Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Württemberg - Würtz, Poul - Würtzen, Vilhelm Ferdinand - Würzburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anerkende den tyske Rigsforfatning af 28. Marts
s. A. Da Resterne af Nationalforsamlingen
flyttede over til Stuttgart, opløstes den ved
Vaabenmagt af den württembergske Regering 18.
Juni. I Oktbr maatte Marts-Ministeriet vige for
den frembrydende Reaktion. Oktbr 1850 havde
Kongen en Sammenkomst i Bregenz med
Kejseren af Østerrig og Kongen af Bayern og
stillede W.’s Stridskræfter til Raadighed for
en Krig mod Preussen. Da den sammentraadte
3. konstituerende Landrepræsentation
nægtede den fordrede Sum til Krigsrustningerne,
blev den opløst i Novbr. Forfatningsrevisionen
var hermed bortfaldet, og Forfatningen af 1819
blev erklæret gyldig i sit fulde Omfang. Med
Hensyn til det tyske Spørgsmaal indtog
Regeringen konsekvent en oppositionel Stilling
mod Preussen og søgte at bevare Østerrigs
Indflydelse og Mellemstaternes Selvstændighed.
Efter Kong Vilhelm fulgte hans Søn Karl I
(1864—91). I Decbr 1864 ophævedes de
reaktionære Forordninger over Pressen og
Foreningsvæsenet, og i Marts 1865 erklærede
Regeringen i Overensstemmelse med Kamret sig
imod de slesvig-holstenske Hertugdømmers
Indlemmelse i Preussen. I Juni 1866 blev en Del
af Armeen sendt til Frankfurt a. M. til
Beskyttelse af Forbundsforsamlingen, og kort efter
forenede hele det württembergske Kontingent
sig med det 8. Forbundskorps, medens en
Troppeafdeling besatte de hohenzollernske
Fyrstendømmer. Da de württembergske Tropper i
Juli var slaaede ved Tauberbischofsheim, og
Landet laa aabent for preussisk Besættelse, saa
Regeringen sig nødsaget til at afslutte
Vaabenstilstand 1. Aug. i Eisingen ved Würzburg.
Samtidig begyndte Fredsunderhandlingerne i
Berlin, der afsluttedes 13. Aug. W. tiltraadte
her den mellem Preussen og Østerrig afsluttede
Fred i Prag og forpligtede sig til at betale 8
Mill. fl. i Krigsskadeserstatning. Samtidig
afsluttedes en Alliancetraktat med Preussen,
ifølge hvilken Overbefalingen over den
württembergske Hær i Krigstilfælde overgik til Kongen
af Preussen. Skønt Kamrene havde udtalt sig
mod Tilslutningen til Preussen og for en
Nedsættelse af Hærudgifterne, vaagnede ved den
franske Krigserklæring 1870 den tyske
Patriotisme. Den württembergske Division deltog i
Slaget ved Wörth og i Kampene foran Paris.
W.’s Overenskomst med det nordtyske
Forbund samt Militærkonventionen blev vedtagne
af begge Kamrene med stor Majoritet, og 1.
Jan. 1871 blev W. et Led af det ny tyske Rige.
I Oktbr 1891 døde Kong Karl og efterfulgtes af
sin Søn, Vilhelm II (f. 1848). Under ham
knyttedes W. endnu nøjere til det tyske Rige
gennem Opgivelsen af Landets postale Særstilling
og Antagelsen af de tyske Rigsfrimærker 1901
og gennem de württembergske Jernbaners
Overgang til Riget 1904. Efter Verdenskrigen fandt
der i W. en lignende Omvæltning Sted som i
de øvrige tyske Stater. I Novbr 1918
abdicerede Kongen, og Republikken proklameredes.
