Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wyspianski, Stanislaw - Wyss, Johann Rudolf - Wüstenfeld, Heinrich Ferdinand - Wyszogrod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guderne; i Dramaet »Boleslaw Smialy« (Boleslaw
den Dristige«, 1904) tegner han to hver paa
sin Maade imponerende polske
Middelalderskikkelser, den raa, kraftige Kong Boleslaw og
den af ham myrdede Aandens Stormand Biskop
Stanislaw og deres tragiske Konflikt. Dels og
frem for alt dets senere ulykkelige Skæbne:
Fædrelandets Fornedring, Forklaringerne hertil
og Vejene ud heraf er Genstand for de fleste
og mest centrale af hans Værker. I tre
forskellige Arbejder vender han sig saaledes til en
af den polske Histories mest skæbnesvangre
Øjeblikke, Aaret 1831, det første polske Oprørs
afgørende Aar. Enakteren »Warszawianka« (La
Varsovienne — Oprørets Krigssang), et
Arbejde, hvormed W. 1898 fik sit første store
Sceneheld, giver et stærkt Indtryk af Oprørets
Tragik: Lederne savner selv enhver Fortrøstning
om Sejr og er derfor lige fra Begyndelsen
viede til den Undergang, om hvilken en ung
polsk Pige, der aner sin Forlovedes, Død, spaar
ligesom en ny Kasandra. I »Lelewel« (1899)
giver Forfatteren et Brudstykke af Konflikten
inden for Oprørsledelsen mellem den
demokratiske Idealist Lelewel og den aristokratiske
Diplomat Czartoryski, hver især Repræsentant
for en Side af den polske Folkesjæl, begge i
samme Grad ude af Stand til Handling. Det tredie
Drama »Noc listopadowa« (»Novembernatten«,
1904) udgør en kritisk Indtrængen i Oprørets
Psykologi. Samme kritiske Syn paa de polske
Hændelser og Mennesker kendetegner ogsaa W.,
naar han vender sig til senere Afsnit i den
polske Udvikling. Han gaar skarpt i Rette med
den romantiske Skole med Mickiewicz i
Spidsen og bebrejder den at have medvirket til
Frigørelsesarbejdets Forsumpning, da den dels
ved sin Forherligelse af den gamle Storhed
havde vendt Blikkene bort fra Nuet og dets
Krav paa uafladelig Kamp for Friheden, dels
ved sin Prædiken om Polen som »den
Korsfæstede« blandt Nationerne og om det politiske
Martyriums Skønhed havde lammet den
polske Energi i Landets Stræben efter
Uafhængighed. I et episk Digt, »Kazimierz Wielki«
(»Kazimierz den Store«, 1900) lader han ved
Gravlægningen af Kazimierz den Store’s genfundne
Relikvier den sidste Piastkonge selv træde frem og
skarpt fordømme den ensidige Forherligelse af
svundne Tider og deres Grave. Og i Dramaet
»Legion« (»Legionen«, 1900) ser man
Mickiewicz, som under den italienske Frihedskrig i
Rom danner en frivillig polsk Legion for at
deltage i Kampen mod Italiens og Polens
fælles Fjende Østerrig, paa et mystisk, af
Styrmanden Tanatos ført Skib lede det
polske Folk og dets Elendighed mod den
frivillige Offerdød. Lige saa skaanselsløst hudfletter
han sin egen Generations svigtende Evne og
Modenhed til at redde Landet. I sit mest
berømte Skuespil »Wesele« (»Brylluppet«), som
ved sin første Opførelse i Krakow 1901 gjorde
et ganske overvældende Indtryk paa det
polske Publikum, frakender han saavel den
dannede Klasse som ogsaa Bondeklassen, til hvis
Indsats i Befrielsesværket det polske Samfund
omkring Aarhundredskiftet begyndte at sætte
større og større Forhaabninger,
Forudsætningerne for maalbevidst at kunne optage
Frigørelseskampen. Under en Bryllupsnat, da en
Poet gifter sig med en polsk Bondepige —
Impulsen til Dramaet, som overhovedet i stor
Udstrækning benytter levende Modeller, har
W. faaet fra Digteren Rydel’s Bryllup med en
Pige af Bondestanden, et Ægteskab, som man
i Datidens Polen havde mange Eksempler paa
— fødes som et Resultat af den almindelige
Broderstemning, under hvilken Stemning
Aander fra de gangne ærefulde Tider
manende stiger frem, en uklar Plan om en
fælles Aktion for Polens Frigørelse. Men den
valgte Leder lammes af en Hamlet-lignende
Ubeslutsomhed, og den Bondedreng, som
sendes ud for at hente et mystisk gyldent Horn,
der skal give Signal til Rejsningen, lader det
gaa tabt for at at redde sin Hat med de smukke
Paafuglefjer. Entusiasmen dunster bort, og
Dramaet munder ud i en ensformig Dans til en
monoton Musik, spillet af en Straamand paa
en Straaviolin. Sin Kamp mod Romantikkens
Ideer om Polen som Offerlandet og sit Opgør
med det polske Folks Forsyndelser og
Nationalfejl fortsætter W. ogsaa i Dramaet
»Wyzwolenie« (»Befrielsen«, 1903), hvilket slutter sig
til »Legionen« og »Brylluppet« som tredie Del
i en Trilogi; samtidigt maner W. her gennem
sin Helt, »den nye Konrad« (den genopstandne
Hovedperson i Mickiewicz’s Digt »Dziady«),
hvis Forberedelse til Ledelsen af Folket
skildres, symboliseret i hans dialektiske Kamp
med en Række Masker, d. v. s. hans egne
lønligste Tanker, endnu mere energisk end før
til maalbevidst Handling og Bedrift; Dramaet er
rigt paa virkningsfulde Momenter, men
frembyder i endnu højere Grad end W.’s øvrige
Arbejder, som alle stiller meget store
Fordringer til Publikums Fantasi og
Skarpsindighed, med sin anstrengte Allegori en Række
Gaader, omkring hvilke der er opstaaet en
vidtløftig Fortolkningslitteratur. En langvarig
Sygdom og en for tidlig Død bortkaldte
Forfatteren fra en Række paabegyndte eller
planlagte litterære Værker.
A. K.
Wyss [vis], Johann Rudolf, schweizisk
Forfatter (1781—1818), studerede Teologi og
blev 1805 Professor i Filosofi i Bern, senere
Bibliotekar. Blandt hans Sange er især to
blevne kendte og populære i vide Kredse:
»Herz, mys Herz, warum so trurig« og
Nationalhymnen »Rufst du, mein Vaterland«. Han
har ogsaa skrevet »Idyllen und Erzählungen
aus der Schweiz«, udgivet paa ny af H. C.
Erka (1874).
C. B-s.
Wüstenfeld [’vøstənfælt], Heinrich
Ferdinand, tysk Orientalist (1808—99),
virkede i den længste Del af sit Liv som Professor
i Göttingen. Ham skyldes en Række fortrinlige
Udgaver af historiske og geografiske arabiske
Forfattere, deriblandt det berømte geografiske
Leksikon af Jâqût: Mudjam-al-buldan, ligesom
han har gjort sig fortjent ved at udarbejde
sammenlignende Tabeller over muhammedansk
og kristelig Tidsregning.
J. Ø.
Wyszogrod [vy’∫ågrut], russisk
Vyschegorod, By i polsk Wojewodi Warszawa,
ligger 58 km NV. f. Warszawa paa højre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
