Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wüllner, Ludwig - Wymondham - Wynants, Jan - Wyndsor - Wynyard - Wyoming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have fremdraget talrige mindre kendte
Schubert’ske Lieder; i øvrigt har W. navnlig
foredraget Brahms’, Hugo Wolfs og Rich. Strauss’
Sange. I de senere Aar er han dog mest
optraadt som Recitator og nu og da som
Skuespiller. (Litt: F. Pfohl, »L. W.« og W.
Rapsilber, »L. W.«).
W. B.
Wymondham [’windəm eller ’wiməndəm],
By i det østlige England, Norfolk, 16 km SV.
f. Norwich ved Great Eastern Jernbanen. (1921)
8414 Indb. Har en smuk Kirke, der oprindelig
hørte til et Kloster (1107). The Market Cross
er en Træbygning fra 1616, der nu anvendes
som Bibliotek. Latinskole er indrettet i Chapel
of St. Thomas Becket.
M. H-n.
Wynants [’væ^inants] (Wijnants), Jan,
hollandsk Landskabsmaler, f. c. 1632 i Haarlem,
d. 1684 i Amsterdam, hvor han slog sig ned c.
1660, og hvor han foruden at dyrke sin Kunst
drev et Værtshus. W. var en betydelig
Landskabsmaler. Hans tidligere Billeder fra hans
Haarlem-Periode (1642 Medlem af Lukasgildet)
forestiller i Reglen Partier fra Klitterne,
simple og enkle Motiver, realistisk opfattede og
ærlig gengivne; sammenlignet med Jacob
Ruisdael’s Billeder med tilsvarende Motiver virker
W.’s dog lidt fattige og nøgterne, og den
fremherskende skrappe, blaagrønne Farve i
Landskaberne gør dem ofte noget koloristisk grelle
og mindre fine. Senere lærte W. sig — efter de
»italieniserede« Landskabsmaleres Forbillede —
at komponere sine Landskabsscener; de staar
ikke Maal med hans første Arbejder i Ægthed,
men de bedste af dem er af stor og
monumental Virkning (bl. a. »Morgenlandskab« og
»Aftenlandskab« i Pinakoteket i München). A. v. d.
Velde, Lingelbach o. a. malede Staffage til hans
Billeder. Hovedværker af W. desuden i
Gallerierne i Amsterdam, Louvre, Dresden (Vej ved
Skrænten) og Petrograd. I Kunstmuseet i
Kjøbenhavn »Landskab med en Drift Køer«
(Staffage af A. v. d. Velde); i
Nivaagaard-Samlingen det gode »Jagtselskab i Klitterne« (med
udmærket Staffage ved A. v. d. Velde); i
Gaunø-Samlingen »Landskab«; et smukt Landskab i
Oslo Nationalgalleri. Paa den hollandske
Udstilling i Kjøbenhavn 1922 saas »Skovparti«.
(A. R.). A. Hk.
Wyndsor eller Windlesore, se
Windsor.
Wynyard [’winjaərd], se Stockton (on
Tees).
Wyoming [wa^i’oumiŋ], forkortet Wyo., en
af de nordvestlige Stater i U. S. A., ligger
mellem 41 og 45° n. Br. og 104 og 111° v. Lgd.
og grænser mod N. til Montana, mod Ø. til
South Dakota og Nebraska, mod S. til Colorado
og Utah og mod V. til Utah, Idaho og
Montana. W. indtager et Areal paa 253494 km2 med
(1920) 194402 Indb. W. er dels opfyldt af
Klippebjergene, dels af Højsletter. Nordamerikas
Hovedvandskelslinie gaar gennem denne Stat,
idet den vestlige og sydvestlige Del afvandes
til Columbia og Colorado Systemerne, den
østlige og nordøstlige Del til Missouri. I det
nordlige W. danner Rocky Mountains tre
Hovedkæder. Den vestligste af disse er Teton Range
(Grand Teton, 4173 m) og dens Fortsættelse
Gros Ventre Range (Gros Ventre Peak, 3526 m),
den mellemste er Shoshone Mountains
(Washakie Needle, 3735 m), der fortsættes af Wind
River Range (Wind River Peak, 4114 m), og
den østlige er Big Horn Mountains. En Del
af Shoshone Mountains og Landet Vest
herfor udgør Yellowstone Nationalpark. Landet
mellem Shoshone Mountains og Big Horn
Mountains afvandes af Floden Big Horn, der
løber til Yellowstone River. I det sydlige W.
