Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wørishøffer, Johann Andreas Philipp Ferdinand - Wörlitz - Wörmann, Adolf - Woermann, Karl - Vørter - Wörth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham til sin Stabschef ved 2. Division. Ved
Mobiliseringen 1863 fik W., der i 1860 var
avanceret til Oberst, Kommandoen over 3.
Infanteribrigade, meget imod General de Meza’s Ønske,
der helst havde set ham som sin Stabschef. Sin
Brigade førte han med stor Dygtighed under
Dybbøls Belejring, og han udmærkede sig
meget under Slaget 18. April. Som Generalmajor
fik han kort efter Befalingen over 3. Division,
da General Steinmann blev Overgeneral. 1867
ansattes W., udnævnt til General, som Chef for
fynske Brigade i Nyborg, hvor han ved sin
Fasthed, sin elskværdige Personlighed og
Gæstfrihed vandt alles Velvilje. 1874 forlod han paa
Grund af Alder Hæren med Generalløjtnants
Karakter.
(P. Nw.). E. C.
Wörlitz [’vörlets], By i den tyske Fristat
Anhalt, 14 km Ø. f. Dessau, ikke langt fra
Elben, har c. 1600 Indb., Ølbryggeri,
Farvefabrikation. W. er bekendt for sin 1765—1808 af
Hertug Leopold Frederik Franz anlagte smukke
Park, der ogsaa udmærker sig ved sin
botaniske Rigdom og omslutter mange
Seværdigheder, saaledes det tidligere hertugelige Slot med
Originaler af Rubens, van Dyck m. fl., det
gotiske Hus med gamle tyske Billeder.
Flora-Templet m. m.
(Joh. F.). O. K.
Wörmann [’vörman], Adolf, tysk Storreder
og Kolonialpolitiker, f. 10. Decbr 1847 i
Hamburg, d. smst. 3. Maj 1911. Efter i sin Ungdom
at have gjort udstrakte Rejser og studeret
Handelsforhold i Amerika, Østasien og 1871—72 i
Faderens Faktorier i Liberia gik han 1874 ind
som Medarbejder i Firmaet Karl W. i
Hamburg, hvis Eneindehaver han 1880 blev. Dets
allerede meget betydelige Rederivirksomhed
oparbejdedes af ham til en Verdensforretning.
1884 erhvervede han, sammen med Firmaet
Jantzen & Thormälen, Kamerun-Distriktet i
Centralafrika og stillede det til Raadighed for
det tyske Rige. Ved Anlæg af Plantager og
Eksport- og Importvirksomhed i forskellige
Dele af Afrika forøgede han sit Firmas
Indtægter klækkeligt. Han skabte en hel Række,
af det tyske Rige højt subventionerede
regelmæssige Dampskibslinier til dettes Kolonier;
da Bernburg 1907 blev Statssekretær,
ophævede han straks Kontrakterne med W., fordi han
indsaa, at de gav den autokratiske
»Købmands-Konge« en hensynsløst udnyttet Monopolstilling.
1884—90 sad W. i Rigsdagen, hvor han tilhørte
det nationalliberale Parti.
(K. V. H.). H. J-n.
Woermann [’vørman], Karl, tysk
Kunsthistoriker, f. i Hamburg 1844, studerede først
Jura, helligede sig derefter kunstvidenskabelige
Studier i Heidelberg og i München og paa
omfattende Studierejser. 1874 blev han Professor
i Kunst- og Litteraturhistorie, fra 1882
Direktør for Malerisamlingen i Dresden. W.’s
Hovedværk er den sammen med Woltmann
paabegyndte og efter dennes Død af ham
fuldendte: »Geschichte der Malerei« I—III (Leipzig
1879—81), en grundig og dygtig Haandbog, som
ny Forskninger dog allerede har forældet ret
betydelig. 1900—22 udgav W. det stort
anlagte og i sin Gennemførelse højst interessante
Værk: »Geschichte der Kunst aller Zeiten und
Völker«. Andre Arbejder er: »Über den
landschaftlichen Natursinn der Griechen u. Römer«
(München 1871), »Die Landschaft in der Kunst
der alten Völker« (München 1876), »Kunst und
Naturskizzen aus Nord- und Südeuropa« I—II
(2 Bd, Düsseldorf 1880), endvidere
videnskabelige Katalogarbejder, over Dresden-Galleriet
(1887 og senere Udgaver) og over Weber’s
Samling i Hamburg. Endelig har W. udgivet
forskellige Digtsamlinger.
