Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wursten - Wurtz, Charles Adolphe - Wurtzit - Wurzbach, Alfred von W. - Wurzbach, Constant von - Wurzelbauer, Benedict og Johann - Wurzen - Wutshang - Wutshou - Wyandotte (se Huroner) - Wyandotte (se Høns) - Wyandotte (By i U. S. A.) - Vyasa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wursten [’vorstən], Marsklandskab langs
Wesermundingens højre Bred. Det er ved
mægtige Diger beskyttet mod Havet og har en
Længde af c. 30 km og en Bredde af c. 7 km.
O. K.
Wurtz [vyrts], Charles Adolphe,
fransk Kemiker, f. i Strasbourg 26. Novbr 1817,
d. i Paris 12. Maj 1884, var Professor ved
École de medicine i Paris og ved Institut
agronomique i Versailles, fra 1875 Professor i
organisk Kemi ved Sorbonne. W. førte Gerhardt’s
Teorier videre, og hans Fremstilling
udmærkede sig ved stor Klarhed; han opdagede
Aminerne, de divalente Alkoholer og
Aldolkondensationen, hvilket bidrog betydeligt til
Udviklingen af den teoretiske, organiske Kemi. W.
udgav Dictionnaire de chimie (1868—78), Histoire
du doctrine chimique (1868) og La théorie
atomique (1879); hans mange Afhandlinger findes
i Annales de chimie et de physique fra 1843,
af hvilket Tidsskrift han var Medudgiver fra
1852, samt i Comptes rendus. W. blev 1867
Medlem af Académie des sciences, hvis
Præsident han var 1881—82.
(O. C.). S. P.
Wurtzit (Spiauterit), Mineral, der
ligesom Zinkblende bestaar af Svovlzink (ZnS) og
ligner denne i de fleste Egenskaber, men
afviger ved at have heksagonal Krystalform. Det
danner oftest kompakte, radialstraalede
Masser, saaledes ved Pribram i Böhmen, Oruro i
Bolivia, men er langt sjældnere end Zinkblende.
(N. V. U.). O. B. B.
Wurzbach [’vortsbak], Alfred von W.,
Ritter von Tannenberg, østerrigsk Forfatter og
Kunsthistoriker, nedennævntes Søn, f. i
Lemberg 22. Juli 1846. Han studerede Jura, blev
ansat i Statstjenesten, men forlod denne for at
foretage større Rejser og studere
Kunsthistorie. Som Kunstkritiker var han i nogle Aar
knyttet til »Wiener Allgemeine Zeitung«. Han
har udgivet de biografiske Skitser
»Zeitgenossen« (1870—71), Vers-Novellen »Laura«, »Lieder
an eine Frau«, Biografien »Martin Schongauer«,
»Geschichte der holländischen Malerei«,
»Niederländisches Künstlerlexikon«, Pragtværkerne
»Die französischen Maler des 18. Jahrh.«, »Die
goldene Bibel« og »Rembrandt-Galerie«.
C. B-s.
Wurzbach [’vortsbak], Constant von,
østerrigsk Digter og Forfatter, f. i Laibach 11.
Apr. 1818, d. i Berchtesgaden 10. Aug. 1893,
studerede oprindelig Jura, var derpaa
Infanteri-Officer, tog 1843 den filosofiske
Doktorgrad og traadte ud af Hæren for at blive
ansat ved Universitetsbiblioteket i Lemberg.
1849 blev han Bibliotekar i Indenrigsministeriet
i Wien og senere Ministerialsekretær i
Statsministeriet, pensioneredes 1874 og adledes.
Under Pseudonymet W. Constant har W.
offentliggjort en Række, især episke, Digtninge
som »Mosaik« (1840), »Parallelen« (2. Oplag
1852), »Gemmen«, »Kameen«, »Aus dem Psalter
eines Poeten«. Desuden udfoldede W. en
betydelig videnskabelig Virksomhed — blandt
hans Værker i den Retning kan nævnes »Die
Sprichwörter der Polen«, »Historische Wörter,
Sprichwörter und Redensarten«. »Glimpf und
Schimpf in Spruch und Wort«, »Das
Schiller-Buch« (1859), »Joseph Haydn und sein Bruder
Michael«, »Mozart-Buch« og »Franz Grillparzer«.
