Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xanthippos - Xanthium - Xanthocon - Xanthofyllit - Xanthogensyre - Xanthokromi - Xanthopikrit - Xanthoproteinsyre - Xanthopsi - Xanthoria - Xanthorrhiza - Xanthorrhoea - Xanthos - Xanthosiderit - Xanthosoma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken han deltog i Grækernes Tog til
Lilleasien, hvor Perserne blev besejrede ved Mykale.
2) en Spartaner, der i den 1. puniske Krig fik
Overanførselen over den karthagiske Hær, som
han reorganiserede med stor Dygtighed,
hvorved det lykkedes ham at slaa den romerske
Hær, som under Regulus havde gjort Landgang
i Afrika (255 f. Kr.).
H. H. R.
Xanthium [-ti-], se Brodfrø.
Xanthocon [-to-], se Bournonit.
Xanthofyllit [-to-], se Sprødglimmer.
Xanthogensyre [-to-] C2H5O.CS.SH, er
en farveløs Olie, som hurtig sønderdeles ved
svag Temperaturstigning i Alkohol og
Svovlkulstof. Dens Kaliumsalt faas ved Blanding af
Svovlkulstof med en Opløsning af
Kaliumhydroxyd i stærk Vinaand og derpaa følgende
Afkøling som farveløse Naale, der udvadskes med
Æter. Ved Behandling med stærk Saltsyre i
Kulden giver Kaliumsaltet X., medens det i
vandig Opløsning med forskellige Metalsalte giver
tungopløselige xanthogensure Salte. Ved
Tilsætning af en Kobbersulfatopløsning til en vandig
Opløsning af Kaliumxanthogenat faas et mørkt
Bundfald, som hurtig bliver gult, idet der
dannes Cuproxanthogenat. Denne Reaktion
benyttes til Prøve for Vinaand, og X. har faaet sit
Navn efter Bundfaldets gule Farve (ξανθος,
gul). Natriumsaltet anvendes som
Reduktionsmiddel ved den syntetiske Fremstilling af
Indigo. X. har især faaet stor teknisk
Betydning i Form af Cellulosexanthogenat til
Kunstsilke (se Viskose).
(O. C.). S. P.
Xanthokromi [-to], Gulfarvning, anvendes
særlig om den Gulfarvning af
Cerebrospinalvædsken (s. d.), som optræder ved visse
sygelige Tilstande (Svulster, Blødninger) i Rygmarv
og Hjerne.
K. H. K.
Xanthopikrit [-to-], se Berberin.
Xanthoproteinsyre [-to-], et Produkt, der
dannes ved Indvirkning af Salpetersyre paa
Albuminstoffer; det er gult og opløses i Alkalier
med rødbrun’ Farve.
(O. C.). S. P.
Xanthopsi [(k)santap’si’] (græsk), Gulsyn,
findes som Følge af Forgiftning med Santonin,
der anvendes i Ormekager. Lyse Genstande ses
efter Forgiftningens Indtræden som gulgrønne,
medens mørke Genstande ofte synes violette.
Den violette Ende af Solspekteret bliver usynlig.
Hæves Forgiftningen, svinder X. igen.
G. N.
Xanthoria [-to’-] (Fr.), Slægt af
Skivesvamplaver med bladformet gult Løv, der har Bark
paa begge Flader, og hvis lysere Underflade er
fint filtet eller langhaaret. Frugterne er ogsaa
gule og sidder paa Overfladen; de lyse og
ellipsoidiske Sporer er 2-rummede. Væggelav
(X. parietina [L.]) har et mere eller mindre
kredsrundt Løv, som i Randen er lappet. Det
er tørt, livlig gult eller orangefarvet, i fugtigt
Vejr grønlig gult. Væggelav er yderst almindelig
paa Træstammer og Grene, Plankeværker,
Tagstene og Stene etc.
