- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
439

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wrzesnia - Vrængen - Wtenbrouck - Wttewael - Vubber - Wuchters, Abraham - Vuelta Abajo - Vugge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Wrzesnia [vrзæsjnja], tysk Wreschen
By i polsk Wojewodi Poznan, Knudepunkt paa
Jernbanen Gniezno (Gnesen)—Jarocin. 6000
Indb. Sukkerfabrikation og Kornhandel.
N. H. J.

Vrængen kaldes Sundet mellem Tjørne og
Nøtterø, hvorigennem Sejlleden fører ind fra
den ydre Oslofjord til Tønsbergfjord. Ved V.
er der yndet Sommeropholdssted. En større
Husansamling findes ved Kjøbmandsskjær paa
Nøtterø, herfra fører Færge over til Tjørne.
En Bro er projekteret over Sundet, men er
hidtil ikke kommet i Stand, da Herrederne
Nøtterø og Tjørne ikke har kunnet enes om
Sagen. Sundet er fra 300—1000 m bredt, ved
Færgestedet c. 500 m.
M. H.

Wtenbrouck [’ø^ytə(n)brå^uk], Maler, se
Uytenbrouck.

Wttewael [’ø^ytəva.£], se Uitewaal.

Vubber, se Hærfugl.

Wuchters [hollandsk ’vøktərs], Abraham,
hollandsk Maler og Kobberstikker, f. i Holland,
vistnok Amsterdam, mellem 1610—15, d. i
Kjøbenhavn 1682 (begravet i Sorø). 1638 blev han
indkaldt til Danmark. Af hans Kunsts Karakter
her (den skiftede iøvrigt med Tiden Stil)
slutter man sig til hans Læremestre (som man ikke
kender) i hans Hjemland: de utrechtske
Caravaggio-Efterlignere og den flamske Skole. Han
malede flere Portrætter af Christian IV (nogle
i Frederiksborg-Museet, saaledes det
fremragende fra Leonora Christines Bo, c. 1638, og
Brystbilledet, erhvervet 1921 fra Hofmuseet i Wien;
et paa Grippsholm Slot), og Kongen viste
yderligere sin Naade mod ham ved 1639 at gøre
ham til Lærer i »Ridsen«, Tegning og
Arkitektur ved Sorø Akademi, ved 1640 at give ham
Eneret paa Gengivelsen i Kobber af Kongens
Portræt (en Eneret, der gentoges ved senere
Portrætter af den kgl. Familie), ved at lade
ham rejse udenlands og ved 1645 at lade ham
male sine Sønner. Billedet af Hans Ulrik
Gyldenløve, der betegnes som fortrinligt, gik op i
Luer ved Slotsbranden 1859; det store Portræt
af Ulrik Christian Gyldenløve (c. 1645, nu i
Kunstmuseet i Kbhvn) viser hans Kunst paa
Højdepunktet, og Kongen lod ham desuden
rejse til Bremen for at male Hertug Frederik,
den senere Frederik III (det legemsstore,
dygtige Billede, c. 1645—46, ophængt i Tronsalen
paa Amalienborg). Hans Ry bredte sig til
Sverige, hvor man var ivrig for at holde paa ham,
og hvor han virkede for Dronning Christina
1660—62 (to gode Portrætter af Dronningen,
Uppsala Universitet, Skokloster, paa
Grippsholm K. G. Wrangel). Under Frederik III
(i Kunstmuseet Portræt af Kongen,
deponeret paa Aalborg Museum) bevarede han
Kongegunsten, ogsaa Dronningens (i hendes Bo
fandtes adskillige Arbejder af W.: Dronning Sofie
Amalie etc., endog et Portræt af W.’s,
vistnok tredie Hustru), og efter Haelwegh’s hans
Svogers Død 1673 fik han dennes Løn som kgl.
Kobberstikker. W.’s væsentlige Virke var
Portrætkunsten, men han malede billige bibelske
og historiske Billeder (der siges ogsaa
Landskaber og Naturemorter; et Fiskebillede, dog
ikke hjemlet, kom til Kunstmuseet i Kbhvn);
1656 malede han Alterbilledet (»Nadveren«) til
Sorø Kirke, et af W.’s betydeligste Arbejder
(med Rubens’ »Nadver« som Forbillede);
»Abraham og Melchisedek« i Frederiksborg
Slotskirke henføres til W., ligesom »Scipio’s
Afholdenhed« i Königsbergs Museum. W. var i det hele
en alsidig Mand: Udgiver, Oversætter (af Cats’
»Den kristelige Hustru«) og Forfatter; i
Tilknytning til Kobberstikkerkunsten malede han
saaledes en Mængde Portrætter en grisaille til
Gengivelse i Stik, de fleste nu forsvundne,
enkelte i Kbhvns Kunstmuseum og
Frederiksborg-Museet. Under sit Sorø-Ophold havde W. gjort
talrige — og lange — Afstikkere til Kbhvn,
som det synes noget paa Bekostning af hans
Tegnelærergerning (en Vikar ansattes mod
hans Ønske 1664); vistnok 1669 blev han
bofast i Kbhvn og fik eget stateligt udstyret Hus
i et af Byens fine Kvarterer, nær Børsen.
Sammen med Karel v. Mander (med hvis Søster
han var gift i første Ægteskab, og med hvis
Sønneenke han indgik 3. Ægteskab 1679)
indtog W. Førstepladsen i dansk Kunst i 17.
Aarhundrede (endnu kan der være Usikkerhed med
Hensyn til de to’s Autorskab til visse
Smaabilleder med blaa Baggrund); naar han vel ikke
op til v. Mander i dennes Kulmination, staar
han ham dog ved Siden i mange dygtige
Værker og udmærker sig ved høj teknisk Kunnen.
Foruden alt nævnte ejer Kunstmuseet i Kbhvn
det saakaldte »Selvportræt«. »Skitseret
Herreportræt« og »Christian Reedz som Amor«;
andre i Frederiksborg-Museet og paa Rosenborg;
Rytterportrættet af Christian V i
Gaunø-Samlingen (der tillige ejer »Ung Pige som
Hyrdinde«, medens »Grev Ahlefeldt« 1924
erhvervedes af Frederiksborg-Museet); af de fire
Billeder, W. malede af Griffenfeld, ses de tre paa
Rosenborg (fra Schumacher-Tiden),
Universitetet og Frederiksborg-Museet; mange
Portrætter rundt om paa Herregaarde. (Litt.: Fr.
Beckett
, »W.« i »Dansk Biogr. Leksikon«
med der anført Litteratur; Karl Madsen,
»Et og andet om W.« i Aargang II af
Kunstmuseets Aarsskrift, der i samme og andre
Aargange ogsaa indeholder Bidrag ved O. Andrup
og Beckett).
A. Hk.

