- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - væbnet Neutralitet - Wächter, Carl Joseph Georg Sigismund von - Wächter, Eberhard Georg Friedrich v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Embargo, Personer og Gods anholdt,
Prisesager standset, de danske og svenske
Besiddelser i Vestindien besat og en stor Flaade sendt
til Kjøbenhavn for med Magt at sprænge
Neutralitetsforbundet. Da den danske Regering
vægrede sig, fulgte Slaget paa Rheden 2. April
1801, hvorefter det i Vaabenstilstanden bl. a.
bestemtes, at den v. N., for saa vidt angik
aktiv Optræden fra Danmarks Side, skulde
være suspenderet; og ved en uden om de
nordiske Magter afsluttet Traktat med England af
17. Juni 1801 opgav Rusland den af England
bekæmpede Del af Grundsætningerne fra 1780,
hvorefter de nordiske Lande ikke havde andet
at gøre end at give deres Tilslutning
(Danmark—Norge 23. Oktbr 1801, Sverige 30. Marts 1802).
Den anden v. N. endte saaledes med, at de
forbundne Magter opgav den vigtigste af dens
Grundsætninger, nemlig at fjendtligt Gods ikke
skulde kunne opbringes paa neutralt Skib (»frit
Skib, fri Ladning«).

Under den fra begge Sider stadig mere
tøjlesløse Krig mod Napoleon opbragte England faa
Aar senere i Strid med Traktaten af 1801
talrige danske og norske Handelsskibe og føjede
ved Overfaldet paa Kjøbenhavn Septbr 1807 en
ny Neutralitetskrænkelse til den i 1801. Den
russiske Kejser, der betegnede Kjøbenhavns
Bombardement og Flaadens Rov som »en
Voldsgerning, hvortil Historien med alle sine
Eksempler ikke kan opvise Magen«,
proklamerede paany den v. N.’s Grundsætninger af 1780
og erklærede enhver Forstaaelse med England
for udelukket, forinden England havde givet
Danmark fuld Oprejsning, men forlod dog
allerede to Aar senere Neutralitetsgrundsætningerne.

Fredsslutningerne i Paris 1814 og i Wien 1815
tog ikke Stilling til disse neutralitetsretlige
Spørgsmaal, som først fandt en almindelig
Løsning paa Kongressen i Paris 1856 (se
Paris-Søretsdeklarationen), der bl. a.
fastslog Sætningen »frit Skib, fri Ladning«, hvilken
England for første Gang havde anerkendt to
Aar tidligere under Krigen mod Rusland.
Baade under Krimkrigen 1853—56 og under
Verdenskrigen 1914—18 hævdede de nordiske
Magter i indbyrdes Forstaaelse de samme
neutralitetsretlige Regler, uden at der dog blev
indgaaet egentlige Neutralitetsforbund imellem
dem. — Jfr. i øvrigt Neutralitet, S. 861 f.,
og Søkrigsret, S. 999 med Henvisninger.
(Litt: Th. Boye, »De væbnede
Neutralitetsforbund. Et avsnit av folkerettens historie«
[Osla, Kbhvn og Sthlm 1912]; P. Fauchilie,
La diplomatie française et la ligue des neutres
de 1780
[Paris 1893]; J. B. Scott, The armed
Neutralitier of 1780 and 1800
[Washington
1918]).
G. R.