A. M.
Xanthorrhiza [-to-] Marsh, Slægt af
Ranunkelfamilien med en enkelt Art X. apiifolia
L’Hér., en lille Busk med fjersnitdelte Blade og
smaa, polygame Blomster i Top. Blostret er
rask affaldende, brunligt; 5 Honningblade og
5 eller 10 Støvdragere findes. Frugten er en
Nød. Busken stammer fra Nordamerika og
bliver næppe mere end 1 m høj; den benyttes
som Prydbusk og er haardfør i Danmark.
A. M.
Xanthorrhoea [-to’re.a] Smith (Græstræ),
Slægt af Liljefamilien, meget lig Dracæna,
Planter med kort Rodstok eller opret, træagtig
Stængel og lange, liniedannede og stive Blade;
naar Bladene fældes, efterlades de længe
levende Grunddele, der beklæder Stammens
Overflade. Blomsterne sidder paa et langt endestillet
Skaft, tilsyneladende i et Aks; de har et frit
Bloster af ydre, højbladagtige og indre tynde
Blade; Støvdragerne rager langt ud af Blostret.
Kapslen er indesluttet af det visnede Bloster.
11 Arter, alle australske; de danner en meget
karakteristisk Bestanddel af mange australske
Landskaber, og af dem alle benyttes Bladene
til Kreaturfoder; deraf Navnet »Græstræ«.
Stammen indeholder gul, brun eller rød
Harpiks af skarp Smag og behagelig Lugt. X. hastile
R. Br. giver Gul Akaroidharpiks,
medens den fra X. australe R. Br. er rød og i
Handelen gaar under Navn af Rød
Akaroidharpiks; det sidder paa Stammen i
Lag af 2—4 cm. Se Akaroidharpiks.
Den nedre Del af Bladene benyttes af de
indfødte Australere som Gemyse.
A. M.
Xanthos [’(k)santås] 1) græsk Historieskriver
(Logograf), stammede fra Lydien. Han skrev i
1. Halvdel af 5. Aarhundrede f. Kr. et historisk
Værk om Lydiens ældre Historie. Det er nu tabt,
men antages at være blevet benyttet af Herodot.
2) Oldtidsby i Lykien, laa ved en Flod af
samme Navn. Da Perserne under Harpagos
angreb Landet, stak Indbyggerne Ild paa Byen og
gik derefter ud til Kamp mod Perserne, hvor
de fandt Døden. Byen blev senere genopbygget,
men paa ny ødelagt af Romerne under Brutus.
Der findes endnu betydelige Levninger af
Bygningsværker, Grave, Templer m. m., for største
Delen i græske Stilarter, men med flere særlige
Ejendommeligheder. Af stor Interesse er det
saakaldte Nereidemonument, et tempelagtigt
Gravmæle fra 4. Aarhundrede f. Kr., smykket
med talrige Relieffer og Statuer, som nu findes
i British Museum. (Litt.: H. C. Broholm,
»Harpyiemonumentet i X.« [Kbhvn 1923]).
H. H. R.
Xanthosiderit [-to ] (Guljernsten) kaldes
de naturlig forekommende Jerntveiltehydrater
af gul Farve og af okkeragtig eller sjældnere
kompakt og radialtraadet Beskaffenhed. De
findes oftest sammen med Brunjernsten og er
delvis kun Varieteter af denne; til Dels viser de
imidlertid et noget højere Vandindhold,
undertiden svarende til Formelen Fe2O3.2H2O.
Mange Forekomster af okkeragtig X. finder
Anvendelse som Malerfarve.
(N. V. U.). O. B. B.
Xanthosoma L-to-] Schott, Slægt af
Arumfamilien, store Urter med knoldformet Rodstok
og pil- eller spyddannede Blade; Hylstret har
et ægdannet eller aflangt Rør og en smal,
baaddannet Plade; Griflen er skiveformet. Over 20
Arter i det tropiske Amerika. Nogle dyrkes i
Væksthuse, saaledes X. Lindeni Engler
(Phyllotænium Lindeni André) med meget smukt
tegnede Blade, X. violaceum Schott med violette
Blade og X. sagittatum Schott med grønne
Blade.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
