Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voss - Voss, Albert - Voss, Charles - Voss, Joachim Andreas - Voss, Johann Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sogn; det omgives af Herrederne Aurland,
Ulvik, Granvin, Kvam, Kinsarvik, Evanger og
Vossestrand. Herredet er et Indlandsherred,
opfyldt af mægtige Fjeldpartier og
gennemskaaret af flere betydelige Dalfører; fra Vest
kommer som en trang Dal Voss Hoveddalføre, der
omkring Vangsvandet udvider sig til en bred
Bygd med velbyggede Gaarde. Raundalselvens
Dalføre kommer fra Ø. og det brede og vel
bebyggede Strandeelvens Dalføre fra N. Blandt
Herredets mange og storslagne Fjeldpartier
mærkes Lønehorja (1424 m), Graasiden (1333
m). Kallnuten (1366 m), Hondalsnuten (1457 m),
Olsskalven (1575 m). Af Arealet er 41,2 km2
Ager og Eng, 12,9 km2 Udslaatter, 181,6 km2
Skov, 33,8 km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld,
Myr og Udmark. Det samlede Areal af
Herredets Sne- og Isbræer er 15 km2. — Blandt
Herredets Vasdrag er de betydeligste
Vosseelven (Strandeelven), Raundalselven med
Palmefossen, Bordalselven, Torfinsdalselven m. fl.;
bekendt er Tvinnefossen i den lille Tvinneelv.
Af de talrige Indsøer er de største
Vangsvandet (8,5 km2) og Lønevandet (3,5 km2). —
Jordbrug og Fædrift er Hovednæringsvejene; af
Skov har Herredet 250 km2, og Skovdriften er
af adskillig Betydning; der findes flere Sav- og
Møllebrug, Uldspinderier, Benmøller, Hellebrud,
Mejerier m. v. Flere af Gaardene, som Finne,
Birkje, har i ældre Tid haft adelige Ejere.
Vangen Kirke, opført 1270—77 og tidligere indviet
til St. Michael, ligger ved Vangsvandets Østende
ved det bymæssig bebyggede Vossevangen
med (1920) 1486 Indbyggere, Midtpunktet for
Rejselivet i det vestenfjeldske Norge; her
ligger bl. a. det bekendte store Fleischer’s Hotel.
Her er Apotek, flere Fabrikker,
Elektricitetsværk, Bad, Banker, kommunalt og privat
Sygehus, to Plejehjem for Tuberkuløse, Feriehjem
med Friluftsskole. Der udkommer 3 Ugeblade.
I Nærheden ligger V. Folkehøjskole, V.
Landsgymnasium, teknisk Aftenskole, kommunal
højere Almenskole m. v. Lige ved Vossevangen
ligger Bømoen Eksercerplads for Nordre
Bergenhus Infanteriregiment. Jernbanen
Bergen—Voss kommer fra Vest ind med Stationerne
Bulken og Voss; den fortsætter i Bergenbanen
gennem Raundalen med Stationer ved Ygre,
Grove, Reime og Mølfjell. Herredet har
mange gode Veje, Antagen Formue 1925 var 22,1
Mill. Kr, og Indtægt 5775000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: J. Vibe, »Søndre
Bergenhus Amt« [Oslo 1896]; Th. S.
Haukenæs, »Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss
og Vossestranden«, D. 4 [1887] og D. 11 [1896]).
(N. S.). M. H.
Voss [fås], Albert, tysk Arkæolog og
Museumsmand, f. 1837 i Cammin i Pommern, d.
1906 i Berlin som Direktør for den forhistoriske
Afdeling af »Museum für Völkerkunde«. Hans
Livsværk var Organisation og Udvikling af det
Museum, hvis Leder han var. Foruden talrige
Tidsskriftartikler udgav han (sammen med G.
Stimming) »Vorgeschichtliche Alterthümer aus
der Mark Brandenburg« (1886-87).
H. A. K.
Voss [fås], Charles, tysk Klavervirtuos
og Komponist (1815—82), studerede i Berlin,
men levede mest i Paris, hvor han udgav en
Mængde Klaversager i brillant, men fad
Salonstil, der en Tid lang fandt stor Udbredelse
(Fantasier, Potpourrier, Danse, men for øvrigt
ogsaa noget vægtigere Etuder, Variationer o. l.).
W. B.
Voss, Joachim Andreas, norsk
Anatom, f. 10. September 1815 i Eivindvik, Sogn,
d. 14. Novbr 1897 i Oslo. V. tog medicinsk
Eksamen 1842, blev Lektor 1850 og var Professor
i Anatomi 1861—75. Æresdoktor i Lund.
Forfatter af anatomiske og antropologiske Skrifter,
samt kendt som fremragende praktiserende
Læge.
J. S. J.
Voss [fås], Johann Heinrich, tysk
Digter og Filolog, f. i Sommersdorf i
Mecklenburg 20. Febr 1751, d. i Heidelberg 29. Marts
1826, var først Huslærer, studerede derpaa
Teologi og senere
under Heyne
Filologi og
Litteratur i
Göttingen, hvor han
lærte Boie at
kende og var
med til at
grunde »Göttinger
Hainbund«.
Under et Ophold i
Hamburg 1774
traf han
Klopstock og
bosatte sig i det
følgende Aar i
Wandsbeck,
hvor han
sluttede Venskab
med Claudius.
Her redigerede han »Göttinger
Musenalmanach«, som han i lang Tid ledede. 1778
blev han Rektor i Otterdorff, 1782 i Eutin,
udnævntes 1786 til Hofraad, bosatte sig efter
at være blevet pensioneret 1802 i Jena, men
flyttede efter Ønske af Hertugen af Baden, som
sikrede ham en aarlig Hædersgave paa 1000
Thaier, til Heidelberg. V.’s første lyriske Digte
i Tidens sentimentale Stil findes i »Göttinger
Musenalmanach« 1772 og er senere optagne i
»Gedichte« (1785). I sin egen »Musenalmanach«
offentliggjorde han sine første Idyller, som »Der
Morgen«, »Selmas Geburtstag« og »Der Bettler«.
Ligesom de første Digte er disse første Idyller
stive og tørre; det var først med »Der
siebzigste Geburtstag« (»Musenalmanach« 1781) og
»Luise« (smst. 1783), at han rigtig fik
Læseverdenen i Tale med sine smukke og friske
landlige Skildringer, hvis vidtløftige Form de senere
Romantikere — herhjemme Oehlenschläger i
»Skt. Hansaftensspil« — harcellerede over. Flere
af V.’s øvrige Digte blev meget populære, f.
Eks. »Ich sass und spann vor meiner Tür«,
»Des Jahres letzte Stunde« og »Seht den
Himmel wie heiter«. Med sine Oversættelser af
Homer’s »Odyssee« — hvis Begyndelse skyldes
F. L. Stolberg — (1781, paa ny udgivet af M.
Bernays 1881) — og »Odyssee und Ilias« (4 Bd,
1793) gav han den tyske Litteratur en i episk
Henseende ypperlig Gendigtning. Hans senere
Oversættelser — Virgil, Ovid, Horats og
 |
| J. H. Voss. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
