- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Württemberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vestligste Del af W., der ligger paa Østskraaningen
af Schwarzwald, og som i Hornisgrinde paa
Grænsen af Baden naar en Højde af 1164 m og
lidt sydligere i Kniebis 971 m, tilhører Landet
de sydtyske Højsletter (se Tyskland). S. f.
Donau omfatter W. den vestlige Del af den
schwabisk-bayerske Højslette, hvis Undergrund
dannes af tertiære Havaflejringer, medens
Kvartærdannelser, i den nordlige Del Løss, i
den sydlige Gletscher- og
Smeltevandsaflejringer, danner Overfladen. Længst mod SØ. naar
en Udløber fra Allgäuer-Alperne, Adelegg (1119
m) ind i W. Plateauets Højde er 600—700 m.
N. f. Donau, hvis Løb til Dels følger en
Brudlinie, langs hvilken Landet S. derfor er sænket
i Forhold til det nordligere, dannes
Undergrunden overalt af mesozoiske Aflejringer, som
bliver ældre og ældre, naar man gaar fra SØ.
mod NV. Først kommer den schwabiske Jura,
et mod SØ. hældende Plateau fra Juratiden,
vandfattigt paa Grund af Kalkens Porøsitet.
Dets Nordrand dannes af den schwabiske Alb,
der af de større Floddale deles i flere Afsnit.
Heuberg (1015 m) mod SV., Rauhe Alb med
Rossberg (869 m), Albuch og Härtfeld. Foran
»Die Alb« ligger et lavere Plateau af Lag fra
den sidste Del af Triasperioden (Keuper), som
ligeledes mod Vest og N. begrænses af en
Stejlrand, der fra Egnen omkring Stuttgart
strækker sig dels mod SV. og S., dels mod N. langs
Østsiden af Neckardalen indtil Heilbronn, hvor
den bøjer om mod Ø. og beholder denne
Retning, indtil den ved W.’s Østgrænse bøjer mod
N. langs Frankenhöhe. Vest og N. f. denne
Linie er Underlaget Muslingekalk (mod SV.
ogsaa »broget Sandsten«) fra Mellem-Trias,
medens Overfladen her som i det foregaaende
Afsnit for en Del dannes af Løss. Det
oprindelig jævne Plateauland er af Flodernes Dale
opløst i et Bakkeland. W.’s Hovedflod er Neckar,
der med sine Bifloder Jagst, Kocher, Enz med
flere afvander største Delen af Landet til
Rhinen, medens den sydøstlige Del afvandes
gennem Donau, hvis Biflod Iller paa en Strækning
danner Grænsen mod Bayern; den
allersydligste Del af W. afvandes af nogle smaa Tilløb
til Bodensøen. — Klimaet er mildere i den
lavere nordlige end i den højere sydlige Del
af Landet. I Stuttgart er Middeltemperaturen
for Jan. 0,8°, for Juli 19,3°, den aarlige
Nedbør 610 mm.

Befolkning. Ved Folketællingen 1925
havde W. 2579453 Indb., 132 pr. km2. Heraf
var 66,8 % Protestanter, 30,9 % Katolikker og
0,4 % Jøder. Hovederhvervene er Landbrug og
Industri. Jordbunden er gennemgaaende
frugtbar. Af Arealet er (1921) 40 % Ager- og
Haveland, 22,2 % Enge og Græsgange, 0,6 %
Vinhaver og (1913) 31 % Skov. Foruden de
almindelige Kornsorter, især Hvede, dyrkes ogsaa
Kartofler, Sukkerroer, Tobak, Humle, Hør og
Hamp. I Neckarlandet drives Frugtavl i stor
Stil. Ogsaa Kvægavlen er betydelig. 1921
fandtes der 104590 Heste, 982851 Stkr. Hornkvæg,
268080 Faar, 164337 Geder og 469208 Svin. Af
Skovene er 36 % Løvskov, 64 % Naaleskov. —
Bjergværksdriften indskrænker sig til
Brydning af Jernmalm ved Aalen i den schwabiske
Jura og Saltudvinding ved Neckar og Kocher.
— Den mangesidige Industri omfatter bl. a.
Fabrikation af Silke- og Uldvarer, Lærred og
Bomuldsgarn. Endvidere Fremstilling af Papir,
Tobak, Krudt, Øl, Læder, Musikinstrumenter,
specielt Orgler (Ludwigsburg), Ure,
Smykker og Farvestoffer. I Henseende til Bogtryk
og grafisk Industri indtager Stuttgart en
Førerstilling i Sydtyskland. Der udføres Kvæg,
Korn, Salt, Træ, Frugt, Humle og
Industriprodukter og indføres Kul, Bomuld, Uld, Tobak
og Kolonialvarer. De vigtigste Handelspladser
er Heilbronn, Stuttgart, Ulm og
Friedrichshafen. Ved Udgangen af 1924 fandtes der i W.
2081 km Jernbane.