ligger en stor Tværsænkning, der adskiller den
nordlige og den sydlige Del af Rocky
Mountains, og hvorigennem fører den gamle
Udvandrervej til det fjerne Vesten, »Oregon trail«.
Den østlige Del af denne Lavning er de 2000 m
o. H. liggende Højsletter Laramie Plains med
deres Østrand Laramie Mountains; et
Højdedrag, 2500—2700 m o. H., skiller Laramie
Plains fra Colorado Desert, der ligeledes ligger
c. 2000 m o. H. Ø. f. Laramie Mountains og
Big Horn Mountains ligger Steppeplateauet,
Great Plains, som i W. er ret stærkt
sønderskaaret af Floderne North Platte, Cheyenne
River, Belle Fourche River og Powder River.
Ved Grænsen mod South Dakota hæver sig
Black Hills. Klimaet er udpræget kontinentalt.
I Cheyenne, der ligger ved Østfoden af
Laramie Mountains, er Middeltemperaturen for
koldest og varmest Maaned ÷ 3,6° og 19,7°. I de
høje Bjergegne er Temperaturen langt lavere.
Den aarlige Nedbør er i Cheyenne kun 330 mm
og er i det hele ret ringe paa Højsletterne,
men gennemgaaende betydelig i de højere
Bjergegne. Sletterne har derfor Karakter af
Steppe, dels Græssteppe, dels Bynkesteppe. I
Bjergene findes derimod Skov; de lavere
Bjergdale har Løvskov, men højere oppe breder sig
den sammenhængende Naaleskov. Henved 6 %
af Landets Areal er skovklædt.
W. er forholdsvis sent koloniseret. Tusinder
af Nybyggere drog gennem det sydlige W. i
Aarene efter 1840 for at søge til Oregon, til
Mormon-Bygderne i Utah eller til Californien;
men kun faa slog sig ned i W. Jægere og
Pelshandlere var de første, der søgte deres
Erhverv i Rocky Mountains. Senere fulgte
Kvæghyrderne med deres store Hjorde. Endelig i
Aarhundredets sidste Fjerdedel, da de
frugtbareste Dele af U. S. A. var taget i Besiddelse,
kom ogsaa til Rocky Mountains en ret kraftig
Strøm af Indvandrere, som fandt deres
Erhverv i Agerbrug og Bjergværksdrift; og denne
Strøm er endnu ret stærk. 1870 havde W. kun
9000 Indb., 1890 62555, 1910 145965 og 1920
194402. Mændene er stærkt i Overtal; 1920
fandtes 110359 Mænd og 84043 Kvinder. 1925
havde W. 206381 Indb., hvoraf kun 969 var
Negere. 1160 Asiater, 1949 Indianere. Af den
hvide Befolkning var i 1920 25255 født
udenfor U. S. A., deraf 9,9 % Englændere, 9,1 %
Tyskere, 8,1 % Svenskere, 7,7 % Italienere.
Landbrug beskæftiger 34,5 % af Befolkningen.
Byerne er smaa og indeholder kun 29,5 % af
Befolkningen i W. 18,9 % af Landets Areal er
taget i Besiddelse af Landbrugere, men kun
3,4 % er opdyrket. Agerbruget kræver paa
Grund af det tørre Klima særlige Metoder, af
hvilke den vigtigste er kunstig Vanding, den
næstvigtigste »Dry Farming«. En stor Del af
det dyrkede Areal bruges til Produktion af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
