- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
498

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Væv (Anatomi) - Væv, kavernøst - Væv (se Vævning) - Væver, Jens Laursen - Vævere, Væverfugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2) Nervevæv (se Nervesystem), 3)
Muskelvæv (se Muskler), 4)
Bindevæv i videre Forstand, hvortil foruden det
egentlige Bindevæv (det fibrillære Bindevæv)
regnes det elastiske Væv, Brusk- og Benvæv,
Fedtvæv, Endothelierne, det adenoide Væv samt
Blod og Lymfe. Som det fælles Grundlag for
disse forskellige Bindesubstanser betragtes det
fibrillære Bindevæv, der bestaar af fine
»limgivende Fibriller« (saaledes kaldede, fordi de
ved Kogning omdannes til Lim), mellem hvilke
der findes fine, af tynde, flade Endothelceller
beklædte Rum, Bindevævsspalterne. Medens
Fibrillerne støtter og sammenbinder de Vævsdele
(Epithelceller, Muskelfibrer, Nervetraade o. s.
v.), mellem hvilke de ligger, spiller
Bindevævsspalterne en Rolle som Kloaksystem, idet
de af de andre V. udskilte Stofskifteprodukter
samles her og føres videre til Lymfekarrene,
med hvilke Bindevævsspalterne staar i aaben
Forbindelse. Hvor de mekaniske Forhold gør
det nødvendigt, findes mellem
Bindevævsfibrillerne indlejret elastiske Traade (elastisk V.),
eller der aflejres i Bindevævet Brusksubstans og
Kalksalte (Brusk- og Benvæv); mangfoldige
Steder i Legemet kan visse Celler i Bindevævet
optage Fedt og danner saaledes Fedtvævet;
andre Bindevævsceller optager under visse
Forhold Pigmentkorn, atter andre præsenterer sig
som de saakaldte Plasmaceller (af ukendt
Bestemmelse), og endelig findes i Bindevævet i
større eller mindre Antal de saakaldte
prægløse Celler (saakaldte Leukocyter, Vandreceller,
hvide Blodlegemer), der har Egenbevægelse og
til en vis Grad frit bevæger sig mellem
Cellerne af de fleste af Organismens Væv. Paa
visse Steder (Lymfekirtler, Tarmkanalens
Slimhinde o. s. v.) findes disse prægløse Celler i
særlig stor Mængde (adenoide Væv,
Lymfekirtelvæv. se Lymfekar). — De nævnte fire
Hovedgrupper af V. svarer i det store og hele
til særlige Livsfunktioner. Det er til Nerve- og
Muskelvævet, at Organismens Livsytringer
knytter sig, idet Sansning, Opfattelse, Bevægelse
særlig har Sæde i disse Væv. Epithelvævets
Opgave er i første Linie en beskyttende, idet
det afgrænser Organismen udadtil (Overhuden),
saavel som indadtil (Slimhindernes Epithel).
Da Organimens Udsondringer, de ubrugelige
Stofskifteprodukter, nødvendigvis maa passere
disse afgrænsende Hinder, er det ganske
naturligt, at Epithelet tillige har overtaget den
afsondrende Virksomhed (Kirtlerne, der opstaar
som Indkrængninger af Epithelierne). I
Modsætning til de nævnte Væv spiller Bindevævet
i det hele en mere passiv Rolle, dels som
Binde- og Støttesubstanser for de andre V. (det
egentlige Bindevæv, Knogler, Brusk, Sener,
Baand), dels som Transportmiddel for
Næringsstoffer og Stofskifteprodukter (Blodkar,
Lymfekar, Bindevævsspalter, Blodet og Lymfen),
dog saaledes at selve Drivkraften leveres af
Muskelvævet (navnlig i Hjertet og Blodkarrene).
S. B.

Væv, kavernøst, se kavernøst V.

Væv, se Vævning.

