Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wunsiedel - Vuoksi - Wupper - Vurdering - Vurderingskreds - Vurderingsraad - Wurmser, Dagobert Siegmund - Wurmser, Nicolaus - Vurnu - Wurst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biflod Röslau og har (1925) 6068 Indbyggere.
W. er Jean Paul Richter’s Fødeby og besøges
meget som Luftkursted og paa Grund af den
smukke Natur i Omegnen. Industrien omfatter
Øl- og Farvestoffabrikation; Granitbrydning.
O. K.
Vuoksi [’vuåksi], svensk Vuoksen eller
Vuoxen, Finlands største Flod, Afløb for Saima
Søen til Ladoga. V. afvander, naar Saimas Opland
medregnes, 60205 km2 eller c. 1/6 af Finlands
Overflade. Længde 150 km. Floden strømmer ud
fra Saimas sydøstlige Del, idet den
gennembryder Salpausselkäs Morænevolde, og danner
derefter en Række Fosser, hvoraf
Niskakoski (16896 H. K.) og Tainionkoski
(45312 H. K.), ogsaa kaldet lille »Imatra«, med
Tornators store Papir- og Traadrullefabrik m.
m., er de største. Derefter følger den 340 m
brede Linnankoski (39936 H. K.), neden
for hvilken Strømfuren pludselig mellem høje
Klippevægge indsnævres til 41 m Bredde, og
danner Vandfaldet Imatra (s. d.). Nu følger
flere Fosser, blandt hvilke nævnes
Kyyrönkoski (21504 H. K.), Myllykoski (15360
H. K.) og Vallinkoski (43776 H. K.), der
i Naturskønhed kappes med Imatra,
Ensonkoski (68471 H. K.) med stort Træsliberi og
Rouhialankoski (58469 H. K.). 19 km
fra Imatra begynder et roligt Nedreløb, der
hyppigt mere har Karakter af en Række Søer
end af en Flod. Siden 1857, da man
gennemgravede Tangen ved Kivineni, føres
Hovedmassen af V.’s Vand gennem Suvanto Søen ud
i Ladoga ved Taipale og kun en mindre Del
følger det gamle Flodløb, der bøjer mod N.
og udmunder ved Käkisalmi (Kexholm), som
omsluttes af dets to Mundingsarme. V. er
geologisk set en meget ung Flod. Efter Istiden
udtømtes Saimas Vandmasser mod V. til
Kiminojoki (Kymmene älv) gennem det saakaldte
Valkeala Strømdrag. Da imidlertid
Landhævningen er stærkest i NV., tørlagdes dette
Afløb, og Saimas Vande strømmede nu i SØ. over
Salpausselkä, hvis Grusmasser snart
bortskylledes. Herved fik Saima et nyt Afløb til et
Sund, som i Littorina-Tiden forbandt Ladoga
med den finske Bugt. Dette Littorina-Sund er
senere hævet over Havfladen, saa V. nu løber
til Indsøen Ladoga. I de senere Aar har man
drøftet Muligheden af at føre en Skibsfarts- og
Tømmerflaadningskanal fra Ladoga langs V. og
gennem den gamle tørlagte Dal til den finske
Bugt.
M. H-n.
Wupper [’vopər], i sit øvre Løb benævnt
Wipper, Biflod til Rhinens højre Bred i den
preussiske Rhin-Provins, udspringer paa
Ebbegebirge i det westfalske Sauerland ikke langt
fra Meinerzhagen og gennemstrømmer med et
meget bugtet Løb en af Tysklands
industririgeste og mest befolkede Dale. Dalen er
snæver og dyb, bredest mellem Barmen og
Elberfeld, hvor den naar omtrent 1 km i Bredde,
og blev paa Grund af den tidligere der
herskende Pietisme kaldt »Muchertal«. Oven for
Obladen træder W. ud i Sletten. Paa Grund af
sit stærke Fald og sin store Vandrigdom driver
den talrige Møller, Slibe- og Hammerværker
og tjener desuden navnlig i Omegnen af
Barmen og Elberfeld i forskellige tekniske Øjemed,
særlig ved Farverier. W. udmunder oven for
Rheindorf mellem Köln og Düsseldorf og har
paa Grund af sine mange Krumninger en
Længde af 105 km, skønt dens Udspring kun
ligger 45 km fra Rhinen.
