Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xenopol, Alexandru Dimitrie - Xenopus - Xeranthemum - Xeres - Xeroderma pigmentosum - Xerofagi - Xeroform - Xeroftalmi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
traiana (Iazi 1895) paa Fransk under Titlen
Histoire des Roumains de la Dacie Trajane
(Paris 1896). Her som i Skriftet Teoria lui Rössler
forfægter han Rumænernes uafbrudte
Tilstedeværelse i Dakien lige fra Trajans Tid. Af mere
almen Art er hans Principes fondamentaux de
l’histoire (Paris 1899) og Théorie de l’histoire
(Paris 1908).
K. S.
Xenopus, en ejendommelig, afrikansk
Springpadde, som staar den sydamerikanske
Pipatudse (s. d.) nær og, ligesom denne, udmærker
sig ved at mangle Tungen og at have de indre
Øregange (de eustachiske Rør) forenede i en
enkelt Aabning i Midtlinien. Det voksne Dyr,
som naar en Kroplængde af henved 8 cm, har
nærmest et frøagtigt Ydre; Hovedet er dog
paafaldende lille og fladtrykt; Øjnene, under
hvilke der ses en lille, fri Hudlap, er smaa og
kun med en Antydning af et Øjelaag;
Trommehinden ikke synlig. Den ligeledes noget
fladtrykte Krop beklædes af en glat Hud, som rundt
omkring viser særegne røragtige Linier, Sædet
for Hudsanseorganer. Forlemmerne er korte
og spinkle med tynde, stærkt tilspidsede Fingre,
Baglemmerne derimod kraftige og med en stor
Svømmehud mellem Tæerne, af hvilke de tre
inderste har Spidserne omsluttede af stærkt
forhornede, mørktfarvede, spidse »Kløer«; en
enkelt saadan kan i øvrigt ogsaa findes paa
Mellemfoden. Haandens Over- og Underside ligner
uden nøjere Undersøgelse hinanden til
Forveksling, idet de smaa Knuder og Vorter, som
ellers er saa karakteristiske for Haandfladen,
fuldstændig mangler. Dette hænger sammen
med, at X. er et udpræget Vanddyr, som kun
bevæger sig besværlig paa Landjorden og
aldrig indtager en lignende siddende Stilling som
Frøer eller Tudser; selv sin Føde griber den i
Vandet og skal ved denne Lejlighed endog
benytte Forlemmerne til ligesom at føre Føden
ind i Munden. I Parringstiden søger Hannen
under lydelig Kvækken Hunnen, som den
fastholder ved at gribe den om Lænden. Æggene
udstødes i Reglen enkeltvis og klæber ved
Hjælp af det omgivende Slimlag fast til
Vandplanternes Blade; deres Udvikling forløber i
det hele og store som hos de sædvanlige
Springpadder, og Ungerne fremtræder i
Skikkelse af Haletudser. Disse, der udmærker sig
ved en høj Grad af Gennemsigtighed, faar dog
henimod Forvandlingen et ret besynderligt
Udseende, idet der i Mundvigen paa hver Side
vokser frem en lang, traadformet Føler.
Larverne ernærer sig af mikroskopiske
Organismer, der holdes tilbage af det Filtrerapparat,
som har sin Plads paa Gællebuernes Inderside;
derimod mangler fuldstændig de Hornkæber og
Rækker af fine Horntænder, ved hvis Hjælp
Haletudserne afgnaver deres Føde. Af andre
Ejendommeligheder ved Larven kan nævnes,
at de saakaldte indre Gæller aldrig udvikles;
derfor begynder disse Larver allerede tidlig at
søge op til Overfladen for at fylde Lungerne
med Luft. Som sædvanlig dannes derimod en
Gællehule, som imidlertid her har to Aabninger
ud mod Omverdenen, een paa hver Side.
Slægten X. har, som allerede nævnt, sit Hjem i
Afrika, hvor dens Udbredelse strækker sig fra
Abyssinien til Kap; den omfatter kun tre,
indbyrdes ikke meget forskellige Arter, af hvilke
X. (eller Dactylethra) lævis, Daud. synes at
være den hyppigste og derfor bedst kendte
Form. (Litt.: G. A. Boulenger, Catalogue
of the Batrachia Anura in the Brit. Mus.
[London 1882]; E. J. Bles, The life-history of
Xenopus lævis, Daud., Trans. Royal Soc., Bd. XLI.
[Edinburgh 1905]).
R. H. S.
Xeranthemum [-te-] L., Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), enaarige og graat behaarede
Urter med helrandede Blade og middelstore
eller temmelig store Kurve, der er enlige og
sidder paa lange Stilke; Svøbbladene sidder i
flere Rækker, de ydre er korte, de indre lange
og mest kronbladagtige, hvide eller
rosafarvede. De hunlige Randblomster er ufrugtbare og
har en tolæbet Krone. 6 Arter. X. annuum L.
fra Lilleasien og Sydeuropa er en hyppig
enaarig Prydplante; dens udbredte og
papirsagtige Svøbblade, der længe bevarer Form og
Farve, har givet den Navn af Papirsblomst
(Immorteller); de er hvide eller
purpurfarvede. Den bliver 60—80 cm høj og blomstrer
fra Juni til langt ind i Efteraaret. Den egner
sig godt til Buketter og Kranse, som skal holde
sig længe.
A. M.
Xeres [’kæræs] eller Jerez, se spansk Vin.
Xeroderma pigmentosum (af ξερός;, tør)
er en sjælden Hudsygdom, der viser sig ved et
broget Udslet af Karudvidninger,
Pigmentpletter, helt hvide aragtige Pletter og
vortelignende Dannelser, væsentlig begrænset til Ansigt,
Hænder og Underarme. Den er overordentlig
langvarig og kompliceres ofte i Tidens Løb
med Udbrud af smaa Svulster, oftest af
ondartet Natur. Den fremkaldes af Lyset og er i
Reglen arvelig i visse Familier.
C. Rch.
Xerofagi (græsk, Nydelse af tør Kost alene)
betegnede i den gamle Kirke en Form for Faste,
hvor man afholdt sig fra at spise Kød, Vin,
saftige Frugter o. l. og nøjedes med Brød uden
Drikke af nogen som helst Art, hvilket i Sydens
hede Klima var meget ubehageligt; paa
saadanne Fastedage tog man heller intet Bad.
Tertulian omtaler (de jejunio 1 f.) denne
Praksis som fremkommen inden for
Montanisternes Kreds.
H. M.
Xeroform er en Vismutforbindelse af
Tribromfenol, som man faar ved fælde en alkalisk
Opløsning heraf med et Vismutsalt.
Sammensætningen, der næppe er ganske konstant,
angives af Fabrikanterne som (C6H3Br2O)2BiOH,
Bi2O3. Det er et gult Pulver, der lugter
ejendommeligt og ret gennemtrængende, og som
væsentlig bruges udvortes som Antiseptikum
ved Saarbehandling.
E. K.
Xeroftalmi, en meget alvorlig Øjenlidelse,
som navnlig optræder hos meget svækkede
Smaabørn. Den viser sig ved, at Øjet bliver
tørt, Hornhinden bliver uklar, brusten, og i
Løbet af ganske kort Tid kommer der
voldsom Betændelse i den, og den gaar fuldstændig
tabt i Løbet af en eller et Par Dage. I en
stor Mængde Tilfælde dør Barnet, idet
Øjensygdommen kun er et Udslag af den
alvorlige Almensygdom, Barnet lider af. Aarsagen
er, at Ernæringen har været forkert, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
