- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vries, Roelof van - Vriesea - Vriesland - Vrieslander, Otto - Vrietorn - Vrietornfamilien - Vrietorn-Græsrust - Wright, Magnus, Vilhelm og Ferdinand, von - Wright, Almroth Edward - Wright, Carroll Davidson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haarlem, virkende i sin Fødeby og i Amsterdam,
hvor han boede endnu 1669 (1681). V. var en
flink Landskabsmaler af den Ruisdael’ske
Retning, saaledes i »Landskab med Vejrmøller« i
Museet i Frankfurt a. M. Kunstmuseet i
Kjøbenhavn ejer »Borgruiner ved en Flod«, i
Rijksmuseet i Amsterdam »Bondehus«; andre
i Museer i Haag, Hannover, Stockholm m. v.
A. Hk.

Vriesea Lindl., Slægt af Ananasfamilien med
rosetstillede, brede, glatte og bløde Blade, ofte
med lysere tegnede Tværbaand.
Blomsterstanden har hyppig smukt farvede Højblade;
Blomsterne, der er lidt zygomorfe, er gule, hvide
eller grønne. C. 40 Arter, de fleste
sydamerikanske. En Del af disse dyrkes i Varmhuse og
formeres ved Rodskud eller Frø.
A. M.

Vriesland [’fri.s£ant], se Friesland.

Vrieslander [’fri.slandər], Otto, tysk
Komponist, f. 18. Juli 1880 i Münster, Elev af Kölns
Konservatorium, har mest levet i og ved
München som Pianist og Musiklærer. V. har
udgivet Kompositioner af Phil. Em. Bach og
forfattet en Monografi om denne Musiker (1923);
som Komponist er han særlig kendt ved en
Række Sange (Lieder) i nærmest Tilslutning
til H. Wolfs Stil.
W. B.

Vrietorn, se Rhamnus.

Vrietornfamilien (norsk
Troldhegfamilien, Rhamnaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Rhamnales, Træer
eller Buske, der ofte er tornede og stedse har
hele og fjernervede Blade, sædvanlig med
Akselblade. Meget ofte findes Slimceller, der i
Huden spiller en Rolle som Vandreservoirer.
Blomsterne er smaa og meget uanselige, for
det meste samlede i Kvaster. De er gerne
tvekønnede, undertiden dog polygame eller tvebo,
regelmæssige og 5- (eller 4-) tallige i alle
Kredse undtagen Støvvejen, der mest er dannet af
3 Blade. Bægeret er klaplagt i Knoplejet,
Kronbladene meget smaa og ofte skeformede, saa
de kommer til at omfatte Støvbladene, der
staar lige for Kronbladene. Blomsterne er
endvidere enten omkring- eller oversædige;
Blomsterbunden, det skaalformede Underbæger,
bærer en veludviklet Honningskive. Støvvejen har
en enkelt Griffel med et Æg i hvert Rum.
Frugten er hos de fleste en Stenfrugt. Frøene
har oftest en lille Frøhvide, men en stor Kim,
der hyppig er grøn eller gul. V. tæller henved
500 Arter i tempererede eller tropiske Egne;
de har ingen stor økonomisk Betydning, men
nogle dyrkes som Prydbuske.
A. M.

Vrietorn-Græsrust, se Puccinia.