25. Septbr 1919, paa den gamle Forfatnings
Hundredeaarsdag, vedtoges den nye Forfatning,
der lagde den højeste Myndighed i Landdagens
Haand. (Litt.: »Das Königreich W. Eine
Beschreibung von Land, Volk und Staat«, udgivet
af det statistiske Landesamt [3 Bd, Stuttgart
1882—86]; »Das Königreich W. Eine
Beschreibung nach Kreisen, Oberämtern und
Gemeinden«, udgivet af samme [4 Bd, 1904—07];
Engel, »Geognost. Wegveiser durch W.« [Stuttg.
1883]; Chr. F. Stälin, »Wirtembergische
Geschichte« [4 Bd, Stuttgart og Tübingen
1841—73]; A. v. Hoffmann, »Historischer
Reisebegleiter für Deutschland, III, Königreich W.«
[Stuttgart 1906]; A. Schliz, »Urgeschichte
W.’s [Stuttgart 1909]; Heyd, »Bibliographie
der württembergischen Geschichte« [1.—5.,
Stuttgart 1895—1926]; E. Gradmann,
»Kunstwanderungen in W. und Hohenzollern«
[Stuttgart 1914]).
(Joh. F.). O. K.
Würtz [vørts], Poul, se
Materialprøvning, S. 758.
Würtzen, Vilhelm Ferdinand, dansk
Oberstløjtnant (1796—1858). Blev Løjtnant i
Rytteriet 1813 og deltog som Ritmester i
Krigen 1848—50. Han udmærkede sig særlig i
Slaget ved Slesvig, hvor han gjorde et raskt
Indhug og frelste 2 Kanoner fra at falde i
Insurgenternes Hænder. 1852 blev han Kommandant
paa Rosenborg, og 1853 fik han Oberstløjtnants
Karakter. W. stod i stor Gunst hos Frederik
VII, der yndede hans joviale og fornøjelige
Anekdoter, af hvilke mange endnu erindres og
fortælles.
E. C.
Würzburg [’vørtsbork], umiddelbar By i
Bayern, Hovedstad i Regeringsdistriktet
Unterfranken og i det tidligere Fyrstbispedømme
W., ligger i en smuk Dal ved Main, over
hvilken fører en gammel, 196 m lang med
Helgenstatuer smykket Bro (1474—1607) samt
Luitpoldbrücke (1887) og Ludwigbrücke (1895),
danner et Knudepunkt for flere Jernbanelinier
og har (1925) 89910 Indb., af hvilke c. 1/6
Evangeliske. Hoveddelen af Byen ligger paa højre
Bred af Main og omsluttes af smukke Anlæg,
men er i sit Indre uregelmæssigt bygget. Paa
venstre Bred findes den tidligere Fæstning
Marienberg, indtil 1720 Sæde for Biskopper, nu
Kaserne. W. har 27 katolske Kirker. 14
katolske Kapeller, 2 evangeliske Kirker og en
Synagoge. Domkirken, en korsformet
Søjlebasilika i romansk Stil, er paabegyndt 1042,
indviet 1189 og væsentlig forandret 1240. Dens
Indre er fuldstændig fornyet i Barokstil i
Begyndelsen af det 18. Aarh. Universitetskirken
(1582—91) har et Taarn, der tjener som
Observatorium. Stiftskirken St. Burkard, bygget i
romansk Stil 1033—42, ombygget 1168, er Byens
ældste kirkelige Bygning, der i sit Ydre er
blevet bevaret uskadt. Af verdslige Bygninger
nævnes det store, oprindelig biskoppelige,
senere kongelige Slot, Residensen, et af de
største og smukkeste tyske Slotte, bygget
1720—44 i Barokstil af J. B. Neumann. Det har en
Længde af 167 m, en Højde af 21 m, har 7
Gaarde og 283 Værelser, en Kirke og en
Kejsersal gennem 2 Stokværker med Malerier af
Venetianeren Tiepolo. I Slottets Fløje findes
Arkivet, de historiske Samlinger og
Maleriudstillingen. Det store Julius-Hospital er stiftet
1567 af Fyrstbiskop Julius Echter von
Mespelbrunn, af hvem der 1847 er rejst en Statue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
