- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vævere, Væverfugle - Væverfinke - Væverfugle - Væverstol - væ victis - Vævning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indiske Bayavæver (P. baya Blyt). Til
Væverfinkerne hører bl. a. de afrikanske
Blodnæbsvævere (Quelea) og
Sorthovedvæverne (Hyphantornis). Se i øvrigt
Amandine, Astrilder, Græsfinker,
Ildvævere, Risfugle og Stuefugle.
(Litt.: E. Bartlett, A monography of the
Weawer-birds and -finches Maidstone

[1889—91; ufuldendt]).
O. H.

Væverfinke, se Amandiner og
Vævere.

Væverfugle, se Vævere.

Væverstol, se Vævning.

væ victis (lat.), »ve de overvundne!«, et
Ord, som tillægges Gallerhøvdingen Brennus
(s. d.).
H. H. R.

Vævning bruges i daglig Tale ofte som
Betegnelse for enhver Fremstilling af Tøjer; men
medens man ved Fremstilling af Trikot
(strikkede Varer) kun arbejder med eet Traadsystem
og ved Fremstillingen af Bobinet med tre
Traadsystemer, arbejder man ved egentlig V.
med to Traadsystemer, Kæde (Rending,
Rendegarn) og Islæt, der krydser
hinanden under rette Vinkler. Kæden holdes
herved udspændt i Tøjets Længderetning, medens
Islætten løber paa tværs af Tøjet, idet den paa
forskellig Maade snor sig op og ned mellem de
enkelte Kædetraade og derved binder hele
Vævet sammen. Et Eksempel paa den simpleste
V., den saakaldte Lærredsvævning, ved hvilken
Islætten afvekslende løber over og under
Kædetraaden, er vist paa Fig. 1, hvor a, de
skraverede Traade, er Kædetraadene, b Islætten. Det
Garn, der skal benyttes til V., maa først
forberedes hertil, hvilket for Kædegarnets
Vedkommende sker ved, at det udmaales i
passende Længder, hvilket kan ske i en
Skæreramme, to parallelle Lægter med Kroge, over
hvilke Kæden lægges i Siksak, eller paa
Hasper. For at Kæden skal faa en større Styrke,
Stivhed og Glathed, bliver den, dersom den er
af Uld, limet med tyndt Limvand eller,
dersom den er af Bomuld eller Hørgarn,
slettet med Stivelseklister, ofte under Tilsætning
af Sæbe og Voks. Den bliver derpaa opvunden
paa en stor Valse, Kædebommen, fra
hvilken den aftages under selve V. Islætten bliver
opvunden paa Spoler, som derefter anbringes
i de saakaldte Skytter, tendannede
Beholdere, der er saaledes indrettede, at de let kan
slaas igennem Kæden i dennes hele Bredde.
Hvorledes V. foregaar, ses af Fig. 2, der
skematisk viser en Haandstol (i Modsætning
til de mere indviklede Maskinstole, der drives
ved Maskinkraft). I denne er 1 Kædebommen,
fra hvilken Kæden a er ført over en eller flere
Strammeruller, 2, der kan svinge noget frem
og tilbage, saaledes at de holder
Kædetraadene stramme. Herfra føres Kæden videre over
Skillestokken 3, der tjener til at holde
de enkelte Traade noget ud fra hinanden,
saaledes at man f. Eks. let kan faa fat paa en
enkelt Traad, dersom den skulde briste, og
herfra føres Traadene videre til Skafterne 6.
Ved V. af det saakaldte toskaftede Tøj,
Lærred, Klæde o. a., bruges kun to Skafter; ved V.
af forskellige andre Tøjer benyttes flere. Et
Skaft bestaar af to vandrette Stokke 6, mellem
hvilke er anbragt en Mængde lodrette Traade,
5, de saakaldte Syller, af hvilke hver paa
Midten har et Øje, k, gennem hvilket en af
Kædens Traade er ført, saaledes at hveranden
Kædetraad er ført gennem et Øje i det ene
Skaft, hveranden gennem et Øje i det andet,
naar det er den almindelige Lærredsvævning,
der skal udføres. Skafterne er foroven
ophængte i Snore, der er førte over Ruller eller ved
Hjælp af Vægtstænger forbundne med hinanden
og med to neden under Væven anbragte Traade,
de saakaldte Skamler, saaledes at man,
naar man træder ned paa den ene Skammel,
løfter det tilsvarende Skaft, medens det andet
Skaft samtidig gaar ned. Undertiden er
Forbindelsen af Skamler og Skafter, navnlig ved
brede Væve, af en mere indviklet Konstruktion,
den saakaldte Kontramarch, for at sikre
Skafternes parallelle Bevægelse. Ved
afvekslende at træde Skamlerne opnaar man altsaa at
faa Kædetraadene delte, som Figuren viser,
saaledes at hveranden Kædetraad løftes,
hveranden sænkes, hvorved der dannes en Aabning,
ind gennem hvilken Skytten med Islætten kan
føres. Naar Islætten er ført igennem, trædes
den anden Skammel, saaledes at de
Kædetraade, der før var sænkede, nu løftes, og omvendt,
og Islætten slaas nu igennem fra den anden
Side, saaledes at den denne Gang kommer til
at løbe over de Kædetraade, som den før løb
under, og omvendt, og hermed er den

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:54 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free