- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vævning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egentlige Sammenbinding af Traadene til et samlet
Væv fuldbragt. For at faa Vævet tilstrækkelig
tæt er der imidlertid mellem Skafterne og det
Sted, hvor Skytten med Islættraaden slaas
igennem, anbragt en saakaldt Ritte, Kam
eller Blad, 7, en Kam, mellem hvis Tænder
Kædetraadene er førte, og som er anbragt
forneden i en tung Ramme, Laden, der er
ophængt over Vævet og kan svinge frem og
tilbage, saaledes at man ved Hjælp af den kan
slaa Vævet tæt sammen efter hvert Slag af
Skytten. 11 antyder den Arbejdendes Plads. 12
Skamlerne. Det færdige Væv, b, føres over en
Valse, den saakaldte Brystbom, 8, og
derfra over en Strammeindretning, 9, til en Valse,
10, Tøjbommen, paa hvilken det oprulles.
Skal der paa Væverstolen fremstilles kipret
Tøj, f. Eks. Atlas (s. d.) eller lignende, maa
der anvendes mange, ved finere Varer
undertiden indtil 46 Skafter, hvorved man opnaar i
bestemt Rækkefølge at kunne faa
forskellige Kædetraade løftede,
og dette udkræver naurligvis en
mere sammensat Konstruktion af
hele Væven. Ved Fremstillingen
af mere indviklede Mønstre
benyttedes tidligere forskellige, nu
forladte Mønstervæve, saasom
Trækvæven, ved hvilken
Skafterne var erstattede af et
meget indviklet Snoresystem.
Harnisket, Tromlestolen og
flere, men disse er nu saa at
sige fuldstændig erstattede af
Jacquard-Væven. Den
herved brugte Jacquard-Mekanisme
til Bevægelse af Skafterne er
ophængte i de saakaldte
Platiner, a, af Baandjern eller
lignende og styres af Huller i
Brættet m. Platinerne ender foroven
i en Krog, saaledes at de kan
løftes af Knivene c, naar disse
gaar i Vejret, og naar Platinerne
er i deres yderste Stilling til
venstre., saaledes som den anden og fjerde
Platin paa Figuren, medens de og altsaa de
forbundne Skafter ikke løftes ved Knivene
c’s Opgang, naar de er i deres
yderste Stilling til højre, saaledes som første og
tredie Platin paa Fig. For at man skal kunne
bevirke de enkelte Platiners Stilling til højre
eller til venstre og derigennem altsaa
frembringe Mønstret ved at løfte eller ikke løfte de til
vedkommende Platins Skaft hørende
Kædetraade, er Platinerne førte gennem Øjer paa de
vandrette Naale, b, der af Fjedre n stadig
søges trykkede mod venstre Side, bort fra
Fjederhuset g. Naalene styres ved den anden Side
i Naalebrættet, i, og foran det er anbragt et
firsidet Prisme, d, der er forsynet med Huller
svarende til hver enkelt Naal. Over dette
Prisme, der rykvis drejer sig 1/4 Omgang, er ført
en Kæde af Papkort, e, og disse Kort er, efter
det Mønster, der skal frembringes,
gennemhullede ud for nogle af Hullerne i Prismet,
men ikke ud for andre. Gennemhulningen af
Kortene i Overensstemmelse med det ønskede
Mønster sker i særlige
Kortslagmaskiner. Prismet udfører foruden sin omdrejende
Bevægelse en frem- og tilbagegaaende
Bevægelse, og dersom nu en af Naalene, naar
Prismet svinges hen mod disse, træffer paa et Hul
i Kortet, trænger den ind i det tilsvarende Hul
i Prismet, og den tilsvarende Platin føres hen
over en af Knivene c, saaledes at den kan
løftes af disse, medens de Naale, der ikke
træffer noget Hul, holdes tilbage, saaledes at de
dertil svarende Platiner ikke løftes, naar
Knivene c gaar til Vejrs. Kortene er syede
sammen til en lang Kæde, saaledes at det stadig
er et nyt Kort, der træffer Naalene, indtil
Mønsteret er afsluttet, og det vil forstaas, at man
ved at variere Kortenes Gennemhulning og
Antal kan frembringe meget rigt sammensatte
og store Mønstre. Forskellige simplere
Mønstre, saaledes som de kan fremstilles uden
Anvendelse af Jacquard-Mekanismen, er viste paa
Fig. 4 og 5. Ved den saakaldte Maatte- eller
Panamabinding bliver ved hver Bevægelse af
Skamlerne to ved Siden af hinanden liggende
Kædetraade løftede, to sænkede, og næste
Gang finder det samme Sted, medens de to
Kædetraade, der nu var løftede, ved de to
næste Indslag af Skytten holdes sænkede o. s. v.
Ved den saakaldte Ripsbinding er det ligesom
ved Lærredsvævningen hveranden Kædetraad,
der løftes, og hveranden, der sænkes, men
Bevægelserne i samme Retning gentages flere

Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Fig. 5.
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free