Vuelta Abajo [’vuælta-a’wakå], Landskab
paa den vestindiske Ø Cuba, i Nærheden af
Habana; her, i Omegnen af Byen Pinar del
Rio, avles Verdens bedste Tobak (kun i
begrænsede Kvanta) til Fremstilling af de
fortrinligste Cigarer. Navnet V. A. ser man paa
de fleste Cigarkasser, selv om der til Indholdet
ikke er anvendt cubansk Tobak.
M. V.

Vugge. De ældste V. blev som endnu hos
primitive Folk hængt op i et Træ. I kolde
Klimater, hvor dette ikke kunde ske Aaret rundt,
toges Børnene op i Sengen, og Følgen var, at
mange blev kvalt eller ligget ihjel. Saaledes
endnu 1650 i Aarhus Stift, hvor 38 spæde
omkom paa denne Maade. For at undgaa dette
lagde man f. Eks. i Halland Barnet paa en
Hylde over Sengens Hovedgærde op mod den
varme Skorsten. Af staaende V. har man fra
15. Aarh. kendt to Slags: V. anbragt paa
Gænger og V. hængt op paa to lodrette Stænger
ved sin Hoved- og Fodende. I Tidernes Løb
har begge disse sidste Ophængninger været i
Brug samtidig. I den nyere Tid har den
hængende V. domineret, men Tendensen gaar hen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free