Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vævning - Vævning (se Uvaner) - Vævspænding - Växjö - Vögelin, Ernst - Vögtlin, Adolf - Wöhler, Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gange i Træk for de samme Kædetraade. Ved
de forskellige Slags Kiperbindinger er det
Antal Kædetraade, som løftes, et andet end det
Antal, som sænkes, og ved at variere dette paa
forskellig Maade kan man frembringe en
Mængde Mønstre som vist paa Fig. 4. — Til
Baandvævning anvendes særlige Væve,
paa hvilke man paa een Gang kan væve f. Eks.
40 Baand, idet samtlige Mekanismer bevæges
ud fra en enkelt Aksel.
K. M.
Vævning, se Uvaner.
Vævspænding. Naar nærliggende Cellelag i
en Plantedel vokser med ulige
Væksthastighed, kan der opstaa en Spænding mellem
Cellelagene, den saakaldte V. En saadan V. findes
f. Eks. i Blomsterstænglen af Mælkebøtte; naar
denne flækkes paa langs, vil Delingsstykkerne
krumme sig udad, fordi de indre Væv har en
positiv Spænding i Forhold til de ydre.
B. J.
Växjö [’væksjø.j (Vexiö), By i det
sydlige Sverige, Kronobergs Län, ligger 335 km
SSV. f. Stockholm paa den nordlige Bred af
den lille V.-Sø. (1926) 9624 Indb. V. har brede
og lige Gader, velbyggede Privathuse og
smukke Omgivelser med mange Højder og
Smaasøer, men er fattig paa arkitektoniske
Bygningsværker. Fremhæves maa Domkirken,
opført i 11. Aarhundrede, restaureret 1849—52.
Endvidere nævnes Landshøvdingeboligen,
Bispegaarden (Östrabo), Raadhuset samt den 1884
opførte Bygning til Smålands Museum, der
særlig indeholder Oldsager. Den gamle
Gymnasiebygning rummer Stiftsbiblioteket. Der
findes Seminarium, Blindeskole, Døvstummeskole
og Gymnasium. Paa Kirkegaarden er Digteren
og Biskoppen Esaias Tegnér begravet; i
Parken ved Domkirken rejstes 1926 en Statue af
ham. V. havde 1926 23 Fabrikker, der
sysselsatte 251 Arbejdere og tilvirkede Varer til en
Værdi af 2,8 Mill. Kr. Særlig nævnes
Møbelfabrikation, Ølbryggeri og mekaniske
Værksteder. Paa Grund af sin Stilling som Indlandsby
og Mangel paa bekvemme Forbindelser stod V.
længe i Stampe; men efter at den har faaet
Jernvejsforbindelse med Alfvesta paa Södra
Stambanen samt over Emmaboda med Kalmar
og Karlskrona, er Byen i Opkomst. V. er Sæde
for Biskoppen over V. Stift. Dette omfatter
24501 km2 hvoraf 1851 km2 Vand. (1926) 480026
Indb. Heraf kommer paa Kronobergs Län 9910
km2, paa Jönköpings Län 8814 km2 og paa
Kalmar Län 5777 km2. V. Stift oprettedes 1163
idet Landskabet Värend udskiltes fra Linköping
Stift. Efter Reformationen blev andre Dele af
Småland lagt til Stiftet, der saaledes
efterhaanden fik sin nuværende Udstrækning. Det
omfatter nu 19 Provstier og 144 Pastorater med
256 Sogne.
Byen V. er den urgamle Hovedby for
Landskabet Värend, og det var rimeligvis dens
Betydning som Markedsplads, der fik den hellige
Sigfrid til i Begyndelsen af 11. Aarhundrede at
vælge V. til Udgangspunkt for sin
Missionsvirksomhed i Småland. Men til Trods for, at
V. blev Bispesæde 1163, fik den først
Købstadrettigheder 1342. I Middelalderen havde V.
et Franciskanerkloster, et Birgittinerkloster og
et Helligaandshus, og allerede i 14.
