Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wraxall - Vraz, Stanko - Wrba, Georg - Vrbait - Vrchlický, Jaroslav - Vrddhi, - Wrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wraxall [’räksə£ eller -så.£], 1) Nathaniel
Will, engelsk Forfatter (1751—1831), tilbragte
største Delen af sin Ungdom paa Rejser; saaledes
gennemrejste han 1772—79 det meste af Europa
og var 1774 hemmelig Agent for Karoline
Mathilde, hvis Befrielse han søgte at udvirke, men
uden Held. Efter sin Hjemkomst var han i lang
Tid Medlem af Parlamentet. Som Forfatter har
W. skrevet en Række historiske Arbejder, dels
Rejseerindringer som Cursory Remarks (1775),
samt et selvbiografisk Værk Memoirs of my
own Time 1772-84 (3 Bind, 1815).
2) F. G. W., Lascelles, Sir, ovennævntes
Sønnesøn (1828—1865), har skrevet et stort
Værk om Karoline Mathilde: The Life of Queen
Caroline Mathilde (3 Bind, 1854) samt Romanen
Wild Oats (1862).
(T. L.). I. O.
Vraz [vraz], Stanko, sydslavisk Digter, f.
1810, d. 1851. Var opr. Advokat, men blev
grebet af den »illyriske Bevægelse« (se
»Illyrisme«) og ansattes 1838 som Sekretær ved
Litteraturselskabet »Matica ilirska« i Agram.
1840 udgav han en Samling Sonetter under
Titlen »Djulabije« (Æbler), 1841 en Samling
Romancer og Ballader efter tyske Forbilleder,
betitlet »Glas iz dubrave Zerovinske«, og 1845
en Samling episke Digte »Gusle i tambure«.
Desuden samlede og bearbejdede han slaviske
Folkesagn, som han udgav 1839 under Titlen
»Narodne pesni ilirske«.
K. S.
Wrba [’værba], Georg, tysk Billedhugger,
er f. 3. Jan. 1872 i München. Hans Humor og
Opfindsomhed i Emner, hans stilstrenge
Tilpasning af Skulpturen til den omgivende
Arkitektur, dens stærke Betoning af Materialets
Karakter og dens friske Naturiagttagelse viste et
originalt dekorativt Talent, der hurtig brød sig
Vej, først ved Arbejder i og omkring München,
derefter i Kongeriget Sachsen, hvor han 1907
blev Professor ved Dresdens Kunstakademi. Til
hans mest kendte Værker hører
Brøndfigurerne i Kempten (1902), Nordlingen, Aschersleben.
Leipzig og Blasewitz (1922), Otto v. Wittelsbach
til Hest paa Wittelsbach-Broen i München, en
Del Plastik i og ved Raadhuset i Leipzig (en
morsom »Brunnen«), den ornamentale
Udsmykning af Dresdens Raadhus, Smaaplastik i
Elfenben eller Sølv (Diana og Aktæon), Medailler
o. s. v. 1909 overdroges det W. at udføre
Ryttermonumentet af Kong Georg af Sachsen i
Dresden. Værker af W. i Museerne i Bremen,
Darmstadt, Dresden, Hamburg og München.
(Litt.: G. L. v. P.-Suchen, »G. W.«
[Dresden 1922]).
A. Hk.
Vrbait, Mineral af Sammensætning TlA2
SbS5, der er fundet som rombiske, graasorte,
metalglinsende Krystaller ved Allchar i
Makedonien.
O. B. B.
Vrchlický [’værklitski.], Jaroslav, se
Frida. E. B.
Vrddhi, se Vriddhi.
Wrede [’vre.də], en oprindelig tysk Adelsæt,
som i 16. Aarh. fra Livland kom til Sverige
og Finland.