Væver, Jens Laursen (kaldet V.),
dansk Fisker, Opfinder af Snurrevoddet, f. 6.
Aug. 1822 i Ginnerup ved Skive, d. i Krejbjerg
31. Jan. 1914. I Limfjorden, hvor han fiskede,
brugtes i hans Ungdom kun faststaaende Garn
og Landdragningsvod til Flynderfiskeriet. Han
fandt da i 1848 paa at fiske med et Vod, der
kunde trækkes op til en forankret Baad, og han
fik godt Udbytte af det nye Redskab. Dette fik
Navnet Snurrevod (se Vod) og kom hurtig i
almindelig Brug i Limfjorden og senere i vore
andre Farvande, hvor det blev vort
Rødspættefiskeris vigtigste Redskab og ogsaa fik
Anvendelse til Kullerfiskeri m. m. I de senere Aar
tager ogsaa Udlandet Snurrevoddet op til
Anvendelse. I 1895 søgte Direktøren for Biologisk
Station, Dr. phil. C. G. Joh. Petersen at
udiede, hvor dette for vort Fiskeri
revolutionerende Redskab var opfundet; han fandt da, at
Opfinderen var J. L. V., og at denne endnu var
i Live. Dansk Fiskeriforening tildelte i den
Anledning J. L. V. et Hædersdiplom med
tilhørende Pengepræmie (30 Kr.!), men dette blev
end ikke omtalt i Foreningens eget
Medlemsblad, kun i Aarsberetningen. I 1912 blev Sagen
atter fremdraget af Træhandler Niels Sørensen
i Lem, og nu vurderedes Opfindelsen endelig
paa rimelig Maade, idet den 90aarige J. L. V.
blev Dannebrogsmand og Æresmedlem af Dansk
Fiskeriforening samt fik bevilget en aarlig
Pension af 600 Kr. Ved Esbjerg Havn rejstes i 1918
en Bronzebuste af ham.
C. V. O.

Vævere, Væverfugle (Ploceldæ) (Alb.,
se Farvetavle, »Tropiske Stuefugle«).
Inden for Spurvefuglenes Orden danner V. en af
de største Grupper med i alt c. 600 Arter. I
Ydre, Størrelse og Næbform ligner de
Finkerne (Fringillidæ), men adskiller sig fra
dem ved at have 10 vel udviklede
Haandsvingfjer. Omtrent 120 Arter bebor Indien,
Sundaøerne, Australien og Polynesien, medens Resten
hører hjemme i Afrika, for hvilken Verdensdel
V. er Karakterfugle, og hvor de træffes
overalt. De optræder skarevis og ligner i Adfærd
og Levevis meget Finkerne. Sangen er hos de
fleste af dem kun maadelig. Et Særkende i
deres Livsforhold er Redebygningen, idet de
altid bygger lukkede Reder, men i øvrigt
meget forskellige. Nogle bygger i Skove, andre i
enkeltstaaende Træer, atter andre i Buske eller
i højt Græs. Nogle bygger i Kolonier, ofte
saaledes, at flere Reder er vævede sammen efter
Længden, V.’s Føde bestaar af Frø, medens
Ungerne fodres med Larver. Efter første
Haandsvingfjers Længde i Forhold til
Dækfjerene deles V. i 2 Underfamilier, de egentlige
V. (Ploceinæ) og V.-Finkerne
(Spermestinæ), begge Grupper atter delte i en stor
Mængde Slægter. Naar saa mange af disse er vel
kendte uden for deres Hjemstavn, skyldes det,
at en meget stor Del af de almindeligst holdte
»tropiske« Burfugle hører herhen. Blandt de
mest kendte Slægter er de afrikanske
Bøffelvævere (Textor), i Størrelse og Levevis
lignende Stære; meget udbredt i Østafrika er
Alektovæveren (T. albifrons Sws.).
Slægten Ploceus, der ofte deles i talrige mindre
Slægter, findes i Afrika og Indien; Arterne er
gule og sorte af Farve og bygger meget
kunstfærdige Reder; en af de mest kendte er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free