Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voss, Johann Heinrich - Voss, Julius von - Voss, Peter Christiansen - Voss, Richard - Voss, Torolf - Vossebanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aristophanes — kunde ikke maale sig med
Homer-Gengivelsen, og hans Forsøg paa at oversætte
Shakespeare faldt ikke heldig ud. Det er som
Homer’s Oversætter og som Idyldigter, at V.
mindes i vore Dage. »Sämtliche Gedichte« (7
Bd, 1802), »Auswahl« (4 Bd, 1825), »Sämtliche
poetische Werke«, hrsg. v. seinem Sohne
Abraham V. mit Biographie von F. E. Th. Schmidt
(1835). »Briefe« hrsg. v. seinem Sohne
Abraham V. (4 Bd, 1829-33). (Litt.: W. Herbst,
»J. H. V.« [2 Bd, 1872-76]; Görres, »J. H. V.
und sein Todtenfeier« [1826]; W. Knögel,
»V.’s Luise und die Entwicklung der Idylle bis
H. Scidel« [1904]).
C. B-s.
Voss [fås], Julius von, tysk Forfatter
(1768—1832), var Militær, men maatte træde
ud af Hæren paa Grund af satiriske Angreb.
Han har som Forfatter udgivet over 160 Bind.
Af hans i Værdi selvfølgelig meget forskellige
Arbejder kan fremhæves Farcen »Die
Strahlower Fischzug« og den komiske Roman »Die
Schildbürger«, men flere af hans øvrige
Skrifter som Romanen »Die Marketenderinn«,
»Geschichte eines Dragonoffiziers« og
»Begebenheiten zweier freiwilliger Jäger« har Interesse i
autobiografisk og kulturhistorisk Henseende.
Hans parodiske Tragedie »Faust« (1823, udgivet
paa ny af Ellinger 1890) staar over hans mere
kendte Parodier paa »Nathan der Weise« og
»Die Jungfrau von Orleans«, »Lustspiele« (9
Bd, 1807-18), »Neuere Lustspiele« (7 Bd,
1823-27). (Litt.: J. Hahn, »J. v. V.« [1910]).
C. B-s.
Voss, Peter Christiansen, norsk
Skolemand, f. i Bergen 12. Juni 1837, d. i Oslo
18. Decbr 1909, tog filologisk Embedseksamen
1861 efter i hele sin Studentertid at have virket
som Lærer. 1863 grundlagde han sammen med
J. J. Aars (s. d.) en Latin- og Realskole i Oslo
(»Aars og Voss’ Skole«, nu overgaaet til Oslo
Kommune), som i lang Tid var den mest søgte
højere Skole i Norge, og hvor han til sin Død
var Bestyrer. Blandt norske Skolemænd indtog
V. en fremtrædende Plads, særlig ved sit
Kendskab til Skolens Udvikling, saavel i Norge
(»Kampen om skolen i 19. aarh. paa norsk
grund« [1899]) som i fremmede Lande. Ved
Studier og talrige Rejser erhvervede han sig
en Indsigt i Kulturlandenes Skolevæsen, som
fik stor Betydning under Diskussionen om
norske Skoleforhold. Med særlig Interesse
beskæftigede han sig med Spørgsmaalet om Lærernes
Uddannelse (»Forslag til oprettelse af en
lærerhøiskole« [1884]; »Den pædagogiske
utdannelse for lærere ved de højere skoler i
Preussen og Sachsen« [1888, udkom paa Tysk 1889];
»Vor høiere lærerdannelse« [1901]). I
Diskussionen om Tilknytning mellem Folkeskolen og
den højere Skole og om Fællesundervisning
for Drenge og Piger deltog V. ligeledes med
stor Iver (»Om fællesundervisning« i »Vor
Ungdom« [1884]), ligesom Aars og V.’s Skole var
en af de første højere Drengeskoler, som
aabnede Piger Adgang til Undervisning sammen
med Drengene. Af Tidsskriftet »Vor Ungdom«
var han Udgiver sammen med H. Trier fra
dets Begyndelse (1879) til Udgangen af 1903,
og talrige pædagogiske Artikler af ham er
offentliggjorte der. V. var Medlem af den kgl.
