- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værdi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Subjekt, der søger at udmaale Genstandens Evne
eller Brugbarhed for Tilfredsstillelsen af et af
dets Behov. Denne Brugbarhed er Genstandens
Nytte. Hvorvidt den ogsaa er nyttig i
moralsk Henseende, er i denne Sammenhæng uden
Betydning. Nyttig økonomisk set er alt, der
tilfredsstiller en menneskelig Fornødenhed eller
Trang, uanset om denne maa bifaldes eller ej,
om det drejer sig om Brød, Bøger, Diamanter
eller Brændevin. Det er dog ikke tilstrækkeligt
til at give en Ting Værdi, at den er i
Besiddelse af saadanne Egenskaber, at den kan
bruges eller er nyttig; der maa desuden ikke deraf
være saa stort et Forraad til Raadighed, at
alle og enhver uden Anstrengelse kan faa
enhver Trang fyldestgjort. Er dette Tilfældet, vil
ingen tillægge en saadan Ting nogen Værdi.
Først naar der er mindre, end der er Brug
for, og der altsaa hersker en vis Knaphed, vil
der blive lagt Vægt paa Besiddelsen deraf og
holdt Hus dermed, og et Forraad af saadanne
Ting altsaa faa tillagt Værdi.

Hvor stor Værdi der tillægges den enkelte
Enhed af et Forraad, vil afhænge af, hvor
stærkt det Behov føles, for hvis Tilfredsstillelse
denne er en Betingelse, og i saa Henseende er
Forraadets Mængde af afgørende Betydning.
Enhver Ting kan, efter som der er Mangel eller
Overflod derpaa, gennemløbe en Skala af
Nyttighedsgrader. Er Mængden ringe, maa man
nøjes med at fyldestgøre de mest paatrængende
Behov, og hvis den er større, kan man benytte
det overskydende Kvantum til at tilfredsstille
Krav af mindre paatrængende Natur. For den,
der lider af Mangel paa Vand, kan et vist
Kvantum, som han skaffer sig, betyde, at han
redder sit Liv (undgaar at forgaa af Tørst),
et yderligere tilkommet Kvantum kan gøre
Nytte ved at bruges til Kogning og Vask, og
ved en endnu yderligere Forøgelse kan
Fornødenheder af ringere Betydning tilfredsstilles.

Det fremgaar deraf, at den Nytte, der
bestemmer Værdien af det enkelte Kvantum af
et Forraad, ikke er den højeste Nytte, som et
saadant Kvantum overhovedet kan yde, men
tværtimod den laveste af dem, der ydes
gennem Forraadets enkelte Kvanta. Kvantumets
Værdi maales efter Betydningen af den
Fornødenhed, der er den mindst vigtige af dem,
der tilfredsstilles gennem det samlede Forraad.
Jo større Forraadet bliver, desto ringere bliver
Betydningen af denne mindste Fornødenhed.
Denne Betydning har man, for at faa et kort
Udtryk, betegnet som Grænsenytten, idet
den er Nytten af Forraadets sidste Kvantum,
det, der ligger paa Grænsen af Forraadet.
Tingenes Brugsværdi bestemmes altsaa af deres
Grænsenytte, og denne er atter bestemt ved,
hvilke Behov Tingene kan tilfredsstille,
hvor stærkt disse Behov føles af
den Person, hvis Vurdering der tænkes paa,
og hvor stort et Forraad der haves.

Grænsenytten er saaledes noget helt andet
end Totalnytten, der er den samlede
Nytte af det hele Forraad og fremkommer ved
en Sammenlægning af alle de enkelte Enheders
Nytte. Medens Totalnytten vokser, om end i
aftagende Grad, med Forraadets Forøgelse, og
er størst, naar Forraadet strækker til
Tilfredsstillelse af alle Besidderens Behov, aftager
Grænsenytten med Forraadet og bliver Nul,
naar det er stort nok til at dække samtlige
Behov.

Grænsenytten falder ikke i alle Tilfælde lige
hurtigt. Dens Faldhastighed beror paa,
om Behovene mættes hurtigere eller
langsommere. For Livsfornødenheder vil Grænsenytten,
naar Forraadet er lille, være meget stor, men
til Gengæld synke meget stærkt, alt som
Forraadet vokser; for Luksusvarer vil
Grænsenytten aftage langsomt, men vil paa den anden
Side ikke stige særlig stærkt, selv om
Forraadet indskrænkes ret betydeligt.

Et givet Forraad kan i Almindelighed enten
anvendes straks eller gemmes hen til fremtidig
Brug, og denne udvidede Anvendelighed maa
naturligvis forøge Værdien, og i tilsvarende
Grad som Tendensen til at sørge ogsaa for
fremtidige Behov er stigende. Men ved paa
denne Maade at drage Fremtiden og dens Krav
ind som bestemmende for den Værdi, der
tillægges et foreliggende Forraad, maa det
ogsaa tages i Betragtning, at denne selv samme
Fremtid ogsaa indeholder en Mulighed for, at
det givne Forraad fortsat paa ny kan
fremskaffes gennem Naturens Virksomhed og en
hensigtsmæssig Arbejdsindsats fra Menneskenes
Side. Derved knyttes Forbindelsen mellem
Arbejdsofferet og Tingenes Værdi, og denne
sidste ender saaledes med at fæstne sig der, hvor
Grænsenytte og anvendt Arbejdsoffer holder
hinanden i Ligevægt.

For at en Ting skal have Værdi, er det ikke
nødvendigt, at den i sin foreliggende Skikkelse
er i Stand til umiddelbart at tilfredsstille en
menneskelig Fornødenhed, men det er
tilstrækkeligt, at vi ved dens Hjælp kan forskaffe os
Ting, som er i Stand dertil. Herpaa beror
Værdien af Raastoffer, halvfærdige Varer,
Maskiner, Redskaber og af den menneskelige
Arbejdskraft. Disse Tings Værdi er en afledet
Værdi; den er afhængig af Værdien af de
Varer, som kan frembringes derved. Hvis disse
har en ringe Værdi for os, kan Raastoffet
ogsaa kun have en ringe Værdi; paa den anden
Side vil den Mængde, hvori
Produktionsmidler som Raastoffer, Redskaber o. s. v. staar til
vor Raadighed, have Indflydelse paa
Værdsættelsen af de færdige Varer. Disses Værdi beror
jo ikke alene paa den Mængde, hvori de er til
Stede, men ogsaa paa den Mængde, hvori de
kan skaffes til Veje, og for dette sidste er
Produktionsmidlernes Rigelighed eller den Lethed,
hvormed de kan fremskaffes, naturligvis af
afgørende Betydning.

Ved Siden af Tingens Brugsværdi, som
der hidtil alene er tænkt paa, fremkommer i
et Samfund, hvor dettes enkelte Medlemmer
handler med hinanden, dens Bytteværdi,
der er paavirket af Hensynet til, hvad man
kan tilbytte sig for den. Denne Bytteværdi er
imidlertid naturligvis afledet af
Brugsværdien
og dens Størrelse bestemt
derigennem. Hvor meget af en vis Vare jeg vil
give i Bytte for et Kvantum af en anden,
afhænger af, hvorledes jeg vurderer Nytten af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free