Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Væröy - Væselhale - Væske - Væsler - Vässman - Västerås
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger Øgruppen Røst, der opgives at bestaa af
i alt 911 Smaaøer, Holme og Skær, af hvilke
de største næst Røst er Storfjeldet (1,1 km2),
Vedøen (0,9 km2), Trenyken (0,4 km2), Stavøen
(0,3 km2) m. fl. Medens Røstøen er lav, kun
11 m o. H., er de øvrige Øer høje og
klippefulde; saaledes naar Storfjeldet 257 m, Vedøen
209 m og Trenyken med sine udprægede
Fjeldformer 151 m. — Øgruppen om V. bestaar af
den i Nord liggende Klippeø Mosken (1,5 km2)
samt en Mængde mindre Øer og Skær; selve
V. er af uregelmæssig Form og stærkt
indskaaren Den er opfyldt af høje og smalle
Fjeldkamme, der særlig mod Vest falder stejlt af i
Havet; de højeste Toppe er Maahornet (440
m), Maatuen (446 m), Nordlandsnubben (456
m) m. fl. — Elve eller Indsøer af Betydning
findes ikke. Det opdyrkede Areal er lidet og
findes sammen med den tætteste Bebyggelse
paa Syd- og Østkysten af Røst og V. samt
delvis ved Nordkysten; desuden er enkelte af de
mindre Øer beboede. Af Arealet er 1,79 km2
Ager og Eng, 0,5 km2 Ferskvand; ingen Skov;
Resten er Snaufjeld og Myr. Røst Kirke, opført
1839, og V. Kirke, opført 1799, ligger begge ved
Øernes Nordside. — Korn avles ikke, væsentlig
kun Kartofler; der er adskillige gode Beiter, og
Fædriften er derfor af Betydning. Da der er
knapt med Tørv, maa Kul og Ved indføres.
Hovednæringsvejen er Fiskerierne, der foregaar
Aaret rundt; der er paa Øerne flere Havne og
Fiskevær med Rorboder, og der deltager aarlig
et betydeligt Antal Baade i Fiskerierne, hvis
samlede Udbytte for 1918 var c. 1 Mill. Kr.
Paa Røst findes Tran-, Tareaske- og
Guanoforretninger samt Trandamperier, og der er
adskillig Handelsrørelse i Herredet. Af
Betydning er ogsaa Fuglefangsten samt Indsamlingen
af Æg og Dun fra Fugleværene. — Havet
omkring disse Øgrupper er strømhaardt, urent og
farligt for Sejladsen; der findes flere Fyr og
Fyrlygter, sydligst det bekendte Skomvær Fyr.
Vejanlæg findes ikke. Vesteraalens
Dampskibsselskab underholder fra Svolvær
Dampskibsforbindelse med Herredet, der tillige anløbes af
enkelte gennemgaaende Ruter. Fra Sørvaagen
ved Lofotodden er af Hensyn til Fiskerierne
oprettet traadløs Telegrafforbindelse med Røst.
Antagen Formue 1925 var 1,2 Mill. Kr. og
Indtægt 478000 Kr. (Litt.: A. Helland,
»Lofoten og Vesteraalen« [1897]; R. Svendsen,
»Historiske Efterretninger om V. og Røst«
[Kria 1916]).
(N. S.). M. H.
Væselhale (Egernhale, Vúlpia Gmel.),
Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen),
oftest enaarig, meget lig Svingel, men
forskellig fra denne ved, at Smaaaksenes Stilk er
kølleformet. 2 Arter er danske.
Langstakket V. (Vulpia dertonensis [All.]), 10—30 cm
høj, har en opret, aksformet, sammenkneben
Top med lange Stakke og er bladløs paa den
øvre Del af Stænglen; Blomsterne skal oftest
have kun een Støvdrager; den vokser i tætte
Tuer paa tørre Bakker, men er ej almindelig.
Stor V. (Vulpia myuros [L.] Gmel.) er
tilfældig indført med fremmed Frø, sjælden; den
har en i Spidsen sammenkneben, nikkende Top,
og hele Stænglen er bladbærende.
