Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værebro - Värend - Værft - Værge - Værgemaal - Værgepenge - Værgeraad - Väringen - Væringer - Værk - Værk - Værkbly - Værkbænk - Værkfører, Værkmester - Værksleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værebro, i Nordøstsjælland, 13 km N. f.
Roskilde, hvor Landevejen mellem Hillerød og
Roskilde gaar over Værebro Aa, som løber ud
i Roskilde Fjord. Stedet er bekendt af Slaget
1133 mellem Kong Niels og Erik Emune, hvor
den første sejrede.
(H. W.). M. S.
Värend [’væ.rənd] er den ældgamle
Benævnelse for Hovedlandet i det saakaldte Tiohärads
Lagmandsdømme i Småland. V. havde sin egen
Lovbog, hvis mest karakteristiske Bestemmelse
var Kvindens lige Arveret med Manden. Dette
Privilegium var efter Sagnet en Følge af det
Mod, Kvinderne i V. havde vist, da en dansk Hær
var faldet ind i Landet; medens Mændene
flygtede for Overmagten, tilberedte Kvinderne
under Blenda’s Ledelse et Maaltid for de Danske
og myrdede derpaa største Delen af disse, da
de var faldne i Søvn. (Litt.:
Hyltén-Cavallius, »Wärend och Wirdarne«, I—II
[1864—68]; E. Svensén, »Från Småland« [1893];
N. Beckman i Göteborgs kgl. Vetenskaps-
och Vitterhets-Samhälles Handl. 4. Följden, Bd
33 Nr. 1 [1927]).
(A. O.). H. El.
Værft, et Anlæg med Værksteder, Beddinger
og Dokker, indrettet til Bygning af nye Skibe
og Reparation af ældre Skibe (se
Skibsbygning). Angaaende Orlogsværft, s. d.
H. P. C.
Værge, se Umyndighed, IV—VI.
Værgemaal, se Umyndighed, IV—VI,
Værgepenge, se Umyndighed, IV.
Værgeraad, se Tvangsopdragelse.
Väringen [’væ.riŋən], Sø i Örebro Län,
Mellemsverige, 32 m o. H., 20,7 km2, største
Dybde 14,4 m. V. modtager Tilløbene Dyltaån
og Vedevågsån og har Afløb gennem
Arbogaån til Mälaren. I Søen ligger en Mængde smaa
Øer og Holme. Paa Klippen Vagnhäll midt i
Søen mødes Grænserne for de gamle
Landskaber Västmanland, Södermanland og Närke.
M. H-n.
Væringer, Navn paa de Nordboer, der
tjente den græske Kejser som Livvagt.
Grækerne kaldte dem Varanger. Ordet er det
samme som Varæger (s. d.), de slaviske
Folkeslags gamle Navn paa Nordboer. Navnet
antages opstaaet blandt de til Rusland
indvandrede Nordboer (de egentlige »Russer«) som
Betegnelse for deres vestligere
Stammefrænder. Det synes oprindelig at betyde Mand, som
har svoret Troskab (af varar, højtidelig
Forsikring, Løfte). Snart optog Slaverne Ordet som
Fællesnavn for alle Nordboer, og fra dem
vandrede Navnet videre til Grækere og Arabere,
stadig som Folkenavn for Nordboerne. Hvad
selve den nordiske Livvagt i Byzans angaar,
da omtales den første Gang af græske
Forfattere 1034; men det synes efter Sagaernes Ord
sandsynligt, at Nordboerne allerede
halvhundrede Aar i Forvejen havde begyndt at træde
i den græske Kejsers Tjeneste. Hovedmassen
af dem var uden Tvivl svenske; deres
ejendommelige Vaaben var en tveægget Økse. Som
bekendt var Harald Haardraade (s. d.) en Tid
deres Høvding. Det var en V. fra Upland, der
indhuggede Runeslangen paa Piræus-Løven
(som 1687 førtes til Venezia). Fra 11.
