Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vækstforstyrrelser - Væksthastighed - Væksthus - Vækstlag - Vækstoversigt - Vækstpunkt - Vækstspids - Vældmoser eller Overrislingsmoser - Vælling - välljärn - Vælse - Vælsemaskine - Vælsk - Vælskbind - Vælske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Individerne er ganske smaa, som et voksent
Menneske set gennem en omvendt Kikkert; det
er disse Dværge, der undertiden optræder
under Navn af Lilleputter.
Visse Tilfælde af svagere udtalt Kæmpe- eller
Dværgvækst maa opfattes, ikke som egentlige
V., men kun som arvelige Slægtsforstyrrelser.
K. H. K.
Væksthastighed, se Vækst.
Væksthus er en Fællesbetegnelse for alle
Kulturrum, hvori der dyrkes eller opbevares
Planter. V., som benyttes til Drivning, f. Eks.
af Vin, Jordbær, Blomsterplanter o. l., kaldes
for Drivhuse. Planter, der fordrer en
18—20° C., dyrkes i Varmhuse. I tempereret
Hus holdes en 12—16° Varme og i
Koldhuset 5—10°. Formeringshus er, som
Navnet antyder, særlig bestemt til Formering.
Den nu almindeligste Form for V. er
Sadeltagshuset, som ved Anvendelse af let
Tagkonstruktion og store Ruder giver den størst
mulige Adgang for Lyset. Det bygges som Regel
med Glasfladerne i Vest og Øst, hvorved det
direkte Sollys bliver ligelig fordelt til begge
Sider. Glastaget lægges med en
Hældningsvinkel af 30—45° efter Husets Anvendelse. I de
senere Aar har dog en ny Type, der stammer
fra Nordamerika, fundet Anvendelse, navnlig
til Drivning af frit udplantede Roser og
Nelliker. Denne Type har ulige Glasflader, af
hvilke den mindre vender mod Syd under en
Hældningsvinkel af c. 45°, til Optagelse af det
direkte Sollys, medens den mod Nord vendende
større Glasflade har en svagere Hældning, c.
30°, og tjener til at optage det spredte Lys
(en svagere Hældning er af Hensyn til Snelag
ikke tilraadeligt Formeringshuset bygges alm.
som et mindre Sadeltagshus med en Gang i
Midten og et Formeringsbed til hver Side.
Dette forsynes med et særligt Glasdække for at
bevare Fugtighed og Varme i Bedet, og i
Rummet under dette lægges Varmeledningerne.
Dette Rum er sædvanlig mod Gangen
afgrænset ved en Væg af Beton eller Brædder, idet
der dog ved aftagelige Lemme gives fornøden
Adgang til Rummet. Ydermure til V. kan være
1 1/2 Stens Mur eller støbes af Beton, hvorved
en Tykkelse af c. 24 cm er tilstrækkelig.
Tagkonstruktionen bestaar af Træsprosser, der er
indsat i en Rygningsplanke og forneden
forbundet til en i Muren fastgjort Vinkeljernstang.
Sprosserne afstives midt under Glasfladen af
en Vinkeljernstang og Søjler af Smedejernsrør
under denne. Til de store Ruder, der lægges
med et lille Overfald i Falsen paa Sprosserne,
anvendes dobbelttykt Glas. Ved Rygningen
anbringes Luftvinduer, der mekanisk kan aabnes
og lukkes.
P. F.
Vækstlag (bot.) eller Kambium
(Cambium) kaldes det Cellelag i Stængel og Rod,
som besørger Tykkelsevæksten; det danner
udadtil Leptom (se Blødbast), indadtil
Hadrom. Hos Naaletræerne og de fleste
tokimbladede Planter er det beliggende mellem
Karstrengenes Sider og Veddet; hos de
enkimbladede og enkelte tokimbladede findes det
ikke. Dets Celler er lange, tangentialt strakte
og skraat afskaarne for Enderne samt
forsynede med et tæt Protoplasma med store
Kerner, men uden Bladgrønt; de er delingsdygtige
og viser ofte tydelig Plasmastrømning. De
deler sig fortrinsvis ved Tangentialvægge. Et
særegent V. er det, der frembringer Korken:
Korkkambiet eller Fellogenet (se Kork).
(V. A. P.). A. M.
Vækstoversigt kaldes en tabellarisk
Fremstilling af et Træsamfunds Vedmasse og
Massefaktorer efter stigende Alder, naar der i
Oversigten ikke gives Oplysning om de Træer, som
efterhaanden borttages ved Udhugning.
C. V. P.
Vækstpunkt kaldes det Sted i Stængel, Rod
eller andet i Længde voksende Planteorgan,
hvor Nydannelsen af Celler foregaar. Hyppigst
findes V. i Organets Spids (hos Roden dækket
af Rodhætten), men det kan dog ogsaa findes
ved Grunden af Stænglen eller Stængelleddene,
som f. Eks. hos Græsstraa. V. bestaar af korte
protoplasmarige Celler, der har de ganske unge
Cellers Præg (se Celle, Fig. 2 A) og kan være
i livlig Deling.
(W. J.). B. J.
Vækstspids (bot.) kaldes den yderste, af
Delingsvæv bestaaende Ende af Mossers,
Karsporeplanters og Frøplanters samt enkelte
Løvsporeplanters Stammer, Grene eller Rødder.
For de med V. forsynede blomsterløse Planters
Vedkommende gælder det i Almindelighed, at
den ender med en Topcelle, hvorimod den
hos Blomsterplanterne dannes af
klokkeformede, oven over hverandre lejrede Cellelag
(Dermatogen og Periblem), som igen
overdækker et indre Delingsvæv, Pleromet. Alle en V.’s
Celler er ens og forsynede med et tæt
Protoplasma og store Kerner. Rodens V. dækkes af
Rodhætten og danner ingen Sideorganer;
Stængelens dækkes af de yngre Blade og
frembringer Sideorganer (Blade og Knopper).
(V. A. P.). A. M.
Vældmoser eller Overrislingsmoser,
se Mose.
Vælling, en i Danmark og Norge meget
brugt Formad, den tillaves af forskellige Sorter
Mel eller Gryn, som koges i saa meget Mælk,
at det bliver en tyk jævn Suppe.
(R. H.). M. S-l.
välljärn [’væljærn], det svenske Ord for
Svejsejern.
Vælse, se Vælsning.
Vælsemaskine, se Arrondérmaskine.
Vælsk, mest = romansk, især italiensk,
sjældnere = walisisk, kymrisk. Se Vælske.
Vælskbind, d. s. s. Halvbind, se
Bogbind.
Vælske, oldnordisk Valir, oldengelsk
Vealas, tysk Welsche, er det
gotisk-germanske Navn for de keltiske og romanske Folk,
ogsaa optaget af Slaverne. Navnet menes at
stamme fra et oldkeltisk Folk, Volker (s. d.),
Nabo til Sydtyskerne. V. udvidedes siden til at
omfatte samtlige Kelter, og derved fik det
allerede en meget vid Udbredelse, da keltiske
Stammer forefandtes paa Tyskernes Vest- og
Sydgrænse lige fra Britannien til Donaus
Munding; om denne Sprogbrug vidner endnu
Navnene Wales og Cornwall i England og
Cornouaille i Bretagne. Da siden de oprindelige
Fastlands-Kelter alle romaniseredes, kom V.
ganske naturlig til at udtrykke Kelto-Romaner
og udvidedes til at omfatte ogsaa de hinsides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
