Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vridemaskine - Vridningsprøver - Vridsløselille - Vriendt, Aelbert (Albrecht) de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vridemaskine anvendes ved Vask for at
befri Tøjet for det meste af Vandet; den bestaar
af to med Kautsjuk overtrukne Valser, som
med Fjedre eller Kautsjukringe trykkes mod
hinanden. Vasketøjet føres mellem disse saa
glat som muligt og befries for Vandet, idet
man drejer paa et paa den ene Valse sat
Haandsving; denne Valse fører den anden med
ved indgribende Tandhjul eller slæber den
med.
(F. W.). A. Bj.
Vridningsprøver, se Traadprøvning.
Vridsløselille Straffeanstalt mellem
Stationerne Glostrup og Taastrup, c. 15 km fra Kbhvn,
er opført 1856-59 (taget i Brug 5. Decbr 1859)
og benyttes til Udstaaelse af
Forbedringshusarbejde, for saa vidt Straffen udstaas i Celle,
af mandlige Fanger. V. bestaar af 5 Fløje,
hvoraf de 4 indeholder Celler for Fangerne,
medens den femte optages af
Administrationskontorer, Kirken m. v. De fire Cellefløje løber
sammen i Anstaltens »Central«, en Rotunde,
der hæver sig i Fængslets fulde Højde, og fra
hvilken man har Oversigt over hele det Indre.
Hver Fløj danner en panoptisk Korridor, til
hvilken alle Cellerne støder op, har en
Længde af 45 m og indeholder 100 Celler i 3 Etager.
Hver Celle har en Gulvflade af 7,72 m2, dens
Rumfang er 22,30 m3. Enderne af de 4
Cellefløje er forbundne med en lang, overdækket
Gang, uden for hvilken findes Fangernes
Spadseregaarde; heraf findes 81, stjerneformet
samlede i 7 Grupper, der ligger dels for Enderne
af Fløjene, dels imellem disse. Til hver Gruppe
hører et Observatorium, hvorfra een Betjent
kan holde Øje med de spadserende Fanger.
Skolen indeholder Cellestole til 90 Fanger og
har desuden Plads til 6 Fællesfanger.
Cellestolene hæver sig amfiteatralsk, de 8 nederste
Rækker er indrettede saaledes, at
Skillevæggen mellem to Stole kan drejes paa skraa og
bruges til Skrivepult. Lokalet kan saaledes
benyttes til Læsning med 96 Fanger eller til
Skrivning med 32. Katedret, hvorfra Læreren
giver Undervisning, befinder sig paa et Galleri,
der er hævet c. 3 1/2 m over Gulvet, saaledes
at alle Fangerne kan se ham, men derimod
ikke hverandre. Efter samme Princip er
Fængselskirken indrettet, den indeholder 250
Cellestole. Gangene, som adskiller de forsk. Rækker
af Cellestole, løber i koncentrisk krumme Linier
paa tværs af Lokalet, og Dørene til de enkelte
Cellestole, der ligger i samme Retning, kan
aflaases ved en fælles Laasemekanisme.
Medens V.’s Frontside mod Landevejen
Kjøbenhavn—Roskilde dannes af Administrationsfløjen,
omgives Anstalten paa de 3 andre Sider af en
Ringmur, 3 m høj og 670 m lang. Inden for
Muren ligger Fængslets Urtehave, der dels
indtager Terrainet mellem Ringmuren og
Fangernes Spadseregaarde, dels strækker sig op
mellem Cellefløjene. Ifølge Justitsministeriets
Cirkulære af 20. Oktbr 1875 med senere
Bestemmelser skal alle arbejdsføre Mænd, der første
Gang idømmes Forbedringshusstraf, og som
ikke er over 60 Aar, afleveres til V.; det
samme gælder Personer, der vel tidligere har
været straffede med Forbedringshusarbejde, men
som endnu ikke har fyldt 33 Aar. Ifølge
Justitsministeriets Cirkulære af 6. Apr. 1921 skal
dog nu Fanger, der er under 25 Aar, afleveres
til Nyborg Straffeanstalt (s. d.), medmindre de
tidligere mindst to Gange har udstaaet
Strafarbejde. Alle andre til Strafarbejde dømte
Personer afleveres til Horsens Straffeanstalt. Saa
godt som alle Fanger behandles i Enkeltcelle
Dag og Nat. Anstaltens Maksimalbelægning er
380 Fanger, og dette Tal har i de senere Aar
næsten til Stadighed være naaet. Om
Forbedringshusstraffens Udstaaelse, se
Fængselsvæsen.