Kommission af 1890 for at tage under Revision
de gældende Bestemmelser om det højere
Undervisningsvæsen. Af hans Skolebøger bør
nævnes »Deutsches Lesebuch für die Mittelschule«
(1896 og senere, svensk Udgave 1900),
»Deutsche Lesestücke für das Gymnasium« (1902) og
»Deutsche Schulgrammatik« (1905).
(K. F.). Wt. K.
Voss [fås], Richard, tysk Forfatter, f. paa
Godset Neugrape i Pommern 2. Febr 1851, d.
i Königsee 10. Juni 1918. Han var svagelig fra
Barndommen af og skulde oprindelig have
været Landmand. Han deltog som Sygepasser i
den fransk-tyske Krig 1870—71, studerede
derpaa i Jena under Haeckel og Kuno Fischer
Naturvidenskab og Filosofi, fortsatte sine
Studier i München, hvor han lærte Heyse og
Wilbrandt at kende, levede derpaa i Italien, Wien
og Berlin; senere især i Tyrol. 1884 blev han
udnævnt til Bibliotekar paa Wartburg. Som
Forfatter debuterede han med »Nachtgedanken«
(1871), Fortællingen »Helena« og »Visionen
eines deutschen Patrioten« (1874), prægede af
hans pessimistiske Livssyn, udviklede sig i de
følgende Aar til en meget produktiv Prosaist
og Dramatiker, der med Forkærlighed opsøgte
patologiske Skæbner og Undtagelsesnaturer, som
kommer i Konflikt med de borgerlige Love.
Han er en meget underholdende Fortæller, der
forstaar at spænde sine Læsere, og smukke
Naturscener, ofte hentede fra Italien,
indrammer hans Skildringer. Af V.’s mange Bøger kan
nævnes Romanerne »Bergasyl«, »Dahiel der
Convertit«, »Villa Falconieri«, »Die Leute von
Valdare«, »Die Schuldige«, »Juliane« og »Zwei
Menschen«, Fortællingerne »Römische
Dorfgeschichten« og »Die Rächerin und andere
römische Dorfgeschichten«, der maa regnes blandt
hans værdifuldeste Bøger. Talrige Skuespil
foreligger ogsaa fra hans Haand; blandt de mest
kendte er Dramaet »Schuldig« (1890), af hvilket
et Brudstykke er opført i Kjøbenhavn,
»Unebenbürtig«, »Eva«, og Eventyrspillet »Die blonde
Kathrein«. I Slutningen af sit Liv skrev V. sine
Livserindringer. (Litt.: Autobiografi i
Koehler’s »Literarische Neuigkeiten«, XII [1912]; M.
Goldmann, »R. V.« [1890]; K. E.
Franzos, »Geschichte des Erstlingwerkes« [1893];
J. E. v. Grotthuss i »Probleme und
Charakterköpfe« [1898]).
C. B-s.
Voss, Torolf, norsk Musiker, f. i Oslo
12. November 1877, Elev af
Musikkonservatoriet smst.: Klaver. Violoncel; Kontrapunkt og
Komposition med Iver Holter. 1905—06 ved
Stern’ske Konservatorium i Berlin i
Kapelmesterklassen. Kapelmester ved Tivoli 1906—07
og fra 1908 ved Centralteatret i Oslo, en
Stilling, han fremdeles indehaver. Har komponeret
det symfoniske Værk »Frithjof«, Musik til
Eventyrspillet »Veslefrik«, Sange for Mandskor og
Romancer med Klaver. Har gentagende optraadt
som Dirigent i »Harmonien« i Bergen og
»Filharmoniske Selskab« i Oslo. For Tiden
Formand i »Norsk Tone-Kunstner-Samfund«.
I. H.
Vossebanen [’våsə-], fra Bergen til Voss, en
bredsporet Jernbane, 106,7 km lang, aabnet for
Trafik 11. Juli 1883. Banen gaar gennem et
stærkt vekslende Terrain, et Stykke langs
Sørfjorden og dennes indre Arm Bolstadfjorden,
senere langs den vilde, strygende Vosseelv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