A. M.
Væske (norsk), Skindpose, Taske.
Væsler. Af disse findes i Danmark og Norge
en større Art, nemlig Hermelin eller Lækat
(Røskat) og en lille Art Bruden (Snemus). Se
Maar.
Vässman, Vessman, Sø i det sydlige
Dalarne i Sverige. 155 m o. H., Areal 37,5 km2.
Gennemstrømmes af Kolbäcksån. Omgivelserne
er meget smukke. Ved Sydenden ligger det
vigtige Jernbaneknudepunkt Ludvika.
M. H-n.
Västerås [væstər’ås], By i det mellemste
Sverige, Västmanlands Län, ligger 91 km VNV.
f. Stockholm paa begge Sider af Svartån ved
dennes Udløb i Västeråsfjärden, der er en Vig
af Mälaren. (1926) 29215 Indb. Mod Vest og N.
begrænses Byen af lave Bjergaase, men omgives
i øvrigt af veldyrket Slettebygd. Den gamle By
omkring Svartån bestaar af Västra, Norra og
Södra kvarteret. Yngre er i Ø. Kvartererne
Östermalm, Herrgärdet, Ängsgärdet og
Korsängsgärdet, i N. Norrmalm og Lustigkulla og
i Vest Västermalm og Vasastaden. Omkring
Svartån er endnu bevaret en Del af de gamle
Bygninger. I øvrigt har man saa vidt muligt
søgt at afstemme Nybygningerne efter den
forhaandenværende gamle Arkitektur. Af
Bygninger fremhæves Domkirken, hvis ældste Del,
det treskibede Langhus, er i romansk Stil og
de øvrige Partier i gotisk. Taarnet er 102 m
højt. Domkirken grundlagdes i 11. Aarh., blev
genopført af Birger Jarl og indviedes 1271, men
er senere flere Gange delvis ombygget. 1858—61
gennemgik den en grundig Restaurering og
ligeledes 1896—98. I Domkirken ligger Svante
Sture med flere Medlemmer af Sture-Slægten
samt Erik XIV begravet. Endvidere nævnes
Bispegaarden, Gymnasiet, der stiftedes 1620,
men hvis Bygninger er fra 1853, Raadhuset og
Slottet, der ligger paa en Høj ved
Aamundingen, og gaar tilbage til Slutningen af 14. Aarh.
Det ombyggedes af Gustaf Vasa, men de
nuværende Bygninger stammer fra Midten af 18.
Aarh. og er Residens for Landshøvdingen. Byen
har flere Parker, blandt hvilke nævnes
Vasa-Parken med Rester af det gamle
Dominikanerkloster samt mod NV. Djäkneberget med
mange Mindestene for berømte Svenskere og en
pragtfuld Udsigt over Mälaren. — V. er en
meget betydelig Industriby. Der fandtes 1924
52 Fabriksanlæg, hvor der beskæftigedes 3070
Arbejdere og tilvirkedes Varer til en
Salgsværdi af 41,2 Mill. Kr. De betydeligste industrielle
Anlæg er Allmänna svenska elektriska
aktiebolaget (forkortet Asea), der nu er
Nordeuropas største elektriske Firma (fabrikerer
Kraner, Sporvogne, Jernbanemateriel,
Elektrolokomotiver, Skibsspil o. l.) samt Aktiebolaget
Svenska metallverken (Smelteværker, Valseværk,
Staaltraadstrækkeri, Kabelfabrik,
Ammunitionsfabrik, Støbegods). Desuden findes Skibsværft
og Bedding samt 1 km Ø. f. Byen en stor
elektrisk Dampkraftstation, bygget 1915—21 som
Reserve for Älvkarleby kraftverk ved Dalälven
og med Forbindelse til Kraftstationerne i
Trollhättan og Motala. Endvidere er Flygkårens
etablissemang flyttet til V. 1925 fuldførtes et
nyt Havneanlæg med 200 m Betonkaj og 7 m
Dybde ved Kajen. I V. var 1924
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
