Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vänern - Vänersborg - Vänersborg Län - Vænge - Vær - Værdal - Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger Købstæderne Karlstad, Kristinehamn,
Mariestad, Lidköping, Vänersborg og Åmål.
Sejladsen paa Søen vejledes ved et System af Fyr
og Sømærker. — V. er ligesom Vättern en
»Reliktsø«, Rest af en gammel Havarm, der i
postglacial Tid gik ind over Mellemsverige, og
hvis Strandlinier kan følges i Terrainet rundt
om Søen. Om Reliktfauna og Litteratur se
Vättern.
M. H-n.
Vänersborg [væ.nərs’bårj], Venersborg,
By i Västergötland, Sverige, Hovedstad i V.
eller Älvsborgs Län, ligger 80 km NNØ. f.
Göteborg ved den sydvestlige Ende af
Vänern mellem Göta-Älven mod Ø. og Søen
Vassbotten med Vest. (1926) 9108
Indbyggere. V. har lige Gader, der skærer
hinanden under rette Vinkler. Midt i Byen ligger
Landshøvdingens Residens samt Stadskirken og
Riksbankens Bygning. Byen har desuden et
Museum samt et højere »allmänt läroverk«. 1924
havde V. 21 Fabrikker, der sysselsatte 1245
Arbejdere og tilvirkede Varer til en Værdi af
10,6 Mill. Kr. Af ganske særlig Vigtighed er
Skotøjs- og Tændstikfabrikationen. V. har en
Havn og passeres af alle de Skibe, der befarer
Göta-Älven. Ved V. benytter de dog ikke selve
Elven, men gaar gennem Vassbotten og den S. f.
Byen gravede Kanal »Karls grav«.
Hjemmehørende i V. er (1924) 23 Skibe med tilsammen
1331 Nettotons. Havnen blev 1924 anløbet af
2600 Fartøjer med i alt 166520 Nettotons.
Gennem Banerne til Uddevalla mod Vest og
HerrIjunga mod Ø. staar V. i Forbindelse med det
svenske Jernbanenet. V. staar endvidere i
Dampbaadsforbindelse med Stockholm, Göteborg,
Karlstad og Jönköping foruden Havnene ved
Vänern og Vättern samt Göta, Säffle og
Dalslands Kanaler. 5 km fra V. ved Sydenden af
Vassbotten laa fordum en lille By Brätte,
der 1619 blev Købstad; men allerede 1642
flyttede Indbyggerne paa Grund af Søens
Opfyldning med Dynd til det nuværende V., der kort
efter fik Stadrettigheder. Imidlertid blev den
hærget af Nordmændene 1644 og paa ny 1676.
Desuden har Byen 1777 og 1834 lidt af store
Ildebrande. Lenshovedstad blev V. 1679.
(H. P. S.). M. H-n.
Vänersborg Län [vænərsb’årj-], se
Elfsborg Län.
Vænge, se Fold.
Vær, Sted ved Kysten i det vestlige og
nordlige Norge, som Folk søger til for Fangstens
Skyld. Det er Fiskevær ved smaa Havne
ude i Skærgaarden, ofte yderst ude ved Havet,
hvor Fiskerne samles med deres Baade under
de store Kystfiskerier (se Afsn. »Fiskeri« under
Norge), hvorfra man før »roede Fiske« til
Fiskegrundene udenfor; nu benytter Fiskerne
Motorbaade. Til Dels findes ingen fast
Bebyggelse paa saadanne »Utvær«, men kun smaa
Rorboder, satte op for at huse Fiskeralmuen.
Enkelte V. er Sildevær, men mest Betydning
har V. for Skreifiskeriet, da det gælder at have
saa kort »Utror« som muligt til Fiskehavet.
