- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vulkaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentligste Del af V. er Krateret, et
lodret nedadgaaende Rør eller Tragt,
hvorigennem Udbruddet finder Sted, og omkring
Krateret er Udbrudsprodukterne ophobede til et
oftest kegleformet Bjerg, Vulkanbjerget. Ofte er
der ved Siden af Hovedkrateret mindre
Kratere, der kan træde i Virksomhed sammen med
det eller i Stedet for det, eller det suppleres
af radiale Spalter i Vulkanbjerget; ved Ætnas
store Udbrud 1669 opstod saaledes en 18 km
lang Revne i Bjergets Side, og Hovedmassen
af Udbrudsprodukterne kom ud gennem den.
Langt sjældnere er de egentlige
Spaltevulkaner, som kun kendes fra Island, og hos
hvilke der ikke er noget Hovedkrater eller
Vulkanbjerg, men kun en lang Spalte i Jorden,
hvorigennem Lavaen stiger op. — Det
vulkanske Udbrud (Eruptionen) kan vare fra
faa Timer indtil mange Maaneder. Mange V.’s
Virksomhed har været indskrænket til et
eneste Udbrud; berømtest mellem saadanne er
Monte Nuovo, V. f. Neapel, hvor der midt paa
en dyrket Slette i een Nat (29.— 30. Septbr
1538) opstod et Vulkanbjerg, som i de følgende
Aarhundreder ikke har givet Livstegn fra sig.
Hyppigst er det dog, at Udbruddene gentager
sig, ofte mange Gange og med uregelmæssige
Mellemrum gennem samme Krater, saaledes
som Tilfældet er med Vesuv. Før Udbruddet er
Krateret i Reglen tilstoppet af størknet Lava
o. a. fra forrige Udbrud, og Udbruddet indledes
derfor ofte med Jordskælv, idet Masserne fra
neden baner sig Vej. Det begynder med
eksplosionsmæssig Udstødning af Vanddamp
gennem Krateret under stærke Drøn;
Dampsøjlen naar ofte adskillige km lodret op i
Luften og breder sig foroven ud til en Sky (en
»Piniekrone«). Dampmasserne er delvis sorte
eller brunsorte, idet de er opfyldte af Støv,
Sand, Grus og Sten (løse
Udbrudsprodukter
); de grovere Dele falder ned
nærmest Krateret (de »vulkanske Bomber«,
undertiden saa store som smaa Huse); Smaastenene
kaldes for »Lapilli«, de er pimpstens- eller
cindersagtige og udkastes oftest i saa store
Mængder, at Vulkankeglen overvejende
opbygges af dem; de fineste Partikler (den
»vulkanske Aske«) holder sig længere svævende, og
fra Piniekronen, der ofte gør Dag til Nat i hele
Vulkanens Omkreds, kommer derfor ikke alene
Skylregn, men ogsaa Askeregn, som tilintetgør
Afgrøderne viden om. Asken og Regnen
forener sig til ødelæggende Dyndstrømme.
Den fineste Aske føres meget langt af Vinden,
fra Island f. Eks. til Norge (se ogsaa
Krakatau). Dampsøjlen lyser om Natten som Ild,
hvad der gav Anledning til Navnet
»ildsprudende Bjerge«; dens Lysning er dog kun
Genskin fra de glødende Masser i Krateret. Svagt
lysende Flammer (af Brint og Kulbrinter) kan
optræde ganske underordnet. Udstødningen af
Damp og løse Udbrudsprodukter vedvarer til
Udbruddets Slutning; Lavaudstrømningen
begynder derimod lidt senere og ophører før;
ikke sjældent udebliver den helt. Lavaen
forlader V. gennem Krateret eller gennem Revner
i Bjergsiden som en hvidglødende Strøm, der
stadig udsendende Vanddamp løber frem med
en Hastighed, som kan naa op til en halv Snes
km i Timen. Efterhaanden størkner dens
Skorpe, Hastigheden aftager, og til sidst størkner
Lavastrømmen helt igennem til en haard
Stenmasse (se Lava). Mængden af faste Stoffer,
som kommer op ved et enkelt Udbrud, kan
undertiden være enorm; ved Udbruddet i
Syd-Island 1783 produceredes henved 12 km3 Lava
og 3 km3 løse Udbrudsprodukter, ja ved
Krakataus Udbrud 1883, hvor ingen Lava
fremkom, men kun løse Udbrudsprodukter, anslaas
Mængden af disse til 25 km3. — Efter Udbruddet
indtræder undertiden fuldkommen Ro; i andre
Tilfælde vedvarer en svag saakaldt
strombolisk Virksomhed (Stromboli, Vesuv)
med Udstødning af Damp og løse
Udbrudsprodukter, men ikke kraftigere, end at man uden
Fare kan bestige Krateret fra Vindsiden. Bliver
endelig Dampudstødningen saa svag, at ingen
løse Udbrudsprodukter rives med, er V. gaaet
over i Fumarole-Stadiet, som ofte kan
vedvare i Aartusinder. Ved egentlige Fumaroler
udstrømmer overvejende hed Vanddamp,
enkelte Stedet i Toscana blandet med Borsyre,
disse sidste Dampkilder kaldes Soffioni;
vulkanske Dampkilder med lavere Temperatur
er ofte rige paa svovlholdige Luftarter og
kaldes da Solfatarer; endelig er Kulsyre
overvejende i de saakaldte Mofetter. De
forskellige Slags Fumaroler betegnes ofte som
»vulkanske Eftervirkninger«; hertil regnes
ogsaa Geyserne og de hede Kilder.

Antal og Fordeling. Antallet af V.,
der har været virksomme i historisk Tid, er
henimod 400, og hertil slutter sig et endnu
langt større Antal, der regnes for »udslukte«,
men hvis Ydre er saa lidet medtaget af Tidens
Tand, at deres Virksomhedsperiode ikke kan
antages at ligge Nutiden synderlig fjernt. V.
er sammenhobede i vulkanske
Omraader
, medens store Strækninger af Jorden er
helt vulkanfri. I det hele og store findes de
vulkanske Omraader i Nærheden af Havet; en
paafaldende Undtagelse gør V. ved Mergen i
Mantshuriet, som ligger 800 km derfra. De
vigtigste Omraader er: Atlanterhavets Øer
(fremfor alle Island), Middelhavsegnene og
Sunda-Øerne, til hvilke sidste mange af de
allervirksomste V. hører; dernæst finder vi en næsten
sammenhængende Kæde af udprægede
Vulkanstrøg rundt om Stillehavet, paa den asiatiske
Side paa Halvøer og Øer (Kamtshatka, Japan,

Vesuvs Udbrud 26. April 1872.
Vesuvs Udbrud 26. April 1872.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free