Wächter [’væktər], Carl Joseph Georg
Sigismund von
, tysk Retslærd og
Politiker, f. 24. Decbr 1797 i Marbach, d. 15. Jan.
1880 i Leipzig, 1818 Statseksamen, 1819 Prof.
extraord.
, 1822 Prof. ord. i Tübingen, s. A.
Dr. jur., 1833 Prof. ord. i Leipzig, 1836 i
Tübingen, Universitetskansler og Æresborger smst.,
1839—48 Præsident for det württembergske
Kammer, Medlem af Forparlamentet, 1851
Heise’s Efterfølger som Præsident for
Overappellationsretten i Lübeck, 1852 paa ny Professor
i Leipzig, Æresborger smst. 1869, 1867 Medlem
af den konstituerende Rigsdag for det
nordtyske Forbund. Som Politiker hyldede W. en
maadeholden Liberalisme. Baade som Docent
og Dommer stod W. i forreste Linie; hans
glimrende Evner og hele vindende Personlighed
gav ham en Position, som ikke blev nogen
anden samtidig Jurist til Del. Jævnsides med
W.’s Embedsgerning gik en
Forfattervirksomhed af fremragende Betydning, navnlig paa
Strafferettens og Privatrettens Omraade. Som
Retslærd stod W. den historiske Skole nær.
Tidens filosofiske Strømninger gled ham sporløst
forbi; hans klare Forstand og skarpe Tanke
var forenet med et ualmindelig praktisk Blik.
Fortrinlige strafferetlige Arbejder var W.’s
»Lehrbuch des Römisch-Teutschen Strafrechts«
(I-II, 1825—26), »Gemeines Recht Deutschland«
insbesondere Gemeines Deutsches Strafrecht«
(1844), »Beiträge zur Deutschen Geschichte,
insbesondere zur Geschichte des Deutschen
Strafrechts« (1845) med interessante Bidrag til
Vehmretternes og Hekseprocessernes Historie,
den berømte »Das königlich Sächsische und
das Thüringsche Strafrecht« (1857, ufuldendt),
et af den tyske Strafferetsvidenskabs ypperste
Værker, »Beitrag zur Geschichte und Kritik
der Entwurfe eines Strafgesetzbuches für den
Norddeutschen Bund« (1870), foruden en
Mængde større og mindre Afhandlinger,
Anmeldelser o. l. Af W.’s privatretlige Skrifter vakte
»Handbuch des im Königreiche Württemberg
geltenden Privatrechts« (I—II 1839, 1842, 1847
og 1851) almindelig Beundring; W.’s »Der
Entwurf eines Bürgerlichen Gestezbuches für das
Königreich Sachsen« (1853) karakteriseres af
Windscheid som et af W.’s »mest glimrende«
Værker. Endnu kan nævnes »Erörterungen aus
dem Römischen, Deutschen und
Württembergischen Privatrechte« (I—III, 1845—46),
akademiske Programmer o. l., og de mindre
betydelige »Pandekten« (I—II, 1880—81), de
sidste udgivne af W.’s Søn, Oskar von W.,
bekendt som juridisk Forfatter og Publicist. W.
regnedes for sin Tids største Jurist. Han var
Præsident for den første tyske Juristdag i
Berlin 1860, en Ærespost, han gentagne Gange
senere indtog. I »Erindringer«, II (1919), S.
42—44 opridser N. Lassen et Billede af W.
(Litt.: Bernhard Windscheid, »C. G.
v. W.« [Leipzig 1880]; Heinrich
Demburg
, »C. G. v. W.« [Halle 1880]; O. von
Wächter
, »C. G. v. W.« [Leipzig 1881];
Eduard Hölder, »C. G. v. W.« [Leipzig
1898]; Hugo Meyer, »K. G. v. W.« [Leipzig
1898]; Robert von Mohl,
»Lebens-Erinnerungen«, I [Stuttgart og Leipzig 1902], S.
197 o. ff. og passim; C. A. v. Waechter m.
fl. i »Deutsche Juristen-Zeitung«, XIV [1909],
Sp. 975-84).
Fz. D.

Wächter [’væktər], Eberhard Georg
Friedrich v.
, tysk Maler, f. 1762 i
Balingen (Württemberg), d. 1852 i Stuttgart. Han
studerede i Paris under Regnault, fordreves
derfra under Revolutionen, kom til Rom, gik
over til Katolicismen, rejste 1798 til Wien og
bosatte sig 1809 i Stuttgart, hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free