(Joh. F.). O. K.
Vurdering. Naar under en Retssag en V.
af en Skade eller af en Tings Værdi af Retten
anses for nødvendig, udmelder Retten efter
Partens Begæring en eller flere Skønsmænd til
at foretage V., se Skøn. Uden for egentlige
Retssager finder V. Sted i mangfoldige
Tilfælde. Snart sker det til det Offentliges
Efterretning ved Mænd, udmeldte af offentlige
Myndigheder, saaledes til V. af Ejendomme, til
Efterretning ved Udlaan af Umyndiges og
andre under offentlig Bestyrelse eller Tilsyn
værende Midler for Danmarks Vedkommende
efter Lov 19. Marts 1869, til V. af Skade,
bevirket af anden Mands Kreaturer, dansk Lov
om Mark- og Vejfred 25. Marts 1872 §§ 13, 14,
norsk Lov 16. Maj 1860 § 29, ligesom der i
Danmark af Skifteretten kan udnævnes faste,
edsvorne Vurderingsmænd og Vurderingskoner
til at foretage al V. af Løsøre i Dødsboer,
Skiftelov 30. Novbr 1874 § 16. Snart foretages
V. i friere Former til Brug for private
Institutioner, Brandforsikringsselskaber og
Kreditforeninger, ved faste eller for det enkelte
Tilfælde udnævnte Vurderingsmænd, valgte af de
paagældende Institutioner eller af de
paagældende Parter i Forening.
K. B.
Vurderingskreds, se Skyldkreds.
Vurderingsraad, se Skyldraad.
Wurmser [’vormsər], Dagobert
Siegmund, Greve, østerrigsk Generalfeltmarskal,
f. 7. Maj 1724 i Strassburg, d. 27. Aug. 1797 i
Wien. Han traadte 1741 i fransk Tjeneste og
udmærkede sig i Syvaarskrigen. Efter dennes
Slutning gik han i østerrigsk Tjeneste, blev
1763 Generalmajor og kort efter
Feltmarskalløjtnant. Under den bayerske Arvefølgekrig
udførte han med Dygtighed Overfaldet paa
Preusserne ved Habelschwerdt og ansattes efter
Freden som kommanderende General i
Galizien. 1793—95 havde han Befalingen ved øvre
Rhin og sejrede ved Mannheim. 1796 sendtes
W. mod Bonaparte i Norditalien, hvor han fik
Overkommandoen som Feltmarskal. Han
forsøgte to Gange at undsætte Mantova, men blev
slaaet af Bonaparte ved Castiglione, Roveredo
og Bassano og maatte derefter kaste sig ind i
Fæstningen, som han efter et tappert Forsvar
maatte overgive 2. Febr 1797.
(B. P. B.). E. C.
Wurmser [vormsər], Nicolaus, tysk
Maler fra 14. Aarh. Han stammede fra
Strassburg, synes udgaaet fra den middelfranske
eller parisiske Skole, virkede længe i Böhmen,
i Prag og paa Slottet Karlstein, som han var
med til at udsmykke for Karl IV (saaledes med
et nu kun gennem en sen Kopi kendt
luxemburgsk Stamtræ, vistnok ogsaa Billederne i
Trappehuset og Portrætterne i Maria-Kapellet),
og staar saaledes — om end i usikre Træk —
som en af Førerne for den opblomstrende
bøhmiske Skole.
A. Hk.
Vurnu, Vurno, By i Midtafrika, britisk
Koloni Northern Nigeria, var tidligere
Hovedstad i Sultanatet Sokoto.
C. A.
Wurst, se Hanswurst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
