- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - væbnet Neutralitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et nyt nordisk Neutralitetsforbund blev
undertegnet 12. Juli 1756 efter Udbruddet af den
fransk-engelske Kolonikrig. Ifølge denne
Traktat, der bestemte Begrebet Kontrabande
snævert i Overensstemmelse med Utrechtfreden af
1713, skulde de krigsførende Magters Overgreb
mod de nordiske Landes neutrale Handel og
Skibsfart søges afværget ved fælles Flaademagt
og om fornødent imødegaas med Repressalier.
Disse sidste skulde dog ikke udøves i
Østersøen, som skulde forblive fri og sikker for
Krigen og alle dens Følger, en Tanke, der
havde været fremme hundrede Aar tidligere, og
som første Gang havde faaet traktatmæssigt
Udtryk i Roskildefreden af 1658. Forbundet af
1756 tabte sin Betydning, da Sverige Aaret
efter lod sig inddrage i Krigen mod Preussen,
medens J. H. E. Bernstorff holdt
Danmark-Norge udenfor.

1778 foreslog den russiske Regering
Danmark—Norge i Fællesskab at værne disse Magters
Skibsfart i det nordlige Ishav mod Kaperierne
under den nordamerikanske Frihedskrig. I A.
P. Bernstorff’s imødekommende Svar
opstilledes for den neutrale Handel og Skibsfart fem
af den danske Folkeretslærde Martin Hübner
udformede Grundsætninger, som Bernstorff
tidligere havde søgt at faa England til at
anerkende: 1) neutrale Skibe skulde uhindret kunne
fare fra Havn til Havn hos de krigsførende
Magter og langs deres Kyster; 2) Gods, som
tilhørte de krigsførende Magters Undersaatter,
skulde med Undtagelse af Kontrabande være
urørligt paa neutrale Skibe (»frit Skib, fri
Ladning«); 3) Begrebet Krigskontrabande
skulde nærmere bestemmes paa Grundlag af
gældende Traktater, dog burde England ikke give
Begrebet et videre Omfang, end Frankrig
havde gjort; 4) ved en blokeret Havn burde alene
forstaas en Havn, som var bevogtet med
Krigsskibe, stationerede tilstrækkelig tæt ved
hinanden, saa at det var forbundet med
øjensynlig Fare at trænge derind; 5) disse
Grundsætninger skulde offentliggøres for at tjene som
Rettesnor for Kapere og Krigsskibe (Priseret).
Rusland gik ikke dengang ind paa disse
Sætninger, der imidlertid med enkelte
uvæsentlige Ændringer genoptoges i Katarina II’s
Deklaration af 9. Marts 1780, hvis Indhold de
krigsførende Magter blev opfordret til at rette
sig efter, og som blev meddelt de andre
neutrale Sømagter (Danmark—Norge, Sverige.
Nederlandene og Portugal) med Opfordring til at
slutte et Forbund til Værn om den neutrale
Handel og Søfart i Almindelighed. For at tage
Brodden af Forbundet i Forhold til England,
med hvilken Magt Bernstorff 4. Juli 1780 traf
Aftale om Forstaaelsen af Begrebet
Kontrabande, foreslog han forskellige Ændringer, og
derefter undertegnedes Neutralitetsforbundet
mellem Danmark—Norge og Rusland i Kjøbenhavn
9. Juli 1780 og tiltraadtes kort efter af Sverige,
der selv indgik en lignende Traktat med
Rusland, som den dansk-norske Regering ligeledes
tiltraadte (den saakaldte første v. N.).
Hertil sluttede sig i de følgende Aar Nederlandene,
Preussen, Østerrig, Portugal og Kongeriget Begge
Sicilier. De i Katarina II’s Deklaration og i
Neutralitetsforbundet som gældende Ret
proklamerede Bernstorff’ske Grundsætninger blev
ligeledes anerkendt af de krigsførende Magter
Frankrig, Spanien og Nordamerika og
fremkaldte selv fra Englands Side en mindre
hensynsløs Behandling af den neutrale Skibsfart.
Men Principperne blev ikke godkendt af
England og i den følgende Tid heller ikke stedse
iagttaget af de neutrale Forbundsmagter selv,
senere navnlig ikke af Rusland.

For at beskytte de nordiske Landes
Neutralitet, Handel og Søfart indgik Danmark—Norge
og Sverige 27. Marts 1794 et nyt væbnet
Forbund, som dog ikke genoptog
Grundsætningerne fra 1780, men nærmest sluttede sig til
Traktaten af 1756 og paany bestemte, at Østersøen
skulde være et lukket Hav, utilgængeligt for de
krigsførende Magters Orlogsskibe.

Den dansk—norske Regerings (Chr. G.
Bernstorff’s) Protester mod Englændernes
Opbringeise 25. Juli 1800 af den danske Orlogsfregat
»Freya«, som med Magt havde modsat sig
engelske Krigsskibes Visitation af de konvojerede
Handelsskibe, foranledigede England til at
sende en Flaade til Kjøbenhavn og under Trusel
om Krig bevæge Regeringen til en
Overenskomst af 29. Aug. 1800, ved hvilken 1)
Spørgsmaalet om Retten til at visitere neutrale
Handelsskibe under Konvoj blev henskudt til senere
Forhandling; 2) den engelske Regering gik ind
paa straks at frigive »Freya« og dens Konvoj,
og 3) den danske Regering lovede ikke at sende
Handelsskibe under Konvoj, før en almindelig
Konvention efter nærmere Forhandlinger var
afsluttet. »Freya«’s Opbringeise gav imidlertid
Stødet til Indgaaelsen af
Neutralitetskonventionen af 16. Decbr 1800 mellem
Danmark-Norge, Sverige og Rusland, som Preussen
tiltraadte 18. Decbr s. A. (den saakaldte anden
v. N.
). Denne Konvention gentog i det
væsentlige Grundsætningerne fra 1780 og føjede
dertil dels en ny Bestemmelse, hvorefter
Kaptajnen og Halvdelen af Besætningen paa et
Skib skulde være fra det Land, hvis Flag
Skibet førte, dersom det vilde gøre Krav paa
Forbundsmagternes Beskyttelse, og dels en
Regel om, at neutrale Handelsskibe under Konvoj
ikke maatte lade sig visitere af de
Krigsførende, som skulde lade sig nøje med
Konvojchefens Erklæring om, at de konvojerede Skibe
ikke førte Kontrabande. Denne sidste
Bestemmelse, som allerede fandtes i talrige Traktater
fra 1780’erne, var ikke i Strid med
Overenskomsten med England af 29. Aug., i hvilken
Regeringen i Kjøbenhavn paa dette Punkt kun
havde forpligtet sig til ikke at udsende
Konvojer, indtil det omtvistede Spørgsmaal var
afgjort ved endelig Overenskomst. Samtidig kom
England i stadigt daarligere Forhold til
Rusland, som beslaglagde al engelsk Ejendom
inden for sine Grænser og belagde 300 engelske
Skibe med Embargo, og England skred
derefter til fjendtlige Forholdsregler mod de
nordiske Lande, som havde sluttet
Neutralitetsforbund med Rusland (derimod ikke mod
Preussen, som i Tilfælde af fjendtlige Skridt let
kunde besætte Hannover). Alle nordiske og
russiske Skibe i britiske Havne blev belagt med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free