
Anvendelse i den folkelige Medicin. Nogle giftige
Arter benyttes til Fremstilling af Pilegift. En Del
Arter er Prydplanter.
A. M.
E. fulgens Karw. Mexiko, hos hvilken de to
øverste Højblade er mørkt blodrøde, formeres
ved Stiklinger, som stikkes i stærkt
sandblandet Jord. Inden Stikningen maa Stiklingerne
henligge, indtil Saften paa Saarfladen er
indtørret. Den dyrkes i Varmehus.
E. polychroma Kern. Øst Cuba. Staude med
gulgrønne Højblade og gule Blomster i Maj
Juni.
(L. H.). P. F.
Vorterod, norsk Vaarkaal (Ficaria Dill.),
Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige Urter med
langstilkede, hele, hjertedannede eller
nyredannede og glatte, blanke Blade; foruden
almindelige Trævlerødder findes tillige
Ammerødder. Blomsterne sidder enlig, har 3 Bægerblade
og 7—8 gule Kronblade med Honningskæl ved
Grunden. 4 Arter i Europa; af disse er
Almindelig V. (F. verna Huds.) meget hyppig i
Danmark og Norge paa temmelig fugtige og
skyggefulde Steder. Dens Grene er
nedliggende-opstigende; Blomstringen finder Sted i
April-Maj. I Hjørnerne af Løvbladene findes
ellipsoidiske, hvide Yngleknopper, der bestaar af
en Akselknop og en dertil hørende, stærkt
opsvulmet og stivelsesrig Birod; de løsner sig let
og tjener til Formering af Planten, medens
Frøformeringen næppe er af nogen Betydning.
A. M.
Vortesvin, se Svin.
Vortetappen eller Krumtappinden,
se Krumtapmekanismen.
Vort Forsvar er Navnet paa et 14 Dages
Blad, som fra 2. Jan. 1881 udgaves i Danmark
af »Foreningerne til Forsvarssagens Fremme«
under Ledelse af Cand. polit. C. Hall (s. d.).
At Hall var Manden til at lede Udgivelsen af
Bladet, der skulde være Organ for
Forsvarsforeningerne, men stilledes ganske uafhængig af
deres øvrige Bestyrelse, viste sig snart; thi
hans Program var kort og godt: »Fædrelandets
Forsvar bør gaa forud for og være hævet over
alle politiske Partistridigheder. Dets
betryggende Ordning er jo Betingelsen for Folkets
Selvstændighed, den fælles Forudsætning for
alle Partier«. Bladets første Udtalelse gik da
ogsaa ud paa: »Først naar Landet er befæstet
paa den Maade, som de Sagkyndige kræver det,
har vi Ret til at sige, at vi i Gerningen har
vist vor Villie til at hævde vort Lands Bestaaen
som selvstændig Stat«, hvortil føjedes den
bestemte Erklæring, at Bladet vilde, holde sig
uden for de politiske Partistridigheder.
For Redaktør Hall gjaldt det altsaa først og
fremmest om at oplyse Folket om alle de
Spørgsmaal, der har Betydning for Landets
Forsvar saavel til Lands som til Vands. Da han
ikke selv havde nogen særlig Sagkundskab paa
dette Omraade, fik han Støtte af en saakaldt
Militærkomité under Forsæde af daværende
Oberst af Generalstaben L. Schroll og Land- og
Søofficerer som Medlemmer, hvilke dels paa
egen Haand behandlede alle mulige militære
Emner i Ind- og Udland, dels imødegik de
Indvendinger, som fra forskellig Side fremsattes
mod den af Sagkundskaben forfægtede Ordning
af Landets Forsvar og specielt Kjøbenhavns
fuldstændige Befæstning.
Det var herved Hall’s faste Princip at
optage i sit Blad saa mange Indlæg i den
Retning som muligt, for at Indvendingernes Værd
kunde blive belyst eller afkræftet. For ham var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