Aarhundrede omtales en Domkirkeskole i V. Denne
var til Tider meget besøgt og havde saaledes
Aar 1641 550 Elever. Gymnasium fik V. 1643.
Historiske Minder knytter sig ikke til V., naar
bortses fra, at den 1570 og 1612 hærgedes af
Danskerne. Af store Ildebrande er Byen bleven
hjemsøgt 1516, 1658, 1690, 1749, 1753, 1790, 1838
og 1843; efter sidstnævnte Brand blev den
næsten nyanlagt.
(H. P. S.). M. H-n.
Vögelin [føgəli.n], Ernst, tysk Bogtrykker
og Boghandler (1528—90). Han var bosat i
Leipzig, en af de dygtigste og mest ansete
Trykker-Forlæggere i denne By, som allerede
dengang var i Færd med at udvikle sig til et
af den tyske Boghandels Centrer. Fra 1559
udkom hos V. et stort Antal smukt og korrekt
trykte Bøger, hvori han bl. a. benyttede en
Efterligning af den aldinske Kursiv. Men 1578
maatte han forlade Leipzig, fordi han hældede
til den kalvinistiske Trosbekendelse, mod
hvilken de ortodokse Lutheranere havde sat en
Forfølgelse i Gang; tillige mistede V. en Del
af den Formue, han havde tjent. Han begav
sig til Heidelberg og fortsatte sin Forretning
indtil sin Død, hvorefter hans Sønner overtog
den. En af dem, Georg V., udgav saaledes 1611
en Bog trykt med kaldæisk Skrift.
E. G.
Vögtlin [fø.ktli.n], Adolf, schweizisk
Forfatter, f. i Brugg i Aargau 25. Febr 1861. Han
var først Posteibager og Silkefarver, kom til
Studeringerne, blev Lærer, senere Redaktør af
»Am häuslichen Herd« i Zürich. Han
debuterede med Romanen »Meister Hansjakob, der
Chorstuhlschnitzer von Wettingen« (1891), har
senere bl. a. udgivet Noveller som »Heilige
Menschen«, »Das Vaterwort«, »Liebesdienste«
og »Jugendliebe«, samt Romanerne »Das neue
Gewissen« og »Heinrich Manesses Abenteuer
und Schicksale«.
C. B-s.
Wöhler [’vø.lar], Friedrich, tysk
Kemiker, f. 31. Juli 1800 i Eschersheim ved
Frankfurt am Main, d. 23. Septbr 1882 i Göttingen,
blev Dr. med. 1823 i Heidelberg, studerede
derefter Kemi hos Berzelius i Stockholm, og
var 1825—32 Lærer ved Gewerbeschule i Berlin.
Det lykkedes ham her at fremstille Urinstof
syntetisk og derved for første Gang at vise, at
et Produkt af den dyriske Organisme lod sig
tilvejebringe uden »Livskraftens« Medvirkning
(1828). Denne fundamentale Opdagelse har
øvet overordentlig stor Indflydelse paa den
organiske Kemis Udvikling. 1832 ansattes W. som
Lærer ved Gewerbeschule i Kassel, og 1836 blev
han Stromeyer’s Efterfølger som Professor i
Kemi ved Universitetet i Göttingen, hvor han
virkede til sin Død; indtil 1850 var han tillige
Generalinspektør over Apotekerne i Kongeriget
Hannover. W.’s Arbejder er alle prægede af
skarp Iagttagelsesevne, Grundighed og
Nøjagtighed; han berigede den analytiske Kemi med
udmærkede Metoder, undersøgte mærkelige
Forbindelser af Aluminium, Bor, Silicium og Titan,
og paa den organiske Kemis Omraade bør
særlig nævnes hans Undersøgelser over Cyansyre
og dens Salte, over Urinstof samt de
Undersøgelser, han udførte sammen med Liebig over
Bittermandelolien og Urinsyren. W. udgav en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
