Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Væder - Væder - Væder - Væder - Væderbuk - Væderen - Væderpunkt - Väderöarna - Vædske - Vædsketryk - Væg (Fangeleg) - Væg (Kasteleg) - Vægarm - Vægfliser - Væggelav - Væggelus - Væggesmed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid, begynder Lammet at sprælle voldsomt og
bræge højt, hvorved »Manden« ofte taber det
og maa begynde Arbejdet forfra.
Fr. K.
Væder, rejse den arme Væder,
Behændighedsleg. Man sætter sig ned paa
Gulvet, tager en Stok under Knæene og fører
Armene under de udvendige Ender af Stokken,
saaledes at denne kommer til at hvile i
Albuleddet. Derefter bøjer man Hovedet ned mod
Hænderne, tager fat i og holder fast i sin
Pandelok, og i denne Stilling skal man rejse
sig op og staa paa Fødderne.
Rejse en gammel Væder, en arm
Ronvæder, se Evald T. Kristensen:
Børnerim m. m. 3513 ff.
Fr. K.
Væder, Handyr af Faareslægten.
Væder. Gennem Tiderne har Krigsskibe
været forsynet med V., beregnet til at sænke sin
Modstander ved Vædring. V. bestod af en
forstærket, som Regel under Vandet
fremspringende Del af Skibets Stævn.
Ogsaa Panserskibe har i en lang Periode
været forsynet med V.; men da Vædring
ogsaa er meget farlig for Angriberen og en
meget vanskelig Manøvre at udføre i Nutiden,
da Kampen paa Grund af Artilleriets og
Torpedoens Udvikling foregaar paa lang Afstand,
forsynes moderne Kampskibe ikke med V.; men
der gives Forstævnen en for Skibets
Sødygtighed bedre egnet Form.
C. B-h.
Væderbuk, se Skalle.
Væderen (Aries). 1) Det første Tegn i
Dyrekredsen, hvori Solen gaar ind 20. eller 21.
Marts, og hvoraf den gaar ud 20. eller 21.
April. 2) Stjernebillede mellem Fiskene og
Tyren, og sønden for Perseus, hvori Solen
befinder sig fra 18. April til 11. Maj — i Aaret 110
f. Kr. gik Solen ind i V. ved Foraarsjævndøgn.
V. indeholder efter Backhouse 86 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf den klareste et er
af 2. Størrelse. Enkelte græske Templer, mindst
8 i Tallet paa de forskelligste Steder og anlagte
i Tiden før 360 f. Kr., er orienterede efter
denne Stjernes Op- eller Nedgang. Den
nærmer sig Solen i Visionsradiens Retning med en
Hastighed af 1 km i Sek., og tilhører
Spektraltypen As. Af Dobbeltstjerner mærkes γ, der
blev paavist som saadan af Robert Hooke 8.
Febr 1665; hver af Komponenterne er af 4.
Størrelse og har samme Farve. De er fjernede
fra hinanden 8" og har ikke forandret deres
indbyrdes Stilling, siden Bradley observerede
dem. ε er dobbelt, ligeledes 66, der har en
aarlig Egenbevægelse af 0,1" i sydlig Retning.
π er tredobbelt. β er spektroskopisk dobbelt.
I V. findes en Del svage Stjernetaager og
enkelte Stjernehobe. Af foranderlige Stjerner
kendes hidtil 11, men de er alle teleskopiske.
RR er synlig for det blotte Øje, Maksimum
5,7, Minimum 6,2. Der kendes 1 Algolstjerne.
Af novæ har man Nr. 1 fra 1854, hvor den
lyste som 9,5, var i 1871 yderst svag og er
ikke senere funden, Nr. 2 fra 1905, der blev
funden af Wolf 6. Novbr 1905, som en Stjerne
af 12. Størrelse, men allerede 21. Novbr s. A.
var sunket til 13,5.
J. Fr. S.
Væderpunkt, se
Foraarsjævndøgnspunkt.
Väderöarna [’væ.dər], beboet Gruppe af
Klippeholme og Skær i den bohuslänske
Skærgaard ud for Fjällbacka ved Sveriges Vestkyst.
Fyr og Lodsstation.
M. H-n.
Vædske, se Aggregatformer og
Draabe.
Vædsketryk, se Hydrostatik.
Væg, fra Væg til Væg. Fangeleg, der
øves under mange forskellige Former. To
Fristeder, et paa hver Side af Legepladsen.
Fangeren staar midt paa Pladsen og skal fange,
»slaa«, en af de andre, naar de løber fra Maal
til Maal. Bliver en fanget, tager de to Fangere
hinanden i Haanden og søger samlede at fange
en tredie, o. s. v.
Fr. K.
Væg, nærmest til Vægs. Kasteleg.
En kaster fra en bestemt Afstand en Knap eller
en Mønt ind til Muren, idet han søger at faa
den til at ligge saa tæt ved Muren som muligt.
Derpaa kaster de andre Deltagere i
Rækkefølge, og den, der kommer Væggen nærmest,
har Ret til at »ringle« først, d. v. s. han
samler Mønterne, ryster dem sammen i sine
Hænder, kaster dem til Vejrs og lader dem falde
til Jorden. De Skillinger, der vender »Kronen«
opad, er da hans, han tager dem, hvorefter
den næste ringler.
Fr. K.
Vægarm, en til Væggen med et Led
befæstet bevægelig Arm (af Staal eller lign.), som
almindeligt benyttes i Tandlægepraksis til at
bære et Instrumentbord, der saaledes kan
svinges lige hen foran Patienten.
E. H-p.
Vægfliser er som Regel glaserede Lerfliser,
3/4—1 1/2 cm tykke. De er hyppigst kvadratiske
med 7—20 cm Sidelinie eller ottekantede til
Anvendelse sammen med Terner af en anden
Farve; desuden haves særlige Fliser til
Dannelse af Borter, Gesimser, Fodlister og
Hjørner. V. kan enten være gennemfarvede,
saaledes at Glasuren kun giver dem Glans, eller
belagte med en dækkende, hvid eller farvet
Glasur, hvis Farve afviger fra Skærvens. Skal
Fliserne bruges til Fodpanel eller paa andre
Steder, hvor de er udsatte for Overlast, er de
gennemfarvede Fliser at foretrække, fordi
disses Glasur kan stødes af, uden at det bliver
alt for iøjnefaldende. 1) Gennemfarvede
V. kan enten være af Stentøj (sintret Ler) og
have mange forskellige Farver eller af hvid,
flødefarvet eller lyseblaa Fajance.
Fajanceflisernes Bagmasse kan undertiden være saa
porøs, at en paa Bagsiden spildt Blækdraabe kan
ses ogsaa paa Glasursiden. 2) De
farvebelagte V. kan ogsaa være af hvid Fajance,
men i Reglen er Skærven af almindeligt
brungult Ler eller Chamotte. Chamottefliser med
hvid Glasur indføres fra Spanien og Holland;
de sidste er ofte forsynede med blaa,
haandmalede Mønstre eller Landskaber, og som
Følge af Haandmalingen, der udføres af
Kvinder og Børn, er der aldrig to Fliser, der er
ganske ens. Mønstrene paa de tyske Fliser er
derimod paatrykte. — Iøvrigt fremstilles V. i
utallige Variationer.
E. Su.
Væggelav, se Xanthoria.
Væggelus (Væggetøj), se Tæger.
Væggesmed (norsk), d. s. s.
Dødningeur, se Borebille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
