Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wrangel, Karl Gustaf - Wrangel, Peter Nikolajevitsch - Wrangel-Land - Vrang-Flynder - Vrangforestilling - Vrangselven - Wranitzsky, Paul - Vranje - Wrappers - Wrasski, Wladimir Paulovitsch - Wrath, Cape - Vratza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brugte ham først til Søs som Rigsadmiral, men
kaldte ham senere til Hæren under Krigen i
Polen. I Tredagesslaget ved Warszawa
18.—20. Juli 1656 var han afgivet som Hjælper til
Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg, der
førte højre Fløj. Da Karl Gustaf efter
Danmarks Krigserklæring brød op mod Holsten,
stødte W. til ham med Tropperne fra Pommern
og generobrede hurtig det af Danskerne besatte
Stift Bremen. Efter det danske Korps’
Fordrivelse fra Fastlandet ledede han Belejringen af
Frederiksodde (se Fredericia) og indtog
om Morgenen 24. Oktbr 1657 Fæstningen ved
Storm. Han undersøgte senere Isforholdene i
Bæltet og tilraadede Overgangen fra Hejls til
Ivernæs. Selv førte han Rytteriet forrest under
Overgangen over Lille Bælt 30. Jan. 1658 og
bidrog ved sin raske Fremtrængen væsentlig
til det heldige Udfald. Ved den senere
Overgang over Store Bælt førte W. Hovedstyrken
efter Kongen og forenede sig med ham i
Vordingborg. Efter Freden i Roskilde fik W.
Kommandoen over de i Danmark efterladte svenske
Tropper; i Juli deltog han i Overvejelserne om
det ny Fredsbrud, som han fandt eventyrligt
og uklogt. Han fraraadede ogsaa efter
Landgangen ved Korsør den foreslaaede
øjeblikkelige Storm paa Kjøbenhavn; for at vinde ham
for sine Planer gjorde Karl Gustaf ham til
»arvelig Hertug af Sjælland«. Han ledede
Belejringen af Kronborg og bragte 6. Septbr
Kommandanten til at kapitulere. Derefter fik han
Kommandoen over den svenske Flaade og søgte
i det blodige Søslag ved Kronborg 29. Oktbr
forgæves at spærre den hollandske Flaade
Vejen til Kjøbenhavn. Han var ikke ved Hæren
under Stormen paa Kjøbenhavn og har næppe
billiget dette Forsøg. Efter Karl Gustaf’s Død
var han som Rigsmarsk Medlem af Rigsraadet
under Karl XI’s Mindreaarighed. Under Krigen
mod Brandenburg 1674 førte han paa ny
Hæren, men da han oftest var syg, havde han
ingen Del i det uheldige Udfald.
(A. S.). G. C.
Wrangel [’vrangi£-], Peter
Nikolajevitsch, Baron, russisk General, f. 1878.
Oprindelig Ingeniør, men gik ind i Hæren og blev
under Krigen med Japan (1904—05)
Rytterofficer. Han deltog med Udmærkelse i
Verdenskrigen og avancerede til General. Efter
Revolutionen 1917 sluttede W. sig til General Dinikin,
overtog efter denne Befalingen over »en hvid
Hær« og dannede paa Krim en sydrussisk
Regering. 1920 sluttede en stor Del Kosakker sig
til W., der begyndte en sejrrig Fremrykning
mod Bolshevikkerne, og hans Regering blev af
Frankrig anerkendt de facto. Da Sovjet ved
Freden med Polen i Oktbr 1920 fik Tropper til
Raadighed, maatte W. vige tilbage til Krim og
derfra til Tyrkiet og Jugoslavien, fulgt af en
stor Del russiske Emigranter. W. opretholdt en
Art politisk Organisation indtil 1926; en Del
Forhandlinger mellem Frankrig og Sovjet om
nogle russiske Skibe, der er internerede i
Biserta, har hidindtil ikke ført til noget Resultat.