A. Gl.
Vriendt [fri.nt], Aelbert (Albrecht)
de, belgisk Maler, f. 1843 i Gent, d. 14. Oktbr
1900 i Antwerpen. V., der var Elev bl. a. af
Faderen Jan de V. og af Akademiet i Gent,
har fremstillet en Række Scener af
Nederlandenes Historie i arkaiserende Stil; hans
Typer er ofte helt van Eyck’ske. Særlig har han
vundet Navn for sine Fresker i Edsvornesalen
i Raadhuset i Brügge: »Raadhuset
grundlægges«, »van Eyck modtager Raadsherrerne«,
»Hansa-Forbundet modtager sine Privilegier«,
»Det hellige Blods Relikvie bringes til Brügge«,
»Sporeslaget« m. v. Andre Værker i Raadhuset
i Furnes, i Antwerpens Kristus- og
Liebfrauen-Kirker, i Antwerpens Museum (»Paul III foran
Luther’s Billede«, 1883), Münchens Ny
Pinakotek (»I Brügge«), »Filip den Smukke slaar
sin Søn til Ridder af den gyldne Vlies« (1880),
»Jakobine af Bayern beder Filip af Burgund
om Naade for sin Mand« (Liège-Museet) etc.
V. virkede som Direktør for Antwerpens
Akademi. Broderen Juliaen de V., f. 1842,
malede ligesom A. de V. i arkaiserende Manér,
paavirket af Leys (»Jairi Datter« [Antwerpens
Museum], »Paladsvagt« [1897], »Julekoral«
[Museet i Bryssel] etc.). Vægmalerier i Antwerpens
Justitspalads (sammen med C. Ooms).
A. Hk.
Vriendt [fri.nt], Frans de, kaldet Frans
Floris, flamsk Maler, f. 1516 (17—18) i
Antwerpen, d. smst. 1570, var Elev af Lambert
Lombard i Liège, blev 1540 Mester i
Lukas-Gildet, rejste derefter til Italien, hvor han
studerede Højrenaissancens Mestre, særlig
Michelangelo’s Kunst i dens sidste Udvikling
(Dommedagsbilledet i det Sixtinske Kapel). Da
han kom hjem 1547, samlede han om sin højt
beundrede Kunst en meget stor Skare Elever
og beherskede Kunstlivet i sin Fødeby, højt
skattet af Vilhelm af Oranien og Greverne
Egmont og Hoorn. Han er i største Delen af sine
religiøse og mytologiske Billeder en teknisk set
dygtig, men kunstnerisk set ulidelig Efteraber
af italiensk Kunst, en fremragende
Repræsentant for de sørgelige nederlandske Manierister
fra 16. Aarh. Af V.’s Værker (mange ødelagte
under Billedstormen) nævnes »De onde Engles
Nedstyrtning« (1554, Museet i Antwerpen), en
pralende Kraftprøve paa hans anatomiske og
perspektiviske Færdigheder, i samme Museum
den hellige Lukas og Hyrdernes Tilbedelse, det
sidste Emne har han meget ofte behandlet,
bl. a. i et Maleri i Dresden. I Museet i Bryssel
findes »Dommedag«, i Madrid »Syndfloden«,
andre Billeder i Berlin, Wien o. a. St. Medens
V.’s store Billeder forekommer os uden sand
kunstnerisk Værdi, og kun vækker Interesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