Wright, tre finske Fuglemalere (Brødre),
fødte paa Hamianlaksgaard ved Kupio. 1)
Magnus von, født 13. Juni 1805, død
5. Juli 1868 i Helsingfors. Han kom paa
Stockholms Akademi, studerede Vandrefuglenes Liv,
paabegyndte 1828 med Broderen V. det ved
Grev Bonde udgivne store Plancheværk
»Svenska foglar« (30 Hæfter med 184
haandfarvede Litografier; ny Udgave fra 1917 med
alle 3 Brødre W.’s Haandtegninger), vendte
1829 tilbage til Finland, blev Korttegner ved
Landmaalingen, 1845 Præparator ved zoologisk
Museum, 1849 Tegner ved Universitetet. Hans
først udstillede Oliemaleri var »Sidensvanser«
(1839); han tegnede ogsaa finske Herregaarde
og gav gode Illustrationer til det store Værk
»Finland« (1845, Tekst af Z. Topelius). Ved sin
ærlige Omhu blev han en af de beskedne
Grundlæggere af finsk Kunst (forsk. Arbejder i
Helsingfors Museum). 2) Vilhelm von
(1810—87), udførte fortrinlige Illustrationer, mesterlig
gennemførte og videnskabelig nøjagtige,
saaledes de malede Billeder til »Skandinaviens
fiskar« (1836—38, senere Oplag) og
Illustrationerne til »Skandinaviens fauna« og »Tidskrift
för jägare m. v.« (1832—34). 3) Ferdinand
von
, f. 19. Marts 1822, d. 1906, var den
af Brødrene, som naaede højest rent
kunstnerisk. Han fik lidt Uddannelse paa Akademiet i
Stockholm og under Ekman i Åbo (rejste lidt
1858, Berlin, Dresden), men klarede sin
Læretid væsentlig paa egen Haand; levende helt
eremitagtigt de sidste 56 Aar af sit Liv ude paa
sin Fædrenegaard, hvor han udpenslede sine
Stykker og brugte udstoppede Modeller til sine
Fuglebilleder, var han uden for Livets
Kulturrørelser, men han forstod at lægge livfuld
Karakteristik ind i sine Billeder; adskillige af
disse, Malerier med Ørne, »Landlig Idyl« (1875),
»Kæmpende Tiur-Haner« (1886) m. v. ses i
Kunstforeningens Galleri i Helsingfors.
A. Hk.

Wright [ra^it], Almroth Edward,
engelsk Patolog, f. 1861. W., der er Professor i
eksperimentel Patologi i London, var tidligere
Professor i Cambridge og Sidney og fra
1892—1902 Professor i Patologi ved den britiske
Militærlæge-Skole i Hetley. Han deltog i den
indiske Pestkommission 1898—99. Under
Verdenskrigen var W. Konsulent for den britiske
Hær i Frankrig, og han har især gjort sig
bekendt ved sine Serumstudier. W. adledes 1906.
J. S. J.

Wright [ra^it], Carroll Davidson,
amerikansk Statistiker og Nationaløkonom, f. i
Dunbarton (New Hampshire) 25. Juli 1840, d. i
1909, deltog i Borgerkrigen og avancerede
herunder til Oberst. 1873—88 var han Chef for
Massachusetts’ Bureau for Socialstatistik,
1885—1902 havde han en lignende Stilling under
Centraladministrationen som Commissioner of
Labor
og gennemførte som saadan med
overlegen Dygtighed den almindelige Folke- og
Industritælling 1893—97. Som Statistiker har W.
udgivet 23 Bind Aarbøger og Specialberetninger
fra Massachusetts og 28 Bind fra
Centralbureauet i Washington. Det internationale Ry,
han ved disse officielle Publikationer har
opnaaet, har han befæstet ved talrige
Afhandlinger og Bøger af højt Værd; blandt disse kan
fremhæves The Factory system of the U. S. A.
(1880), History of Wages and Prices in
Massachusetts 1752—1883
(1885), The Industrial
evolution of the U. S.
(1887), Outlines of
Practical Sociology
(1899), An Economic History of
the United States
(1905), The Battles of Labour
(1906) m. v. Han er en Modstander af den
klassiske Nationaløkonomi, som ikke tager
sociale og moralske Hensyn, og i Praksis søger
han at slaa Bro mellem Arbejdsgivernes og
Arbejdernes Interesser, f. Eks. ved at anbefale
Udbyttedeling, ligesom han ogsaa interesserer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free