Hans Hovedværk, som til sidst optog ham
fuldstændig, er »Biographisches Lexikon d.
Kaiserthums Oesterreich« (60 Bd, 1855—91), et
imponerende Mindesmærke over hans Viden.
C. B-s.
Wurzelbauer [’vortsəlba^uər], 1) Benedict,
tysk Billedhugger og Kunststøber, f. 1548 i
Nürnberg, d. 1620 smst, Elev af G. Labenwolf,
udførte under Paavirkning fra Giovanni da
Bologna, men ikke mindst fra den italieniserende
nederlandske Skulptur, dekorative Fontæner.
Et Pragtstykke er hans »Tugendbrunnen«
(1585—89) nær ved S. Lorenz i Nürnberg (Træmodel
i Nürnbergs Germanisches Museum). Af andre
»Brønde« i Durlach (1605) og i Prag (1600)
er fra sidstnævnte bevaret Bronzegruppen
»Venus med Delfin og Amor« (Prags
Kunstgewerbemuseum). Sønnen og Eleven 2) Johann W.,
1595—1656, er det sidste betydeligere Medlem
af Nürnbergs Bronzestøberskole; i S.
Sebaldus-Kirken ses hans store Krucifiks (1624).
A. Hk.
Wurzen [’vortsən], By i Fristaten Sachsen,
Kreishauptmannschaft Leipzig, 20 km Ø. f.
Leipzig ved Mulde og Jernbanelinierne
Leipzig—Dresden og Glauchau—W., har (1925) 18265
Indb. Domkirke, indviet 1114, genopbygget
1817—18, smukt, tidligere biskoppeligt, Slot, nu
Amtsret, Gymnasium; Jernstøberi, Fabrikation
af Maskiner, Papir, Tæpper, Bronzevarer,
Cigarer, betydelig Mølledrift. W. er grundet af
Sorberne og nævnes allerede 961 som Stad.
Fra 995 hørte Byen under Biskoppen af
Meissen. 1581 kom W. med Stiftet Meissen under
Kursachsen. Under Trediveaarskrigen blev den
1637 og 1643 plyndret og brændt af Svenskerne.
(Joh. F.). O. K.
Wutshang, By i Kina, Hovedstad i
Provinsen Hupe, ved højre Bred af Jang-tse-kiang, lige
over for de to ved Floden Hankiang adskilte
Byer Hanjang og Hankou, har c. 500000 Indb.
og danner med de to Nabobyer en samlet
Bebyggelse med henved 1 1/2 Mill. Indb.,
rimeligvis Kinas største By. W. er Sæde for
Vicekongen over Hupe og Hunan. Der udføres Te,
indføres Opium og Bomuldstøj.
M. V.
Wutshou, Hovedstad i Provinsen Kwangsi,
Sydkina, 50000 Indb.
M. V.
Wyandotte [’wa’iəndət], se Huroner.
Wyandotte [’wa’iəndət], se Høns, S. 136.
Wyandotte [’wa’iəndət], By i U. S. A.,
Michigan, ligger 15 km S. f. Detroit paa højre
Bred af Detroit River. (1920) 13851 Indb. I
Omegnen brydes Salt og Kalk, og W. har
Sodafabrikker.
G. Ht.
Vyasa (Sanskrit, ɔ: Samler, Kompilator), en
berømt indisk mytisk Vismand, ofte kaldet
Veda-Vyasa og anset for Samler af
Veda-Litteratur og navnlig af Mahabharata (s. d.)
Efter Myterne er han Søn af Vismanden
Paraçara og Satyavati og Halvbroder til Bhishma;
han kaldes ogsaa Badarayana (som Samler af
Vedanta-Sutra, se Vedanta) eller
Krishna-Dvaipayana (Krishna [ɔ: sort]
paa Grund af hans sorte Hudfarve; Dvaipayana,
fordi hans Moder fødte ham paa en Ø [dvipa]
i Floden Yamuna). Foruden Mahabharata
tilskrives ogsaa Purana’erne (s. d.) og andre
ældre Værker ham, men Navnet Vyasa synes at
være tillagt en hvilken som helst antagen
gammel Forfatter.
D. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>