Baadene samles derfor saa tæt, som Pladsen
tillader, i nærmeste, blot nogenlunde brugelige
Havn. I de største V. i Lofoten, som
Henningsvær, Skroven, Stamsund, Svolvær,
Østnæsfjorden o. s. v., kan der paa een Gang være
samlet flere Tusinde Fiskere, og 3—4000 kan være
klemt sammen i de trange, mørke Rorboder,
som almindelig rummer 12 Mand, 3 Baadlag
hver. Ogsaa for Havbankefiskeriet om Sommer
og Høst efter Torsk, Hyse, Sej, Brosme, Lange
og Kvejte danner de ydre Fiskevær naturlige
Udgangspunkter saavel i Møre Fylke som i de
tre nordligste Fylker. Til de private Ejere af
Fiskeværene betales Leje for Rorboderne,
ligesom de tidligere ofte betingede sig Forkøbsret
til Fangsten til lav Pris. Forholdet mellem
Værejere og Fiskere er ordnet ved Lov af 20.
Maj 1899. Staten har ladet udføre en stor
Række til Dels kostbare Arbejder for at
forbedre Havneforholdene ved Fiskeværene,
skaffet bedre Fyrbelysning og Drikkevand, som ofte
mangler ved de lave Holme. Fiskeudbyttet er
derved gennemgaaende blevet forøget stærkt
paa Grund af, at der skaffedes flere Fartøjer
sikrere Plads.
Foruden Fiskevær taler man i Norge om
Fuglevær eller Æg- og Dunvær. Dette
er i Almindelighed enten høje Nyker, bratte
Fuglebjerge med smaa Afsatser eller lavere
Holme, hvor forskellige Svømmefugle, Utfugle,
i store Mængder bygger deres Reder, hvor Æg
og Dun indsamles, ligesom til Dels ogsaa
Fuglene selv fanges, undertiden i Garn, enten i
Vandet eller i Fjeldkløfterne. I Reglen holder
hver Fugleart sig samlet i Koloni. De Arter,
som især holder sig samlede i de vanskelig
tilgængelige Fuglebjerge, er Krykkjen (Rissa
tridactyla), som saaledes i Hundreder af
Tusinder holder til paa det vistnok største
Fuglebjerg i Norge (Sværholt-) Klubben Ø. f.
Nordkap. Videre Alker og Lomvie (Alca torda og
Urla troile), som lægger sit store, ene Æg højt
oppe i Nykernes Kløfter. Lundefuglen
(Fratercula arctica) søger til græsklædte Hældninger,
hvor den graver sig ind. Lavest nede mellem
Klipper og Sten, lige ned mod Brændingen,
ligger Skarvene (Phalacrocorax carbo og
cristatus). Enkelte Maagearter søger ogsaa til
Nykerne, men de fleste af dem foretrækker, som
Graagaasen, Ederfuglen, Tejsten og Ternen,
lave, smaa Holme, hvor deres Æg og især den
fine Ederdun samles. Hver Rede beskattes een
Gang for sine Dun og nogle Æg. En
Ederfuglerede giver omtrent 30 g renset Dun til en
Pris af 25 Kr. pr. kg.
Det sydligste egentlige Fuglevær med de 6
almindelige Arter i Mængde er paa Rott uden
for Stavanger; enkelte findes spredt Kysten
videre Nord over, men særlig Nord for
Polarcirkelen (Lovunden med mange Lunder), og
ude i Lofoten og Vesteraalen faar V.
økonomisk Betydning. Hvor stort det aarlige Udbytte
af Fugleværene er, har man ingen sikker
Opgivelse om, kanske en 1500 kg Ederdun og en
halv Million Utfugleæg — knapt 100000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Helland,
»Lofoten og Vesteraalen« [Chria. 1897]).
(Dr. phil. Andr. M. Hansen). M. H.
Værdal, se Verdal.
Værdi som økonomisk Begreb er i
sin Almindelighed den Egenskab ved en
Genstand eller et Formaal at kunne tilfredsstille
et menneskeligt Behov. Begrebet forudsætter en
Vurdering, dermed ogsaa et vurderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
