- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Värmland - Värmlands Län - Värnamo - Værneklasser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Närke til Örebro Län og hørte herunder
1634-1779 (med Afbrydelse 1639-54). - V. led
meget under Sveriges Krige med
Danmark-Norge 1611—13, 1643—45, 1657-60, 1675-79 og
1716—18. — Selv under det 18. Aarh.’s
Ufredsaar øgedes Befolkningen betydeligt. 1750 havde
V. over 100000, 1770 120000 Indb. Svære
Nødaar indtraf, og 1772—73 formindskedes
Befolkningen med mere end 10000. — Jernværkerne
og Skovbruget steg mægtig i Betydning.
1808—14 var V. Brændpunktet i Sveriges Politik. Her
maa nævnes Felttoget mod Norge 1808—09 samt
Adlersparre’s og Västra Armeens Revolution i
Karlstad og March til Stockholm 1809. — 100
Aar senere berørtes Landskabet atter af en
rigspolitisk Tildragelse, nemlig
Karlstad-Konferencen og Grænsebevogtningen 1905. I nyeste
Tid har V.’s Natur og Befolkning tiltrukket sig
særlig Opmærksomhed over hele Skandinavien,
hvor den er blevet bekendt gennem Selma
Lagerlöfs og Fröding’s Digtning. (Litt.: H.
Hildebrandsson
og S. Samuelsson,
»En bok om V. och värmlänningar«, I—III
[1917-21]).
(H. P. S.). M. H-n.

Värmlands Län [’værmlands-] eller
Karlstads Län, omfatter hele Värmland med
Undtagelse af det til Örebro Län hørende
Karlskoga Bergslag og grænser mod Vest til Norge,
mod N. til Kopparbergs Län, mod Ø. til Örebro
Län og mod S. til Vänern og Älvsborg Län.
Største Længde N.—S. er 250 km, største
Bredde Øst—Vest 150 km. Arealet er 19235 km2,
hvoraf 1771 km2 Vand og 17464 km2 Land.
Befolkningen udgjorde 1926 240467 Indb. eller 15
Indb. pr. km2. Heraf var 226285 Landboere og
44182 Byboere. Folketallet gaar kun lidt frem
paa Grund af stærk Udvandring. — Länets
Hovednæringsvej er Landbruget samt Industri
og Bjergværksdrift. Af Arealet er (1925) 0,1 %
Have, 11,1 % Agerjord, 1,8 % naturlig Eng,
78,8 % Skov og 8,2 % uproduktiv Jord. Høsten
var 1925 7413 t Hvede, 27781 t Rug, 601 t Byg,
60040 t Havre, 2863 t Blandsæd, 1255 t Bælgsæd,
73369 t Kartofler, 46993 t Foderroer, 254088 t
Agerhø, 13979 t Enghø, 143238 t Halm. Værdien
af Høsten var 47,8 Mill. Kr. Kvægbestanden
udgjorde 1919 29028 Heste, 141761 Stk.
Hornkvæg, hvoraf 91559 Køer, 74410 Faar, 2793
Geder, 24908 Svin, 195309 Stk. Fjerkræ samt 7155
Bistader. Länet er det skovrigeste i Sverige
S. f. Dalälven, og Industrierne er ogsaa direkte
eller indirekte afhængige af Skovbruget. Der
fandtes 1923 416 Fabriksvirksomheder, som
sysselsatte 14547 Arbejdere og frembragte Varer
til en samlet Værdi af 143,1 Mill. Kr. Vigtigst
var Savværker og Høvlerier, Fabrikation af
Papirsmasse, Papir, Pap og Trævarer. Med
Hensyn til Malmbrydning og Metalindustri staar
V. blandt de forreste Län i Landet. 1925 blev
der brudt 57858 t Jernmalm (mest fra Färnebo
og Nordmarks Sogne), og der fremstilledes
41429 t Raajern. Handelsflaaden omfattede ved
Slutningen af 1924 80 Damp- og Motorfartøjer
paa i alt 19366 Nettotons og 23 Sejlskibe paa
1134 t. De vigtigste Havne er Karlstad og
Kristinehamn, der begge efter Trollhättekanals
Ombygning kan anløbes af søgaaende Skibe.
Gennem Säfflekanal er Arvika tilgængelig for
mindre Fartøjer. Jernbanenettet udgjorde 1924
753 km, hvoraf 288 km Statsbane. — Länets
Hovedstad er Karlstad. Desuden findes endnu
tre Købstæder, nemlig Kristinehamn, Filipstad
og Arvika, samt 2 Flækker (Köpingar) Säffle
og Sunne. Der findes 87 Landkommuner. I
retslig Henseende er V. L. delt i 7 Domsagor
og 12 Tingslag under Svea Hovrätt;
administrativt er Länet dels i 6 Fogderier og 21
Landsfiskaldistrikter.

