Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vritra - Wroblewski, Daniel - Wroblewski, Otto Bernhard - Wronski, Joseph Marie Hoene - Vroom, Hendrick Cornelisz og Cornelis Hendricksz - Vroubel - Wroxeter - Vršac - Vrubel, Michael Alexandrovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Vritra-Dræberen«, ɔ: Indra). (Litt.: Muir,
Original Sanskrit Texts, Vol. IV [London 1873];
V. Fausbøll, Indian Mythologi [London
1902]).
D. A.
Wroblewski [vro’b’æ^uski], Daniel,
Orgelbygger og Klaverfabrikant, f. 24. Maj 1744 i
Lischoewen i Polen, d. 10. Apr. 1818 i Kbhvn,
kom hertil paa sin Professions Vegne c. 1770
og fik 1780 Bevilling som Orgelbygger i
Danmark og Norge, hvor han har leveret Orgler
til forskellige Købstadkirker. I sine senere Aar
lagde han sig særlig efter Klaverfabrikationen.
Det menes, at han som den første i Danmark
(1780) har forfærdiget Klaverer af den
nugældende Type, de saakaldte »Pianoforter«. Fra
ham nedstammer den danske Slægt W.
A. H.
Wroblewski [vroblæ^uski], Otto
Bernhard, dansk Boghandler, f. 13. Juli 1827 i
Kbhvn, d. 11. April 1907 smst. Etablerede sig
1853 i Roskilde og flyttede fem Aar efter til
Hovedstaden. W.’s Forlag var præget af hans
Interesse for dansk Litteratur og dens
Historie; her udkom saaledes Kr. Arentzen’s
omfattende »Baggesen og Oehlenschlæger«, og
(sammen med Reitzel) Ugebladet »Nær og Fjern«
under P. Hansen’s Redaktion, og Goldschmidt’s
»Rabbi Eliezer«, der gav Anledning til en
mærkelig Eftertrykssag. W. optraadte ogsaa
selv som Forfatter, bl. a. af »Ti Aar i Reitzels
Boglade«, i hvis litterære Kreds han tilbragte
sin Læretid, »Nørrebro i Trediverne« og en
Række Bidrag til dansk Boghandels Historie,
og paa hans Initiativ udkom »Adressebog for
den danske, norske og svenske Boghandel«.
Foruden at han ved given Lejlighed, særlig
inden for Kollegaernes Kreds, dyrkede Poesiens
Muse, var han en flittig Samler af
Lejlighedssange og Viser, som siden 1890 ejes af det kgl.
Bibliotek. W. har beklædt flere Tillidsposter
inden for Boghandlerstanden og var 1887
Medstifter af Genealogisk Institut og Medlem af
dets Bestyrelse. Ogsaa i Børnehospitalets
Bestyrelse har han haft Sæde.
(I. S.). Alex. S.
Wronski [ ’vrånski ], Joseph Marie
Hoene, polsk Filosof og Matematiker, f. 1778
i Poznan, d. 1853 i Paris. W. deltog under
Kosciuszko i den polske Opstand i Slutningen af
18. Aarhundrede; 1800—10 levede han i
Marseille, men bosatte sig saa i Paris. Han
opstillede et filosofisk System, der skulde være en
Videreudvikling af Kant’s. I Matematiken gav
han Metoder til Løsning af Ligninger og
Integration af Differentialligninger m. m., som
efterhaanden vakte en Del Opmærksomhed. Han
offentliggjorde kun lidt, men et Resumé af
hans Metoder har Emile West givet i en
Afhandling: Exposé des méthodes générales en
Mathématiques, d’après Hoene Wronski (Journ.
de Math. [1881 ff.]). I W.’s Determinant er 1ste
Søjles Led Funktioner af een Variabel, medens
Leddene i 2den, 3die o. s. v. Søjle er disse
Funktioners Differentialkvotienter af 1ste, 2den
o. s. v. Orden. At denne Determinant bliver
identisk = 0, er den nødvendige og
tilstrækkelige Betingelse for, at der mellem
Funktionerne bestaar homogene lineære Relationer med
konstante Koefficienter; den har derved stor
Betydning for de lineære Differentialligningers
Teori.