Aarhundredes Slutning blev mange Englændere
(baade af dansk og angelsachsisk Herkomst)
optagne blandt V., hvad der hænger sammen
med Normannernes Erobring af England. Fra
13. Aarhundredes Begyndelse blev Nordboerne
sjældne Gæster hos den græske Kejser, og V.
bestod til Slut kun af Englændere. Bekendt er
Fortællingerne om de nordiske Konger Erik
Ejegod’s og Sigurd Jorsalfar’s Besøg hos den
græske Kejser; Erik holdt en Tale til V. og
opfordrede dem til at tjene Kejseren tro.
Endnu i 12. Aarhundredes Slutning holdtes
Forbindelsen med Norden vedlige; thi det
fortælles, at V. i Myklegaard (s. d.) glædede sig ved
Rygtet om Absalon’s store Sejr over Bugislav
(1184). Ogsaa adskillige nordiske Deltagere i
det tredie Korstog lagde Vejen om ad Byzans.
(Litt: Vilh. Thomsen, »Ryska Rikets
grundläggning genom Skandinaverna« [Sthlm
1882]).
J. O.
Værk. 1) d. s. s. Smerter. — 2) Pillet
Tovværk imprægneret med Tjære. Det bliver
herved let irriterende for Huden; benyttes til
Omvikling af betændte Led eller til at lægge paa
Huden ved reumatiske Lidelser.
(Lp. M.). H. I. B.
Værk, opplukket Tovværk, benyttes navnlig
til Kalfatring som Tættemiddel.
(F. W.)
Værkbly, sølvholdigt Bly, hvis Sølvindhold
udvindes ved Afdrivning (se Afdrivning,
Bly og Sølv).
(F. W.). Carl J.
Værkbænk, en Benævnelse, man undertiden
træffer for et Bord af svære Planker af Eg
eller Bøg, ved hvilket den Metalarbejder, som
kaldes Bænkarbejderen, er beskæftiget. V. er
for at faa godt Lys anbragt langs
Vinduesvæggen og kan være fortløbende langs denne. Paa
Forsiden, der vender ind mod
Værkstedslokalet, er Skruestikkene anbragte.
Værkbænkhøjden er gerne lidt større end almindelig
Bordhøjde. Paa V. henlægger Arbejderen Værktøjet
og Arbejdsstykket.
(F. W.). D. H. B.
Værkfører, Værkmester, den
Funktionær, som forestaar Arbejdet i en Fabrik i
teknisk Henseende.
(F. W.).
Værksleje (locatio conúctio operis), et
Systemudtryk for en Kontrakt, hvorved den ene
Part (Arbejderen, Entreprenøren,
Værkmesteren) forpligter sig til for den anden
(Arbejdsherren, Værksherren) at udføre et Værk, et
Arbejdsresultat mod Vederlag, f. Eks.
Opførelsen af en Bygning paa Bygherrens Grund,
Udgravning af en Grund, Forfærdigelse af et
Møblement, Trykning af et Værk, Bjærgning af et
Skib, Transport af Gods eller Personer etc.
Undertiden udskiller man fra V. under
Betegnelsen Entreprise saadanne Kontrakter, i
hvilke der ikke er lagt Vægt paa, at Arbejderen
(Entreprenøren) selv personlig skal udføre
Værket, men en skarp Grænse mellem
Entreprise og egentlig V. kan dog ikke opstilles.
Særlige Regler om dette Forhold i
Almindelighed er ikke givne i dansk Ret, og det er
derfor de almindelige Kontraktsregler, som her er
anvendelige med de af Forholdets særlige
Natur paabudte Lempelser; særlige positive Regler
er her kun givne om enkelte Underarter af V.,
saaledes bl. a. om Fragtkontrakten — navnlig
i Søretten — (se Fragt og
Fragtkontrakt). Bjærgningskontrakten (se
Bjærgning) og Forlagskontrakten (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