1) Henrik, Ritmester, reddede 1605 i
Slaget ved Kerkholm Kong Karl IX fra at falde i
Polakkernes Hænder, idet han overlod ham sin
Hest til Flugten, hvorefter han selv blev
hugget ned. Til Løn skænkede Kongen hans Enke
og Sønner 1608 et stort Gods i Finland, og hans
Ætlinger fik 1653 friherrelig Værdighed.
2) Fabian, f. 20. Marts 1641, d. 6. Decbr
1712, blev 1675 Landshøvding over Viborg Len
og var paa Rigsdagen 1680 Medlem af »den
store Kommission«, samt kraftig støttede Kong
Karl XI’s Planer om Enevælde og »Reduktion«
af Adelens Gods. 1681 blev han Landshøvding
i Uppsala Len; var 1682 Landmarskal ved
Rigsdagen og fik 1685—87 selv Reduktionens
Gennemførelse i sin Haand. 1685—94 var han
Præsident i Bjergværkskollegiet og blev 1687 tillige
Præsident i Kammer, og Kommercekollegierne,
samt ophøjedes til Greve. I de nævnte
Stillinger var han meget virksom for Næringslivets
Fremme. 1697 blev han en af Rigsformynderne
og overtog særlig Flaadens Forvaltning; fra
1700 til sin Død var han under Kongens
Fraværelse fra Riget Sjælen i den indre Styrelse,
og paa ham hvilede længe den Byrde at skaffe
Penge til Krigsførelsen. 1711 fritoges han for
Finansstyrelsen, men vedblev at være
Præsident i Kommercekollegiet. Han regnes blandt
Sveriges mest fremragende Statsmænd.
3) Henrik Jakob (1696-1758) spillede
fra 1739 en stor politisk Rolle som et ivrigt
Medlem af Hattepartiet og Hævder af
Stændernes Magt over for Kongen. Oprindelig havde
han hørt til det holstenske Parti og kæmpede
1742—43 virksomt for at faa Tronfølgen
overført paa en holsten-gottorpsk Prins, medens
han aabent truede med, at Finnerne hellere
vilde gaa til Rusland end underkaste sig det
danske Aag (ved at den danske Kronprins blev
Tronfølger). 1747 blev han Landshøvding i
Karelen og var 1755 Formand for den Domstol,
som ikendte haarde Straffe over Hofpartiets
planlagte Revolutionsforsøg.
4) Fabian (1760—1824) vandt tidlig Gustaf
III’s Yndest og blev 1782 hans øverste
Adjudant; deltog 1788—90 i Krigen i Finland, blev
1802 Generalinspektør for Fodfolket (indførte
fransk Taktik) og 1805 Generalløjtnant. 1807
anførte han en Del af Tropperne i Pommern,
men faldt i Unaade, fordi han ikke vilde føje
Gustaf IV’s Forfængelighed (Kongen ønskede
at opnaa Sværdordenens Storkors som
formentlig Sejrvinder). Efter Revolutionen 1809
anførte han Hæren i Nordsverige imod Russerne
i de sidste Maaneder (Apr.—Aug.) og
ophøjedes s. A. til Greve. Maj 1810 sendtes han i
overordentligt Hverv til Paris, raadede her paa
egen Haand Marskal Bernadotte til ikke at
unddrage sig et muligt Tilbud om Tronfølgen
i Sverige og virkede siden ivrig for hans Valg.
Han var 1810—12 Statsraad og blev 1816
Feltmarskal.
5) Fabian Jakob (1802—93),
foregaaendes Søn, blev 1831 Kaptajn i Artilleriet og
1835 Chef for Artilleriskolen; 1857 Felttøjmester
og Chef for Artilleriet, 1867 Generalløjtnant,
men tog 1875 Afsked fra Hæren. Han gjorde i
en lang Aarrække Hoftjeneste, blev 1836
Kammerherre hos Prins og 1844 hos Kong Oscar
I, og 1859 Chef for Karl XV’s Adjudantskab.
Endvidere skrev han en Række ypperlige
Afhandlinger om fysiske og matematiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
