Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værnepligt - værnepligtige Officerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Del uddannede Folk, men den store
Mangel ved Systemet var, at alt Mandskabet ikke
blev uddannet, saaledes at man under Krig
ikke fik den fornødne Reserve af uddannede
Folk, hvilket blev skæbnesvangert for Frankrig,
da Krigen kom 1870. Stillingstilladelsen blev
dog indført i de fleste europæiske Stater, da
man nærede Frygt for, at det civile Erhverv
skulde lide, saafremt man under Krigsforhold
indkaldte alle vaabendygtige Mænd. Kun
Preussen, der 1813 indførte den tvungne
Udskrivning, tillod ikke, at man stillede for sig. Da
Krigen 1866 havde vist, at man uden Fare for
Erhvervslivet kunde stille de store Hære paa
Benene, fulgte de andre Stater — dog ikke
England — Preussens Eksempel og har nu
almindelig V. uden Stillingstilladelse. Hensynet
til de store Udgifter, som Uddannelsen af
Nutidens Massehære foranlediger, og tillige i
nogen Grad humane Hensyn, der paa Forhaand
fritager visse Folk for V., har bevirket, at man
ikke alle Vegne indkalder til Uddannelse eller
fuld Uddannelse i Fredstid alt det som
tjenestedygtige udskrevne Mandskab, men aarlig
kun et ved Lov nærmere fastsat Antal, der da
udtages ved Lodtrækning blandt de udskrevne,
idet de øvrige enten kun indkaldes til en
kortvarig Uddannelse eller først i Krigstid. Ved
Indførelsen af de staaende Hære og den
tvungne Udskrivning er Byrden, der paalægges
Befolkningen i Retning af personlig Ydelse i
Fredstid, vokset. Denne Ydelse —
Tjenestetiden i Fred — har varieret stærkt og er i det
hele og store, efterhaanden som Kulturen er
stegen, bleven kortere. Mod for stærk
Nedsættelse af Tjenestetiden kan der dog rejses
væsentlige Indvendinger. Nutidens Taktik og
Nutidens Vaaben kræver en grundig Uddannelse,
da der stilles store Fordringer til den enkelte
Mand i Krigen. Det er heller ikke forsvarligt
at føre mangelfuldt uddannede Tropper i Kamp,
og Historien lærer noksom, at man kun kan
naa store Resultater med vel uddannede og vel
disciplinerede Tropper. Den Alder, i hvilken
V. begynder, er forskellig i de forskellige
Stater, ligesom den Aarrække, i hvilken den
værnepligtige ordentligvis staar til Raadighed for
Staten i Tilfælde af Krig.
I Danmark paahvilede V. indtil 1849, da
den almindelige V. med Stillingstilladelse
indførtes, kun den uprivilegerede Landbostand.
1867 afskaffedes Stillingstilladelsen, og alle som
tjenestedygtige udskrevne indkaldtes til
Uddannelse. I dette Forhold skete der ved
Tillægsloven til Hærloven 1894 en Forandring, idet
det Antal tjenestedygtige, der aarlig skulde
indkaldes, fikseredes. Danmark kom derved
ned til en relativt meget ringe
Udskrivningsprocent. En betydelig Del af Landets
Værnekraft gaar herved tabt, og Landet har kun i
uegentlig Forstand almindelig V., idet et
relativt meget stort Antal udskrevne fritages for
Uddannelse gennem Lodtrækning.
Ifølge Værnepligtsloven af 8. Juni 1912 er
enhver Mand, der har dansk Indfødsret, V.
undergiven, dog ikke de, der er fødte paa
Færøerne og Grønland, saa længe de ikke
erhverver fast Hjem i Landet. I Loven findes desuden
en Bestemmelse om, at enhver dansk
Undersaat uden Hensyn til, om han endnu ikke har
paabegyndt Aftjeningen af sin V. eller har
udtjent, skal være pligtig til, naar Landet
udsættes for fjendtligt Overfald, paa Kongens
Opfordring eller paa Opfordring af den, som
Kongen bemyndiger dertil, at gribe til Vaaben eller
udføre den Tjeneste, hvortil han maatte blive
bestemt. V. kan i Danmark opfyldes enten i
Hæren eller Søværnet efter opnaaet 18 Aars
Lægdsrullealder (den Alder, vedkommende har
fyldt ved Kalenderaarets Begyndelse). Pligtig
til at møde til Bedømmelse paa Session er
enhver værnepligtig, der i det Aar, for hvilket
Sessionen holdes, opnaar 20 Aars
Lægdsrullealder, idet der dog undtagelsesvis kan gives
Udsættelse. V. varer i Danmark ordentligvis
16 Aar og aftjenes dels ved en første
Uddannelse, dels ved senere Indkaldelser og
Mønstringer, alt forskelligt i de forskellige Vaaben
og Korps.
(B. P. B.). O. F.
I Norge fastslog allerede Grundloven af
1814, at der skulde være almindelig V. Helt
gennemført blev den dog ikke før fra 1876, for
Nord-Norges Vedkommende først fra 1897.
Siden 1915 er Værnepligtstiden 24 Aar; heraf
udtjenes ved Landvæbningen de første 12 Aar
i Linien, de sidste 12 Aar i Landværnet. Ved
Søvæbningen bliver de ældre Aarsklasser at
anvende ved Kystforsvaret. De værnepligtige
udskrives i det Aar, da de fylder deres 20.
Aar, og Værnepligtstiden regnes fra nærmeste
1. Januar efter Udskrivningen. De udskrevne
gennemgaar en første Uddannelse
(Rekrutskole) og indkaldes senere til Vaabenøvelser,
som er af forskellig Varighed for de forskellige
Vaaben og Troppearter. Ved Garden i Oslo
samt Garnisonskompagnierne i Trondhjem og
Kirkenes har udskrevne Mandskaber af
Infanteriet Adgang til at udtjene deres V. i Fred ved
en sammenhængende Tjenestegøring i 6
Maaneder.
K. Ø.
værnepligtige Officerer kaldes de Officerer,
der ikke har Officersstillingen som Levevej,
men som faar en saadan Uddannelse
under Aftjeningen af deres Værnepligt, at de kan
gøre Fyldest i den laveste Officerscharge.
Nutidens Massehære gør en saadan Uddannelse
nødvendig, da det af økonomiske og andre
Hensyn er umuligt i Fredstid at have det for
Krigsforhold tilstrækkelige Antal Officerer som
faste Officerer. I Danmark er
Sekondløjtnanten v. O. Efter at have gennemgaaet en
Løjtnantsskole med tilfredsstillende Resultat kan
Sekondløjtnanten udnævnes til Løjtnant af
Reserven, v. O. Til Sekondløjtnanter kan
Kornetter udnævnes ved Genindkaldelse, eller naar
de antages til frivillig Tjeneste, endvidere
Befalingsmænd, som har bestaaet Afgangsprøven
fra Officersskolens Officersklasse, samt
Sergenter af Reserven, der har gennemgaaet en
Kornetskole med tilfredsstillende Resultat, eller som
er Militærflyvere og har gennemgaaet en
særlig Uddannelse ved Flyvevæsenet med
tilfredsstillende Resultat.
Sekondløjtnanter udnævnes og tages til
Tjeneste af Ministeren. Ud over Lønnen, hvis
Størrelse fastsættes paa de aarlige Finanslove, faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