Chr. C.
Vroom [fro.mj, 1) Hendrick
Cornelisz, holl. Maler, f. 1566 i Haarlem, d. 1640
smst., uddannet i Delft, paa Rejser i Frankrig,
England, Italien (under Indflydelse af P. Bril)
og Spanien og virkede i Haarlem (fra 1597),
malede især Søtræfninger og Billeder med
Skibe; han gav i England Udkast til ti Søslag for
Gobeliner (brændt i House of Parliament).
Rijksmuseet i Amsterdam ejer flere Værker, bl. a.
Søfægtningen ved Gibraltar 1607; i Oslo
Nationalgalleri »Skovlandskab«. 2) Hans Søn og Elev
Cornelis Hendricksz, f. i Haarlem, d.
1661 smst., førte hollandsk Landskabskunst ind
paa ny Baner, som J. Ruisdael, hans
Efterfølger, fortsatte og uddybede. C. V. er smukt
repræsenteret i Kunstmuseet i Kbhvn, »Udkant
af Skoven«, »Kæret under Bakkerne« (1651),
»Skovlandskab« m. v.; i Dresdens Galleri
»Skovvej med Jæger« og et lignende Billede,
beslægtede med J. Ruisdael’s Kunst.
A. Hk.
Vroubel, se Vrubel.
Wroxeter [’råksitə], Landsby i det sydlige
England, Shropshire, ved Severn neden for
Shrewsbury og ved Foden af det 407 m høje
Wrekin. Her findes vidtstrakte Ruiner af den
romerske By Viroconium eller Uriconium, der
var Hovedstad i Britannia Secunda, men
brændtes af Vestsachserne 584. Tillige Endepunkt for
Watling Street (s. d.).
(M. Kr.). M. H-n.
Vršac [’vər∫ak], Versecz, Werschetz,
By i det nordøstlige Jugoslavien, ligger 71 km
NØ. f. Belgrad ved Alibunar-Kanalen, ikke
langt fra Alibunar-Sumpene. (1921) 26975 Indb.
(Tyskere, Serbere, Rumænere, Ungarere). V.
er Sæde for en græsk-orientalsk Biskop, har
Vindyrkning, stærk Silkeavl, Maskin- og
Konnaksfabrikation, Teglbrænderi. I Nærheden de
saakaldte Romerskanser, der strækker sig c.
70 km mod Nord.
(Joh. F.). N. H. J.
Vrubel (Wrubel, Vroubel), Michael
Alexandrovitsch, russisk Maler og
Billedhugger, f. 1856 i Petrograd, d. 1910
(efter andre 1904, 1905) sammesteds, gik paa
Moskva-Akademiet, var med i
Mir-Iskustva-Kunstnerforbundet, begyndte som religiøs
Maler, gik tilbage til den gamle Ikon-Stil og søgte
at forny den; ganske ung smykkede og
restaurerede han Cyrilskirken i Kiev med Alter- og
Vægbilleder i gammel Freskostil af betagende
Farveglød og var derefter i Italien; hans
ejendommelige Skitser (Udkast til Fresko) for den
ny Vladimir-Katedral i Kiev vandt ikke Bifald
og kom ikke til Udførelse. Almenheden stod
fremmed for Mystikken i hans stærkt
stiliserende Værker og for det ufærdigt
impressionistiske i hans farverige Kunst, som
efterhaanden under Modgangen (der førte ham til
Sindssyge, samtidig med at han blev blind) blev
mere og mere sær og egenartet, men ofte
løftet op i mægtig fantastisk Flugt. Nogle af hans
Fantasiskikkelser har gennem deres Billedkraft
tvunget sig frem til kunstnerisk Almeneje (»Den
russiske Pan«, »Dæmon« i Tretjakov-Mus. i
Moskva, der bl. a. ogsaa ejer »Nat«), og efter
sin Død værdsættes W. som en af russisk
Kunsts geniale Skikkelser. Han udførte
dekorativ Skulptur af mægtig Holdning,
kunstindustrielle Genstande i gammelrussisk Stil, mange
Arbejder i farvet Ler fra den russiske Mytologi.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