Forfatningen er af 25. Septbr 1919,
revideret 1922 og 1924. Den højeste Myndighed
er Landdagen, som bestaar af 80 Medlemmer,
der vælges for 4 Aar ad Gangen. Den kan
opløses ved Folkeafstemning, til hvilken enten
Regeringen eller 1/5 af Vælgerne kan tage
Initiativet. Om Lovforslag, hvis Gennemførelse
ikke er presserende, kan Regeringen eller 1/10
af Vælgerne kræve Folkeafstemning.
Landdagen vælger Ministerpræsidenten, som tillige er
Statspræsident, medens de øvrige Ministre
udnævnes af ham. Den dømmende Myndighed
beror hos Overlandsretten i Stuttgart, 8
Landsretter og 64 Amtsretter. Administrativt er
Landet delt i 4 Regeringskredse: Neckar-Kredsen,
3330 km2 med (1925) 971928 Indb.,
Schwarzwald-Kredsen, 4776 km2 med 595498 Indb.,
Jagst-Kredsen, 5141 km2 med 418497 Indb., og
Donau-Kredsen, 6261 km2 med 593530 Indb.
Kredsene deles i 63 Oberämter og disse igen
i 1887 Kommuner. — Til Rigsraadet sender
W. (1926) 4 Medlemmer. — Den evangeliske
Kirke administreres af en Præsident og et
Kirkeraad. Tillige findes der en repræsentativ
Forsamling, bestaaende af 20 gejstlige og 40
læge Medlemmer samt 5 andre Medlemmer,
hvoraf et vælges af det evangelisk-teologiske
Fakultet ved Tübingens Universitet. Den
romersk-katolske Kirkes Øverste er en Biskop
med Sæde i Rottenburg og underlagt
Ærkebispedømmet i Freiburg i Baden. De jødiske
Menigheder ledes af et Overraad og en
Landsforsamling. — Med Hensyn til den højere
Undervisning fremhæves Universitetet i
Tübingen, den tekniske Højskole i Stuttgart og
Landbrugshøjskolen i Hohenheim. Statens
Udgifter til Undervisning var 1924 41541820 Mark.

Historie. Den ældste germanske
Befolkning i W. var Sveverne, som et Par Hundrede
Aar f. Kr. fordrev eller underkuede den ældre,
keltiske Befolkning. Forud for denne kan
paavises en Urbefolkning, som boede i
Pælebygninger. I 1. Aarh. e. Kr. erobrede Romerne
Landet og beskyttede det ved Anlæggelsen af
en Vold (Pælegrav) langs Østgrænsen. I 3.
Aarh. blev Landet erobret af Alemannerne,
kom ved disses Underkastelse (496) under det
frankiske Rige og hørte senere til det tyske
Hertugdømme Schwaben, der dannedes i 9.
Aarh. og holdt sig til henimod Slutningen af
13. Aarh. Som den første Herre af W. nævnes
1092 Conradus de Wirtinsberg. Slægten fik rige
Besiddelser af Stauferne samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free