(A. R.). P. J.
Vørter, se Øl.
Wörth [vo.rt], fransk Wœrth [vært (eller
vört)], lille By i Nedre-Elsass ved
Sauer-Bækken, bekendt ved Kampen 6. August
1870 mellem Franskmændene under Marskal
Mac Mahon og Tyskerne under Kronprinsen
af Preussen. Franskmændene benævner Slaget
efter Byen Reichshofen. Efter den uheldige
Kamp ved Weissenburg var det Mac
Mahon’s Opgave at hindre III tyske Armés
Fremrykning gennem Vogeserne og han havde med
dette Maal for Øje indtaget en Stilling bag
Sauer-Bækken, støttet mod N. til Neuweiler,
gaaende over Fröschweiler og Elsasshausen til
et Højdedrag østlig for Eberbach.
Sauer-Bækken var vanskelig at passere, og fra den
franske Stilling, der var c. 6 km lang, domineredes
den lige overfor liggende Dalrand. Mac Mahon
raadede over 1. Armékorps, hvis Chef han
tillige var, Divisionen Conseil-Dumesnil af 7.
Korps og Reservekavaleridivisionen Bonnemains,
i alt c. 45000 Mand med 150 Kanoner.
Divisionen Lespart af 5. Korps kunde ventes fra
Bitsch i Løbet af den 6. Mod denne Stilling
rykkede 3. tyske Armé, bestaaende af 5. og 11.
preussiske, 1. og 2. bayerske Korps samt Korps
Werder og 4. Kavaleridivision, i alt c. 128000
Mand, 15000 Heste og 480 Kanoner.
Hovedkvarteret var den 5. i Sulz, og Befalingen for
den 6. gik ikke ud paa Kamp, men paa en
stærkere Koncentration og delvis
Frontforandring. Den 5. stod 5. Korps ved Preuschdorf,
11. Korps ved Sulz, Korps Werder ved
Aschbach, Front mod Syd. 2. bayerske Korps ved
Lembach og Mattstal, 1. bayerske Korps ved
Ingolsheim og 4. Kavaleridivision ved
Hunsbach. Forposter udstilledes foran den franske
Stilling langs Sauer-Bækken. Om Morgenen den
6 Kl. 7 fremkaldte en Rekognoscering fra tysk
Side mod W. en Forpostfægtning. Fægtningen
afbrødes vel Kl. 8 1/2, men maatte genoptages
med stærke Kræfter, da man erfarede, at den
havde foranlediget 2. bayerske Korps til
Fremrykning mod den franske venstre Fløj, og da
11. Korps, mod hvilket Franskmændene havde
ført en Rekognoscering frem mod Gunstett,
ogsaa var indviklet i Kamp. Chefen for 5. Korps,
der ikke turde risikere, at 2. bayerske Korps
skulde forbløde sig i en Enkeltkamp mod
overlegne franske Tropper, gav Befaling til Angreb
uden Ordre fra Overkommandoen. Saavel 5.
som 11. Korps’ Artilleri gik i Stilling og bragte
snart det ogsaa kvalitativt underlegne franske
Artilleri til Tavshed. Kl. 10 rykkede Fodfolk af
5. Korps frem over Sauer-Bækken og forsøgte
forgæves at sætte sig i Besiddelse af Højderne
ved Elsasshausen. Forsøget gentoges flere
Gange, men afvistes stedse gennem franske
Modangreb, 11. Korps var ligeledes trængt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
