Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - værnepligtige Officerer - værnepligtige Underofficerer - værnepligtigt Befal - Værneskat - Værnes Kirke - Værnesmoen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sekondløjtnanter udbetalt 600 Kr. efter hvert
Aars god Tjeneste i Graden. For at kunne
blive optaget paa Hærens Kornetskoler (efter at
vedkommende Vaabens Rekrutskole er
gennemgaaet), maa man a) have vist god Opførsel, b)
have de nødvendige Skolekundskaber, især
Færdighed i Regning og i at udtrykke sig
mundtligt og skriftligt paa Dansk, og c) have
vist saadanne Evner og Anlæg for Tjenesten
og have et saadant Helbred og Syn, at det kan
antages, at man efter endt Uddannelse vil
kunne fyldestgøre de Fordringer, som
Tjenesten i Vaabnet stiller til en Sekondløjtnant.
De Fordringer, der stilles til Kornetelevernes
Skolekundskaber, anses for opfyldte, naar de
har bestaaet almindelig Forberedelseseksamen,
Realeksamen, Mellemskoleeksamen med
Eksamensresultat mg. eller derover, Lærereksamen
eller en Eksamen af tilsvarende eller større
Omfang eller har bestaaet en ved Hæren
afholdt Prøve, ved hvilken der kræves et saa
stort Maal af Kundskaber, som kan antages
opnaaet ved at have gennemgaaet en god
Realskole eller Mellemskole med Realklasse. Efter
Afdelingernes Indstilling bestemmer
Krigsministeriet, hvilke Rekrutter der skal uddannes som
Kornetelever, idet man hertil udtager de bedst
egnede, Frivillige eller ikke Frivillige.
O. F.
værnepligtige Underofficerer kaldes de
Underofficerer, der ikke har
Underofficersstillingen som Levevej, men som under
Aftjeningen af deres Værnepligt modtager en saadan
Uddannelse, at de kan gøre Fyldest i den
laveste Underofficerscharge. I Danmark er
Korporaler og Kornetter v. U. Korporaler, der har
gennemgaaet en Sergentskole med
tilfredsstillende Resultat, kan udnævnes til Sergent af
Reserven.
(B. P. B.). O. F.
værnepligtigt Befal. I Norge indfører
den ny Hærordning, hvis Ikrafttræden er sat
til 1. Jan. 1930, en Befalsuddannelse og
Befalsordning, som i korte Træk kan beskrives
saaledes: Enhedsgrundlaget er 1-aarige
Befalsskoler, hvoraf der er een ved hver Division (med
en 2-aarig Forskole for Mænd med
Folkeskoleuddannelse). De udeksaminerede Befalselever
bliver straks beskikket som værnepligtige
Sergenter og kan efter 1—2 Aars Prøvetjeneste i
stadig tjenstgørende Stilling eller udført pligtig
Fredstjeneste ved udskreven Afdeling
konkurrere om at blive fastlønnede Befalingsmænd,
svarende til de tidligere Underofficerer; de
bliver da Fænrikker og kan avancere til
Løjtnanter og Kaptajner. Alle, som ikke gaar over
til fastlønnet Befal, bliver v. B. med en liden
Aarsløn, forslagsvis 400 Kr. uden Hensyn til
Grad, og med Tjenestetillæg under Øvelserne.
Det v. B. ansættes i organisationsmæssige
Stillinger, og der er Anledning til Avancement i
følgende Grader og med anslagsvis følgende
Tjenestetider: Sergent 2 Aar, Fænrik 3,
Løjtnant 4, Kaptajn 4—6 Aar. Ved Overgangen til
de nye Befalsgrader vil tidligere ulønnede
Sekondløjtnanter blive Fænrikker, tidligere
ulønnede Premierløjtnanter blive Løjtnanter. —
Udeksaminerede Befalselever, som har eller
tager examen artium paa Reallinien, kan i
fornødent Antal gennemgaa den 2-aarige
Krigsskole, svarende til den tidligere Krigsskoles
øverste Afdeling. De bliver derefter Løjtnanter
og ansættes i fast Stilling, saa snart Plads er
ledig. Den militære Højskole er som tidligere
2-aarig. (Se ulønnet Befal og
Underofficerer).
K. Ø.
Værneskat forudsætter i alle Tilfælde en i
Princippet fastslaaet Værnepligt og lignes da
paa saadanne Mænd i værnepligtig Alder, som
helt eller delvis er fritagne for Militærtjeneste.
Visse Klasser af Personer, f. Eks.
Erhvervsudygtige eller Fattige, er dog efter
Omstændighederne fritagne. V.’s Berettigelse er
ingenlunde almindelig anerkendt. Der indvendes, at
Skatten indeholder Farer for den almindelige
Værnepligts Princip, at den bidrager til at
undergrave Opfattelsen af Værnepligten som en
national Ærespligt, at Tjenesteydelse og Skat
er to inkommensurable Begreber, at Kvinderne
er fri for denne Skat, men dog ikke aftjener
Værnepligt. V.’s Tilhængere gør derimod med
nogen Ret gældende, at Værnepligten ikke alene
betyder en personlig, men ogsaa en økonomisk
Byrde, som ogsaa de, der bliver fritagne for
Militærtjenesten, skal være med til at bære. V.,
som i forskellige Skikkelser kendes langt
tilbage i Tiden, blev i sin moderne Form
gennemført i Frankrig under den store Revolution
sammen med den almindelige Værnepligt, den
bortfaldt kort efter det første Kejserdømmes
Sammenbrud, genindførtes i 1889, men
ophævedes atter ved Militærlovene af 1909. Fra
Frankrig bredte den sig til forskellige andre
Lande, i første Række Schweiz, og den fandtes
før Verdenskrigen desuden i Østerrig, Spanien,
Portugal og nogle Balkanstater. V. tager i
Reglen Hensyn til de Skattepligtiges, eventuelt
ogsaa deres Forældres eller højere Ascendenters
Skatteevne. I Schweiz opkræves den f. Eks.
med en fast Sats af 6 frc. aarlig plus et
Tillæg, der retter sig efter den Værnepligtiges og
hans Forældres og Bedsteforældres Indtægt og
Formue. I Frankrig dukkede V. atter op
under Verdenskrigen og udgjorde 12 frc. aarlig
+ 25 % af Indkomstskatten. Ogsaa Italien og
Rusland har benyttet denne Skat til at dække
en Del af Krigsudgifterne.
C. T.
I Norge blev et Regeringsforslag af 1900
til Lov om V. af Stortinget besluttet henlagt.
Et Lovforslag om V., udarbejdet af en speciel
Komité i 1915—16, er ikke kommet under
videre Behandling. Forsvarskommissionen af 1920
drøftede Spørgsmaalet om V. ganske
indgaaende og fremlagde i 1924 et nyt Forslag, som
er hvilende, indtil hele den norske
Værnepligtsordning skal i Støbeskeen.
K. Ø.
Værnes Kirke i Stjørdalen er en velbevaret
Stenkirke fra Begyndelsen af 13. Aarh. Taarnets
Tag, Vaabenhuset, Sakristiet og Kirkens
Bjælkeloft hidrører fra nyere Tid; ellers har
Bygningen ikke undergaaet nogen Forandring.
Grundrids etc., se Norge, Afsn. »Kunst«, S.
142.
(K. F.). Wt. K.
Værnesmoen, Eksercerplads for
Sør-Trøndelag Infanteriregiment Nr. 12 og for 3.
Feltartilleriregiment med flere Afdelinger af 5.
Division. Den ligger ved Stjørdalselvens Udløb i
Strindenfjorden. Nærmeste Jernbanestation er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
