- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vugge - Vuggekniv - Wuhan - Wuhu - Vuillard, Jean Edouard - Vuillaume, Jean Baptiste - Vuillermoz, Émile - Wukari - Wukiang - Vuku - Vulcacius Gallicanus - Vulcanius, Bonaventura - Vulcano - Vulcanus - Vulci - Wulfenit - Wulf, Thorild - Wulff, Carl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imod at afskaffe den som unyttig, ja skadelig
for Barnet, og i Stedet lægge det i en lille
Seng.

Den primitive V. er ikke helt forsvunden
endnu. I Skaane kan endnu træffes saadanne
anbragte i to Stænger med Kroge under en af de
Tværbjælker, der gaar tværs over Stuen,
Kronstangen. I Stængerne hænger en lille Stol, hvori
Barnet er anbragt
(Bernh. O.). J. O.

Vuggekniv, Apparat bestaaende af flere
parallelt stillede bueformede Knive (Hakkeknive),
samlede ved Enderne og ved hver af disse
forsynede med et Skaft. Anvendes f. Eks. til
Findeling af Kød. I det store faar V. sin frem- og
tilbagegaaende Bevægelse mekanisk, og for at
Materialet kan blive ligelig gennemarbejdet,
faar Blokken, paa hvilken det ligger, ligeledes
mekanisk en omdrejende Bevægelse.
(F. W.). A. Bj.

Wuhan, gammelt Navn for Bykomplekset
Hankow, Hanjang og Wutshang, af hvilke de
to førstnævnte Byer ligger paa den nordlige
Bred af Jang-tse-kiang, adskilt ved Bifloden
Hankiang, medens Wutshang ligger paa den
sydlige Bred af Jang-tse-kiang. 1927 er de tre Byer
forenede til kommunal Enhed under Navnet
W., som herefter med sine 1500000 Indb. er en
af Kinas største Byer.
M. V.

Wuhu, Traktathavn i Kina, Provinsen
Nganhwei, ved højre Bred af Jang-tse-kiang, c. 80OO0
Indb., er forbunden med sit Opland ved
sejlbare Kanaler, udfører Ris, Te, Silke og
Bomuld, indfører Opium, Kul, Petroleum,
Bomuldstøj etc. W. har været aabnet for den
udenlandske Handel siden 1877.
M. V.

Vuillard [vyi’ja.r], Jean Edouard, fransk
Maler, f. 11. Novbr 1868 i Cuiseaux (Dept
Saône-et-Loire), Elev af Académie Julien (under
Bouguereau og R. Fleury) og Ecole des beaux-arts
i Paris. V. blev en fremtrædende Repræsentant
for den franske Ny-Impressionisme med dens
stærke Farvekultus og dens Paavirkning fra
Cézanne. Hans store koloristiske Evner, der
giver Farven ny dekorative Værdier, lægger
sig for Dagen baade i de smaa Staffelibilleder
og i de store, bredt anlagte Panneaux. Blandt
hans Portrætter kan nævnes Maleren Vollotton
med Familie. En Del af V.’s Arbejder var
udstillet i Kbhvn i Foraaret 1911. »Place S.
Augustin i Paris« m. fl. paa den franske Udstilling
1914 i Kbhvn, hvor man ogsaa paa de franske
Udstillinger 1918 (Pasteller »La leçon« m. m.)
og 1919 saa Prøver paa hans Kunst. Bl. a.
»Frokostscene« kom i privat dansk Eje. Flere
Arbejder kom til Luxembourg-Museet; i Berlins
Nationalgalleri: »Udsigt fra Vinduet« (1900), et
Emne med samme Motiv og »Model«; i
Hamburgs Kunsthaller Portræt af Senator Roscher
(1913) og tre Partier fra Alster (Pastel,
Gouache). V. har ogsaa udført Litografier. (Litt.:
A. Segard, Les Decorateurs .... E. V. [Paris
1918]).
A. Hk.

Vuillaume [vy.’jo.m], Jean Baptiste,
fransk Violinbygger (1798—1875), skabte sig
navnlig Ry ved sine Efterligninger af Antonio
Stradivari’s Instrumenter. Ogsaa hans Brødre:
Nicolas og Nicolas François, og
hans Søn Sébastien (1835—75) var dygtige
og ansete Violinmagere.
(S. L.). W. B.

