Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værksleje - Værkstedsfund - Værkstedsskib - Værkstykke - Værktøj - Værktøjsmaskiner - Värkö - Værlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontrakten om V., der ofte vil blive opsat skriftlig,
og til hvis Indgaaelse der fra begge Sider
kræves Fuldmyndighed, paalægger Entreprenøren
at yde det aftalte Arbejdsresultat i rette Tid.
For saa vidt Tvivl opstaar om de Egenskaber,
Værket skal have, maa han forhandle derom
med Arbejdsgiveren, og selv om han ofte maa
have en udstrakt Frihed til at vælge Midler og
Fremgangsmaade ved Arbejdets Udførelse, maa
han dog i mange Tilfælde være henvist til at
rette sig efter Værkherrens, f. Eks.
Bygherrens Anvisninger, forudsat, at de ikke paafører
ham større Udgifter og Arbejde end hjemlet
efter Kontrakten. Hvor kort eller lang Tid
Entreprenøren er om Arbejdet, er Værksherren
uvedkommende, blot det leveres i rette Tid og
i forsvarlig Stand; ligeledes kan Entreprenøren
ogsaa ofte frit overlade ikke blot Arbejdets rent
manuelle Udførelse, men ogsaa en Del af
Tilsynet med dette til andre. Arbejdsherrens Pligt
til at betale indtræder regelmæssig først ved
Arbejdets Fuldførelse, men da ogsaa straks ved
Afleveringen; afbrydes Arbejdets Fuldførelse
ved Entreprenørens Død, eller ved at
Arbejdsherren kræver det standset, maa der dog
tilkomme Entreprenøren eller hans Bo
Godtgørelse for den ydede Arbejdsværdi. Omvendt kan
naturligvis Værksherren kræve Erstatning eller
Afslag i Betalingen, naar Arbejdet ydes for
sent eller i uforsvarlig Stand, og dette maa
tilskrives Entreprenørens eller hans Folks
Forhold. For Hindringer som Strike og Lock-out
vil Kontrakten regelmæssig udelukke
Erstatningspligt for Entreprenøren, ligesom
Kontrakten ogsaa ofte vil fastsætte bestemte
Pønalstipulationer for det Tilfælde, at Arbejdet ikke
fuldføres i rette Tid.
K. B.
Værkstedsfund kaldes ofte og kaldtes
navnlig tidligere saadanne Bopladsfund fra
Stenalderen, ved hvilke Mængden af tildannet Flint
og Affald fra Flinttilhugningen er særlig
fremtrædende.
H. A. K.
Værkstedsskib, tidligere i Reglen et ældre,
udrangeret, men rummeligt Orlogsskib, i
hvilket er indrettet Værksteder, hvor saadanne
mindre Havarier, der ikke medfører Dokning
eller andre omfattende Foranstaltninger, kan
udbedres. I Nutiden anvendes V. som Ledsager-
og Moderskibe for Undervands- og
Flyvebaadsdelinger, naar de skal optræde langt fra deres
Basis.
(C. L. W.). C. B-h.
Værkstykke, d. s. s. Arbejdsstykke,
se Værktøj.
Værktøj, Redskab, hvorved Tildannelse af
en Genstand, Arbejdsstykket,
foregaar. Til V. kan regnes Redskaber til at
fastholde, maale o. s. v., men i daglig Tale
forstaas ved V. navnlig saadanne, som er
formgivende: Hammer, Knibtang, Økse, Sav, Høvl
o. s. v. V. føres, som de anførte, ofte direkte
med Haanden af Haandværkeren, i adskillige
Tilfælde dog med Hjælp af en Stilling, som
mange Bor; naar Arbejderens Rolle derved
indskrænkes til at stille V. ind og afgive Drivkraft
dertil, er Overgangen sket til
Værktøjsmaskiner (s. d.). Til Brug i Huset har man
det saakaldte kombinerede V., tit af
amerikansk Oprindelse, som forener adskillige
V. i sig, saasom Hammer, Tang, Økse, Sav,
altid unægtelig paa Bekostning af det enkelte
V.’s Brugbarhed. Fabrikation af V. er en
speciel Industrigren, som spiller en stor Rolle, f.
