Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vægtfylde - Vægtklasser - Vægtlod - Vægtskaal - Vægtstang - Vægtstangsarm - Vægttermometer - Vægtæpper - Währing - Vähäkyrö - Väinämoinen - vække - Vækkelsesmøder og Vækkelsesprædikant - Vækkerø - Vækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vædsken og dels i destilleret Vand ved 4° C.;
Forholdet mellem disse Tab giver V. Men til
Bestemmelsen haves for øvrigt ogsaa andre
Metoder (se Aræometer og
Pyknometer). — En Luftarts V. bestemmer man
ved at veje en større Beholder, hvis Rumfang
er kendt, fyldt med Luftarten og lufttom;
Differensen giver Luftartens Vægt, og af denne og
Rumfanget findes V. (Litt.: Scheel,
»Praktische Metronomie« [Braunschweig 1911]; K.
Prytz, »Fysiske Maalemetoder« [Kbhvn 1914]).
A. W. M.
Vægtklasser, se Fjervægt.
Vægtlod, se Vejeredskaber og
Normaler.
Vægtskaal, se Vejeredskaber.
Vægtstang. I Fysikken forstaar man ved V.
ethvert Legeme, der er bundet til at dreje sig
om en fast Akse. For at finde Virkningen af de
Kræfter, der angriber en V., opløser man hver
Kraft i to Komposanter (se Kræfters
Sammensætning), hvoraf den ene er parallel
med Aksen, og den anden ligger i et Plan, som
staar vinkelret paa Aksen. Kun den sidste
bidrager til Drejning af Vægtstangen. For at
finde dens Evne til at dreje V. multiplicerer
man den med dens Arm, d. v. s. Afstanden fra
Kraften til Aksen, maalt vinkelret paa dem
begge. Produktet kaldes Kraftens statiske
Moment. Alle de »Momenter«, der søger at dreje
Legemet samme Vej rundt (f. Eks. med Uret,
naar man ser paa Legemet fra et vilkaarlig
valgt Punkt af Aksen), lægges sammen for sig;
de Momenter, der drejer den modsatte Vej,
lægges sammen for sig, og Drejningen vil da
foregaa til den Side, for hvilken
Momentsummen er størst. Betingelsen for Ligevægt
bliver, at de to Momentsummer skal være lige
store. En særlig simpel Form for V. har man
i en lige Stang, der kan drejes om en vandret
Akse vinkelret paa Stangens Længderetning.
Staar Stangen vandret, og paavirkes den kun
af Kræfter, der enten gaar lodret nedad eller
lodret opad, bliver hver Krafts Arm d. s. s.
Afstanden fra Aksen til Kraftens Angrebspunkt.
Paavirkes Stangen af to Kræfter, der ligger
lige langt fra Aksen, hver paa sin Side af den,
kaldes V. ligearmet og toarmet; er
Armene ulige store, er den uligearmet,
og virker Kræfterne endelig paa samme Side
af Armen, kaldes V. enarmet. I saa Fald
kan der kun være Ligevægt, naar Kræfterne
virker i modsatte Retninger. Disse Inddelinger
har dog kun Betydning, saa længe man
betragter de simpleste Tilfælde; de gaar let over i
hinanden eller bliver meningsløse, naar man
behandler V. i Almindelighed. Læren om V.
benytter man for at finde Beliggenheden af
parallelle Kræfters (se Kræfters
Sammensætning) Resultant. Dennes
Afstand fra en vilkaarlig valgt Akse, der staar
vinkelret paa Kræfterne, er nemlig bestemt
ved, at Resultantens Moment med Hensyn til
Aksen er lige stort med Summen af
Kræfternes Momenter. — Anvendelsen af
Vægtstænger er overmaade udbredt. Tænger, Sakse,
Brækjern, Døre, Trisser, Vinder o. m. a. kan
behandles som een eller flere Vægtstænger, og
overalt gælder det, at en Kraft har desto større
Evne til at dreje Stangen, jo længere Arm den
har at virke paa. — Benyttelsen af V. er
begyndt før den historiske Tid, og allerede
Archimedes kendte Ligevægtsloven for to
Legemer, der er ophængte paa en uligearmet V.