I gejstlig Henseende hører Länet under
Karlstads Stift og udgør 7 hele samt Dele af 2
Provstier, som deles i 51 Pastorater med 4
Bymenigheder og 84 Landmenigheder. — Af
Undervisningsanstalter kan nævnes et »högra
allmänt läroverk« i Karlstad, Realskoler i
Kristinehamn og Arvika, Statens Fællesskole i
Filipstad, kommunal Mellemskole i Säffle,
Lærerseminarium i Karlstad, Folkehøjskoler i
Molkom og Arvika, Bergsskolan i Filipstad,
Haandværkerskole for Blinde i Kristinehamn,
Landbrugsskole paa Varpnäs. Af Folkeskoler
fandtes 1923—24 996 hel- og 173 halvtidslæsende
samt af mindre Folkeskoler 58 hel- og 41
halvtidslæsende. Af Fortsættelsesskoler fandtes 584.
Ialt 1247 Lærere og Lærerinder. Elevtallet var
i Folkeskolerne 29579 og i Fortsættelsesskolerne
8057. — V. L. dannedes 1779, da det skiltes fra
Örebro Län, med hvilket det var forenet
under Navn af Närkes og V. L. (Litt.: »Sverige,
geografisk, topografisk, statistisk beskrifning«,
Bind V [Sthlm 1915]).
M. H-n.

Värnamo [’vær-], Vernamo, By i det
sydlige Sverige, Jönköpings Län, ligger 66 km
SSØ. f. Jönköping ved Lagan, der kort efter
løber ud i Søen Vidöstern. (1926) 3882 Indb. V.
har en Folkehøjskole og driver Tilvirkning af
Møbler (særlig Stole) og Metalvarer. I alt
fandtes der 1923 24 Fabrikker, der sysselsatte
298 Arbejdere. Værdien af de fremstillede
Varer udgjorde s. A. 2,0 Mill. Kr. V. er et
betydeligt Banecentrum. Det er et gammelt
Markeds- og Tingsted, der dog først blev
Handelsplads 1860. V. fik Stadsprivilegier 1920.
(H. P. S.). M. H-n.

Værneklasser kaldes den kommunale
Skoles Klasser for svagtbegavede, men ikke helt
»aandssvage« Børn. I Tyskland begyndte
Bevægelsen for en Særundervisning af saadanne
Børn i 1860’erne, nu er der Værneskoler i over
200 tyske Byer, og andre Lande har fulgt
Eksemplet. I Kjøbenhavn oprettedes de første
V. 1900, og 1913 samledes de i en selvstændig
Skole paa 36 Klasser. Undervisningen er
lempet efter Børnenes Evner, og en hel Del af de
27—30 ugentlige Timer anvendes til manuelle
Fag. Sang, Gymnastik, Leg og lidt
Havedyrkning. Forældrene, uden hvis Samtykke intet
Barn sættes i V., er gennemgaaende tilfredse
med Ordningen, og Børnene gladere derved
end ved at gaa som »Sinker« i Normalklasser.
Da Arbejdet for Lærere og Lærerinder —
særlig i Længden — bliver ret trættende, har man
givet dem den Lettelse, at 12 Timers
Undervisning i disse Klasser lønnes som 16 Timers
Undervisning, og der gives dem Kursus til
Dygtiggørelse i denne særlige Slags Undervisning.
(Litt.: Jørgen Olsen, »Værneskolens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free