Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værdibrev - Værdidom - Værdimaaler - Værdipapir - Værdistigningsskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æskerne skal være af Træ eller Metal og maa
ikke overstige 30 cm i Længden, 10 cm i
Bredden og 10 cm i Højden. Vægten maa ikke
overstige 1 kg. For øvrigt gælder for Æsker med
angiven Værdi de samme Bestemmelser som
for V. (til og fra Norge kan de ikke sendes).
(Litt.: Posthaandbogen).
Fr. O.
Værdidom betegner en saadan Erkendelse,
som bestemmer Genstanden efter dens
Forhold til os selv, efter dens Betydning for vort
Ve og Vel. Den er væsentlig en Følelsesdom af
praktisk Art. At vurdere er noget andet end
at forklare. Den videnskabelige Forklaring
anlægger et kvantitativt Synspunkt, idet den
indordner alle Fænomener som ensartede Led i
en nødvendig Aarsagssammenhæng. Det er
derimod et kvalitativt Synspunkt, som indføres
med en V. Her gaas ud fra den enkelte
Personlighed som følende og villende. Hele vort
Liv er vistnok baaret af V., idet de ligger til
Grund for al vor Handlen. Naar vi sætter os
et Formaal, er det i Kraft af den Værdi, det
byder paa. Men et særligt Forhold faar vi til
de ideale Værdier, der forpligter os
umiddelbart, uden at deres Ret hertil kan bevises paa
rationel Maade. De møder os i Moral og
Religion. For Forskellen paa Forklaring og
Vurdering har man i ældre Tid ikke haft Øje.
Inden for Skolastikken og Spekulationen er de
blevet forenede i den saakaldte Videnskab
Metafysikken. Først ved Kant’s Kriticisme er der
blevet Plads for en selvstændig praktisk
Tænkning, idet den teoretiske Tænkning har faaet
sin eksakte Karakter og Begrænsning. For Kant
træder dog Værdisynspunktet tilbage for
Formaalet. Derimod har Tænkere som Herbart og
Fries bragt det i Anvendelse i deres Systemer.
I nyeste Tid er det særlig fremhævet af Albert
Lange og Herman Lotze. Fra den sidste har
Ritschl overtaget det og lagt det til Grund for
sit teologiske System. Den religiøse Erkendelse
forløber efter ham i selvstændige V. Til denne
Vurderingsteologi har talrige Disciple sluttet
sig, som Hermann og Kaftan. Fra
Modstandernes Side har man indvendt, at en saadan
»subjektiv« Begrundelse ikke kunde give
Trosgenstanden den objektive Virkelighed, som den
religiøse Bevidsthed maatte kræve. Og man har
opstillet en Modsætning mellem V. og
Værensdomme. En saadan Distinktion er imidlertid
uberettiget. Sandheden er ikke betinget ved
den Maade, hvorpaa den er faststillet. Den
kan lige saa vel naas gennem en Følelsesdom
som gennem en Forstandsdom. Idet vi tror paa
Idealerne, er deres Virkelighed lige saa
afgjort for os som Atomernes Eksistens.
F. C. K.
Værdimaaler er en Enhed, ved hvilken
man vil udtrykke, maale, Betydningen af de
materielle Ting, som har Værdi for Mennesker.
Valget af en V. er vanskeligt, fordi Værdien
er foranderlig. I Tidernes Løb har der været
brugt mange forskellige Ting som V.; i
Nutidens Samfund er man bleven staaende ved de
ædle Metaller i Pengeform; men Aarene efter
Verdenskrigen har vist, at Penge har store
Mangler som V.
C. V. P.
Værdipapir. Angaaende de om V. i
Almindelighed gældende Regler, se Gældsbrev,
Ihændehaverpapir, Mortifikation;
angaaende enkelte Arter af V., se
Statsobligationer, Kreditforening,
Pantebrev.
Værdistigningsskatten. Det Synspunkt, der
er ledende for Grundværdistigningsskatten, er,
at den samfundsmæssig skabte
Grundværdistigning bør komme Samfundet selv til gode i
Modsætning til den Værdiforøgelse af Grunden, som
skyldes anvendt Kapital og Arbejde, og som
med Rette tilfalder Ejeren. Mange betydelige
moderne Nationaløkonomer er Tilhængere af
denne Skat, og Kampen for Henry George’s
mere vidtrækkende Ideer har indirekte
bidraget mægtigt til at bane Vejen for Skatten, der
dog ogsaa har Modstandere. Saaledes
indvendes der, at det er uretfærdigt, at det Offentlige
skal nyde godt af en samfundsmæssig skabt
Grundværdistigning, naar det ikke skal erstatte
Ejeren et paa samme Maade forvoldt
Værditab. Endvidere gøres der gældende, at
Grundværdistigningen, f. Eks. naar det drejer sig om
et Grundareals Bebyggelse eller en Ejendoms
Anvendelse, i mange Tilfælde skyldes kloge
Foranstaltninger fra Ejerens Side, som det er
retfærdigt, at han nyder Fordelen af, saa vist
som han alene maa bære Tabet ved sine egne
uheldige Dispositioner. Dertil kommer
yderligere, at Aarsagen til en Grundværdistigning kan
være en Forandring i Værdimaalerens ɔ:
Pengenes Købeevne, saaledes at en Ejendoms
forøgede Salgspris ikke behøver at være
Udtrykket for en forøget Værdi. Men selv om man
indrømmer, at andre Momenter kan medvirke
til Stigningen i Grundpriserne, er det dog i de
fleste Tilfælde Samfundsudviklingen, som her
er den bestemmende Hovedaarsag, i
Særdeleshed hvor Prisbevægelsen har en betydelig
Styrke, som Tilfældet er ved store Trafikanlæg
eller i Byer i stærk Udvikling. Her er det
retfærdigt, at det Offentlige faar i det mindste en
Andel i Værdistigningen, og det saa meget
mere, som der jævnsides hermed i Reglen gaar
en stærk Stigning i de offentlige Udgifter. Men
de anførte Modgrunde mod V. kan dog under
visse Forhold have deres Berettigelse og bør
føre til, at man gaar forsigtig frem ved
Anvendelsen af det ny Beskatningsprincip og
udformer det saaledes, at Skatten er progressiv efter
Værdistigningsprocenten og derved fortrinsvis
rammer den betydelige Prisstigning. Desuden
kan det anbefales at lade en vis ringe
Prisstigning skattefri og gøre Skatten progressiv efter
Prisstigningens procentvise Højde.
Efter Princippet i ovennævnte Skat er det,
som omtalt, kun den Værdistigning, der skyldes
Samfundsudviklingen, man vil ramme,
hvorimod den Del, der hidrører fra anvendt
Kapital eller Arbejde fra Ejerens Side, bør tilfalde
denne. Hertil hører bl. a. Udgifter til
Nybygninger eller Ombygninger, til
Grundforbedringer m. m. Ogsaa det af Grundejeren til
Jordens blivende Forbedring anvendte Arbejde
hører med til det, som ikke bør rammes
gennem en V. Men en af de praktiske
Vanskeligheder for Gennemførelsen af Skatten er i
mange Tilfælde netop at skelne mellem, hvor
meget af Værdistigningen der skyldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