(K. S. K.). A. W. M.
Vægtstangsarm, se Vægtstang.
Vægttermometer, et Redskab til at
bestemme en Temperatur ved Hjælp af en
Vædskemasses Vægt. Det bestaar i sin simpleste
Form af en Glasflaske, hvis Hals er trukket
ud i en fin Spids. Flasken fyldes med
Kvægsølv ved en Temperatur, som er lavere end
den, der skal bestemmes. Stiger Temperaturen,
løber en Del af Kvægsølvet ud, og man kan
senere ved Vejning faa at vide, hvor meget der
er løbet ud, og hvor høj følgelig den højeste
Temperatur har været, som V. har været udsat
for. Det er altsaa et Maksimumstermometer.
Som Anvendelse kan nævnes Bestemmelse af
Temperaturen i en vilkaarlig Dybde i et
artesisk Borehul.
(K. S. K.). A. W. M.
Vægtæpper, se Gobelin.
Währing [’væ.reŋ], se Wien.
Vähäkyrö [’væhækyrö], svensk Lillkyro,
Sogn i Vasa Län, Finland, ved Kyrö älv
(Kyronjoki). 190 km2 med (1925) 5513 finsktalende
Indbyggere.
M. H-n.
Väinämoinen [’væ^ina’mö^inæn], se
Kalevala.
vække. For i langvarige Isvintre at undgaa
Kvælning af Fiskebestanden kan det i Søer med
lavt Vand og meget Dynd eller, hvor Vandet
forurenes med iltforbrugende Stof, være
heldigt at v. ɔ: hugge Vaager; i disse anbringes
gerne et Rør- eller Halmknippe.
C. V. O.
Vækkelsesmøder og
Vækkelsesprædikant. Ved V. forstaas saadanne kirkelige
Møder, der sigter paa at kalde den enkelte
Tilhører til Omvendelse. De kan holdes i
Kirken, i Missionshuse eller andre Lokaler eller i
fri Luft, og anvendtes meget af Metodismen, da
den opstod. Senere har andre Kirkeafdelinger
brugt dem. I Danmark anvendes V. navnlig af
Indre Mission. Vækkelsesprædikant er en
saadan Præst eller Lægmand, som har den
særlige Naadegave at kunne tale til den Enkeltes
Samvittighed.
A. Th. J.
Vækkerø, Herregaard i Aker Herred,
Akershus Fylke, 4 km Vest for Oslo ved Oslofjorden.
Gaarden er opført 1880 i hollandsk Stil med
Trappegavle. V. har fra og med Sorenskriver
Morten Lauritsen’s Tid fulgt Bogstad og har
tjent som Udskibningssted for Bogstads Ejeres
Skove. Nu er det Udskibningssted for
Løvenskiold’s Skovejendomme i Nordmarken.
Ejendommen har en Skyld af 9,27. Da
Justitsraadinde Karen Anker (f. Elieson) besad Gaarden,
var der vakre engelske Parkanlæg. Hun boede
der som Enke fra 1763—1806. Fra Anker gik
Ejendommen ved Indgifte over i Slægterne
Wedel Jarlsberg og Løvenskiold’s Eje.
M. H.
Vækst (bot.). Ved V. forstaar man en
blivende Rumfangsforøgelse i Modsætning til de
Rumfangsforøgelser, der kan indtræde som
Følge af Udbulning (f. Eks. hos tørre Ærter, som
lægges i Vand) eller som Følge af
Saftspænding (hos levende Stængeldele, der lægges i
Vand), og som gaar tilbage, naar det optagne
Vand atter afgives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
