Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xátiva - Xávea - Xavier, Frants - Xenia sabini - Xenaias - Xenelasia - Xenia - Xeniedannelse - Xenier - Xenios - Xenius - Xenodokion - Xenofanes - Xenofon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Xátiva, se Játiva.
Xávea, se Jávea.
Xavier [spansk Ra’viær] (Xaver), Frants,
jesuitisk Missionær, f. 7. Apr. 1506 paa Slottet
Xaviero i Navarra, d. 2. Decbr 1552, var en af
Loyola’s mest trofaste Venner og Medstifter af
Jesuiterordenen, men er dog navnlig bleven
bekendt som Missionær. Først virkede han i
Brasilien, men drog derefter til Indien, som blev
hans egentlige Missionsmark. I det portugisiske
Ostindien, paa Ceylon og Malakka omvendte han
mange. X. vendte sig ikke til Braminerne og de
Fornemme, men opsøgte Pariaerne og vandrede
til Fods fra Sted til Sted. Hans utrættelige
Higen efter at udbrede Evangeliet førte ham
videre til Japan, og ogsaa der vandt han
Tilslutning, og endelig vilde han have begyndt en
Mission i Kina, men under Forberedelserne døde
han af Feber ikke langt fra Kanton. X. blev
kanoniseret 1621, og 1747 blev han udnævnt til
Indiens Skytshelgen. Hans Breve er udgivne af
Menchacha 1795. (Litt.: Tursellinus, De
vita F. X. [Rom 1596]; Coleridge, Life and
letters of St. F. X. [London 1872]; A. Brou,
»F. X.« [1912]).
A. Th. J.
Xenia sabini, se Maager, S. 296.
Xenaias [(k)se’na^ias], se Filoxenos.
Xenelasia (græsk), Udvisning af Udlændinge,
fandt i Oldtiden navnlig Sted i Sparta.
H. H. R.
Xenia [’zi.nja], By i U. S. A., Ohio, ligger
87 km VSV. f. Columbus ved Knudepunktet for
flere Baner. (1920) 9110 Indb. X. er Centrum
for en frugtbar Landbrugsegn og har et
presbyteriansk Seminarium for Negre, det saakaldte
Wilberforce University, samt et
Militærvajsenhus.
(H. P. S.). G. Ht.
Xeniedannelse (botanisk). Hermed betegnes
det Forhold, at Bestøvning med en anden Arts
eller Varietets Støv skulde kunne give ikke blot
d>en ved Befrugtningen grundlagte Bastard
(Kimen), men ogsaa visse af de alene fra
Moderplanten stammende Dele af Frugt og
Frø Præg som Bastard. At Bestøvning, ogsaa
uden at der foregaar en Befrugtning og
Kimdannelse, ofte kan indvirke saaledes paa
Frugtknuder, at de udvikler sig videre til (golde)
Frugter, er en kendt Sag, f. Eks, fra kerneløse Druer
o. a. Dette er en ejendommelig Pirring, i Lighed
med Galledannelser (se Galle, S. 362), som dog
ikke maa forveksles med X., hvis Væsen just
skulde være det, at visse af Moderplantens Dele
samtidig med Æggets Befrugtning blev ligesom
»omprægede« ved en Slags Sidevirkning,
udgaaende fra det befrugtende Støv. Tidligere
ansaas X. som paavist hos Kornsorterne og da
særlig tydelig hos Majs, idet f. Eks. Befrugtning
af Sukkermajs ved Støv fra Stivelsemajs kan
føre til Dannelse af Frø, som har Stivelse i
Frøhviden. Saa længe Frøhviden ansaas for alene
at stamme fra Moderplanten, maatte dette
Eksempel utvivlsomt være en X. Men da det for
en Del Aar siden paavistes, at Frøhviden
ganske er en Søsterdannelse til Kimen, saaledes at
der i Frøhviden, ligesom i Kimen, indgaar en
Kønscelle fra Støvet, blev det klart, at her slet
ikke er Tale om X., men om en ved
Befrugtning dannet Bastard-Frøhvide, sideordnet med
en Bastard-Kim. Dermed faldt den vigtigste
Støtte for Læren om X. bort, men Navnet X.