E. C.
Wrangel-Land [’vrangi£-], ubeboet,
bjergfuldt Polarland (højeste Punkt omtr. 700 m) i
den østligste Del af Ishavet N. f. Sibirien paa
omtr. 71° Br., den 180. Længdegrad gaar
gennem den indtil omtrent 75 km brede og 120 km
lange Ø, som er opkaldt efter Baron F. v.
Wrangel, der forgæves havde søgt efter
dette Polarland, som Indfødte paa den sibiriske
Kyst vilde have set i klart Vejr. Efter at være
blevet set af en engelsk Søofficer og
Fangstskibsførere i Midten af 18. Aarh. undersøgtes
Landet nærmere af den amerikanske
Marinekaptajn Berry om Bord i »Rodgers« 1881.
Samme Aar var det amerikanske Flag blevet
hejst paa Øen af Kaptajn Hooper om Bord
i »Corwin«; det var første Gang, det lykkedes
at lande paa Øen. Begge Skibe var udsendte
gennem Bering-Strædet for at lede efter
»Jeannette«-Ekspeditionen. Der fandtes meget
Drivtømmer ved Øen, hvis Vegetation og
Dyreverden var sparsom; Mammuttænder traf man paa
under den kortvarige Undersøgelse.
(O. I.). M. V.
Vrang-Flynder, se Flynderfisk, S, 286.
Vrangforestilling, se Sindssygdomme,
Vrangselven, se Byelven.
Wranitzsky [vra’nitsky], Paul, østerrigsk
Komponist og Violinist (1756—1808), ansat først
i det Esterhazy’ske Kapel under Haydn, siden i
Hofoperakapellet i Wien, var en af Samtiden
skattet, særdeles produktiv Komponist; han
skrev en Række Symfonier, Strygekvartetter og
anden Kammermusik, foruden en Del Operaer,
blandt hvilke »Oberon« (1790) er den
bekendteste.
W. B.
Vranje, By i den sydlige Del af
Jugoslavien, ligger 280 km SSØ. f. Belgrad 458 m o. H.
paa venstre Bred af den bulgarske Morava og
ved Banen fra Niš til Skoplje. 10000 Indb. V.
har en stor Rebslagerindustri og livlig Handel.
Byen, der indtil 1878 var tyrkisk, omtales
allerede i 12. Aarh. og hed tidligere Golubatz. — V.
er Hovedstad i et Distrikt af samme Navn, som
har en Størrelse af 5870 km2 med (1921) 249321
Indb.
(H. P. S.). N. H. J.
Wrappers [engelsk rãpəz] er en
international Benævnelse for Indpakning med groft
Lærred eller Jutevæv og er derfra gaaet over til
ogsaa at bruges som Betegnelse for uldne
Rejsetæpper.
Wrasski [’vraskij], Wladimir
Paulovitsch, se Fiskeavl, S. 144.
Wrath [rå.þ eller ra.þ], Cape, Forbjerg
paa Skotlands Nordkyst, Storbritanniens
nordvestligste Punkt, bestaar af Granitgnejs og
falder fra en Højde paa 157 m brat ned mod
Havet. Her byggedes 1828 et Fyrtaarn, hvis Lys
ses i en Afstand af 50 km fra Land.
(M. Kr.). M. H-n.
Vratza [’vratsa], Distrikt i Bulgarien med
et Areal af 6916 km2 og (1920) 346675 Indb.
Hovedbyen V. ligger 59 km NNØ. f. Sofija 199 m
o. H. paa venstre Bred af Vratzanska og paa
den nordlige Skraaning af Balkan. (1920) 16022
Indb. V. er en malerisk beliggende By med
flere Kirker og Moskeer. Beliggenheden er af
strategisk Betydning, idet den dækker Vejen
til Sofija. Den driver Tilvirkning af
Lædervarer og Sølvfiligranarbejder samt Udførsel af
Huder, Kvæg, Voks, Honning, Majs og Vin. V.
er Bispesæde.
(H. P. S.). N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