Vuillermoz [vyijær’moz], Émile, fransk
Musiker og Kritiker, f. 1879 i Lyon, har
komponeret Operetter, Sange, folkelige Viser etc.; V.
er mest kendt som Pariser-Musikkritiker (ved Le
Temps
, Comedia, La Revue Musicale etc.).
W. B.

Wukari, se Kororofa.

Wukiang, Biflod til Jang-tse-kiang (s. d.).

Vuku, Sogn under Verdal Præstegæld,
Nord-Trøndelag Fylke. Sognets Kirke ligger
ved Sammenløbet af Skjækra og Inna, som
danner Verdalselven. En bred aaben Bygd med
store veldyrkede Gaarde. I 1893 gik der et
Skred i Verdalen, som er det største af den
Slags Ulykker i Norge. (Litt.: A. Helland,
»Hærfossen i Værdalselven samt udvaskninger
og lerfald i V.« [»Norsk teknisk Tidsskrift«,
1894]).
M. H.

Vulcacius Gallicanus, se Scriptores
historiæ Augustæ
.

Vulcanius [fø£ka.niøs], Bonaventura
(egentlig de Smets), nederlandsk Filolog, f.
i Brügge 1538, d. i Leyden 9. Oktbr 1614. Efter
at have været Sekretær hos Kardinal F.
Mendoza i Burgos og rejst omkring i flere Lande
blev han 1578 Professor i Græsk i Leyden. Han
udgav Skrifter af Jordanes, Isidor fra Sevilla,
Prokopios m. fl. Mest bekendt er V. blevet ved
det af ham udgivne Skrift De litteris et lingua
Getarum sive Gothorum
(Leyden 1597) — til
hvilket han dog ikke selv var Forfatter —, som ved
at give Prøver af gotiske Bibeloversættelser og
fremdrage adskillige Efterretninger om
Goterne har givet Stødet til Studiet af dette Folks
Sprog og Historie.
H. H. R.

Vulcano, se Lipariske Øer.

Vulcanus, se Volcanus.

Vulci, se Volci.

Wulfenit (Blygult, Gulblymalm,
Molybdænblymalm), Mineral, der bestaar
af Blymolybdat PbMoO4, danner smukke, gule
eller røde, tetragonal-hemiedriske Krystaller,
isomorfe med Scheelit. Bekendte Findesteder er
Bleiberg i Karaten, Pribram i Böhmen, Arizona
o. a.
(N. V. U.). O. B. B.

Wulf [vulf], Thorild, svensk Rejsende og
Botaniker, f. 1. Apr. 1877 i Göteborg, d. sidst
i Aug. 1917 i Nord-Grønland. Bortset fra en
kortere Aarrække, hvor han var ansat ved
Centralanstalten for Jordbrugsforsøg og ved
Højskolen i Sthlm, tilbragte han største Delen af
sit Liv paa Rejser, dels i arktiske Lande og
dels i Øst-Asien. Nævnes maa især hans Rejse
i Kina 1912—14, fra hvilken han hjembragte
rige Samlinger, bl. a. til Belysning af kinesisk
Kunst. I 1916—17 overvintrede han ved Thule
som Deltager i 2. Thule-Ekspedition under
Ledelse af Knud Rasmussen og deltog følgende
Sommer i Slæderejsen til Grønlands Nordkyst,
men bukkede ved dens Afslutning under for
Strabadserne. W. har skrevet talrige Arbejder,
ikke alene botaniske, men ogsaa kunsthistoriske.
K. B-S.

Wulff, Carl, dansk Skuespiller og
Revyforfatter, f. i Slagelse 7. Maj 1840, d. 18. Septbr
1888 i Kbhvn. W. begyndte 1858 sin
Skuespillerbane paa »Alhambra« i Frederiksberg Allé,
rejste i Provinserne og Norge, kom 1863 til
Casino, hvorfra en vis ydre Lighed med den
da nylig afdøde Michael Wiehe 1867 skaffede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free