bruges fremdeles ofte til Betegnelse af
Frøhvide-Bastarden. Derved afstedkommes en Del
Forvirring. I andre Tilfælde, hvor man har
ment at have X., naar f. Eks. en Frugt paa den
ene Side, eller pletvis, har Præg af en anden
Varietet end den, der i øvrigt præger Frugten,
har det vist sig, at man har med en Adskillelse
(Spaltning) af Bastarder at gøre, saakaldte
»Mosaik-Bastarder«. Det næsten mystiske ved
X. er saaledes fjernet; der er ikke paavist
virkelig X. Da X. endnu ansaas for virkelig, dannede
den en Støtte for Læren om Telegoni (s. d.)
hos Dyr.
(W. J.). B. J.
Xenier (græsk), Gaver, som gives en
Gæsteven, eller Deviser, der følger med saadanne
Gaver. Som Overskrift over Digte findes Ordet
hos Martialis; mere bekendte er de i
»Musenalmanach« 1797 af Schiller under dette Navn
offentliggjorte polemiske Digte, som til
Forfattere har baade Schiller og Goethe.
H. H. R.
Xenios (græsk), den gæstevenlige, Tilnavn
især til Zeus som Gæstevenskabets Værnegud.
H. A. K.
Xenius [∫enios], Pseudonym for den
spanske Forfatter Eugenio d’Ors (se
katalansk Litteratur, S. 681).
Xenodokion (græsk), Herberge, Hospital.
Xenofanes [(k)se-, græsk -’fane’s], græsk
Digter og Filosof, levede i sidste Halvdel af 6.
Aarhundrede og rimeligvis endnu langt ind i 5.
Aarhundrede f. Kr. Han stammede fra Kolofon
i Lilleasien, men udvandrede efter Persernes
Erobring af Lilleasien til Elea i Syditalien.
Foruden nogle helt tabte episke Digte om Kolofons
Grundlæggelse og Kolonisationen af Elea skrev
han Digte i elegisk Versemaal, hvori han bl. a.
ivrede imod den overdrevne Ære, som
Grækerne viste dem, der vandt Sejren i legemlige
Idrætter. Stærkere aabenbarede sig imidlertid
hans Oppositionslyst over for hans Landsmænds
nedarvede Forestillinger i hans Spottedigte
(»Siller«), hvor han i skarpe Ord kritiserede
den antropomorfistiske Gudetro. Han henviste
saaledes til, at Negrene forestiller sig deres
Guder som sorte og med Stumpnæse, og udtalte,
at dersom Heste og Køer kunde tegne, vilde de
afbilde deres Guder i deres egen Skikkelse.
Ligeledes dadlede han heftig Homer og
Hesiodos, fordi de havde bibragt Folk umoralske
Forestillinger om Guderne. Selv hyldede han i
et Læredigt »om Naturen« Læren om »een Gud,
den største blandt Guder og Mennesker«, men
opfattede ham nærmest paa panteistisk Vis. I
filosofisk Henseende fik X. Disciple i de
eleatiske Filosoffer. Brudstykkerne af hans Digte
er bl. a. udgivne af Bergk (i Poetæ lyrici græci,
II) og Diels (i Poetarum philosophorum
fragmenta og i »Die Fragmente der Vorsokratiker«).
H. H. R.
Xenofon [’(k)se’nofån], 1) græsk
Historieskriver, f. i Athen omtr. 430, d, i Korinth omtr.
360 f. Kr. Han tilhørte en anset Slægt og nød i
sin Ungdom Sokrates’ Omgang. Han forlod
imidlertid 401 sit Fædreland for at træde i
Tjeneste hos den persiske Prins Kyros den Yngre,
som forberedte et Krigstog mod sin Broder
Kong Artaxerxes. Efter Nederlaget ved Kunaxa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