Eks. i Tyskland i Westfalen, Schlesien,
Thüringen og Sachsen. Angaaende de enkelte V.
henvises til Specialartiklerne.
(F. W.). D. H. B.
Værktøjsmaskiner, Maskiner til mekanisk
Forarbejdelse af faste Legemer ved Hjælp af
Værktøj. Arbejdet foregaar ved, at Stykket
føres mod Værktøjet eller dette mod Stykket, og
besørges af V. selv, der ogsaa sørger for, at
Bevægelsen er ganske bestemt, saaledes at
intet er afhængigt af Tilfældighed og Arbejderens
Dygtighed. V.’s drivende Kraft kan undertiden
være Haandkraft, men er nu overalt i større
Fabrikker Vandkraft, Dampkraft eller
Elektricitet. Den ældste V., Drejebænken, kendtes
allerede i Oldtiden, men det er det 19.
Aarhundrede, som har givet V. en end ikke anet
Udvikling. Medens de større Værksteder mere
og mere lægger sig efter Specialmaskiner,
anvendes i de mindre Universal-V., som paa
samme Maskinstativ har flere V. forenede. Ved
direkte V. forstaas saadanne, der er
forenede med Motorer, medens almindelige V.
drives gennem en Transmission; dette fandt
tidligere kun Sted med de største V.; efter at
elektrisk Drift er blevet almindelig,
forekommer ogsaa mindre V., forbundne direkte med
Elektromotorer. I Aarene 1870—85 overgik de
amerikanske V. alle andre, hvilket kan
begrundes paa Haandarbejdets Kostbarhed i De
Forenede Stater. Nu udføres gode V. næsten
overalt. Der er ingen skarpe Grænser mellem
Værktøj og V. Angaaende de enkelte V. henvises til
Specialartiklerne.
(F. W.). D. H. B.
Värkö [’værkø], en 2 km2 stor Ø tæt Ø. f.
Karlskrona ved Blekinges Sydkyst, Sverige. Paa
Øens sydvestlige Kyst findes en Strandgrotte,
»Grims kula«, med flere Rum og en Kilde.
Sagnet fortæller, at V. under Vikingetiden
beboedes af den mægtige Søkonge Grim eller
Ögrim. Omtales i P. G. Sparre, »Thora eller
Grimsholms saga« (1829).
M. H-n.
Værlinger (Emberizidæ) (se farvetr. Tavle
»Sangfugle«: Gulspurv, Fig. 20), kaldes en
Gruppe af Spurvefugle, nær beslægtede med Finkerne
(Fringillidæ), hvilke de ligner i Udseende og
Levevis; de adskiller sig fra dem ved Næbbets
Bygning, idet Undernæbbet er vinklet, bøjet
stærkt nedad i den bageste Del, medens det
lige Overnæbs Rande er bøjede indad. Paa
Ganen findes en Benknude. Æggene er
ejendommeligt tegnede, idet de har snirklede,
haarlignende Pletter. V. lever mest i de
tempererede og kolde Egne, hører særlig hjemme i
Europa og det nordlige Asien; i Nordamerika
findes nogle Slægter, medens de helt savnes i
den australske Region. Føden bestaar
væsentlig af Frø, medens Ungerne fodres med
Larver. De deles i forskellige Slægter, af
hvilke den største, Emberiza, omfatter c. 70
Arter. Hertil hører: Gulspurv (E. citrinella
L.), lidt større end en Graaspurv; Navnet har
den af den overvejende gule Farve, som
navnlig fremtræder pragtfuldt hos Hannen om
Sommeren; hele Hovedet og Undersiden er da smukt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
