Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xeroftalmi - Xerofyter - Xeros-Bugt - Xerosebacil - Xerotin - Xerxes - Xicalanca - Ximénez - Xingú - Xiphias - Xiphiidæ - Xiphodon - Xiphosoma - Xiphosura - Xiphydria - Xisuthros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der har manglet A-Vitaminer i Kosten. Det
viser sig som Regel, at det syge Barn i lang
Tid i Stedet for sød Mælk og Smør har faaet
Centrifugemælk, Margarine eller Svinefedt, der
ikke indeholder A-Vitaminer, eller at det har
haft Diarré og derfor er sat paa ensidig
Havresuppediæt. Faar man X. under Behandling,
inden Hornhinden er stærkt angrebet,
helbredes Lidelsen med Lethed, naar Barnet faar
A-vitaminholdig Kost, d. v. s. Sødmælk, Fløde,
Levertran eller friske Grønsager.
Under Verdenskrigen 1914—18 optraadte der
paa Grund af de vanskelige Ernæringsforhold
en stor Mængde Tilfælde i Danmark; der døde
mange Børn og der opstod mange Tilfælde af
Blindhed. Omtrent Halvdelen (47 %) af de
Elever paa Blindeinstituterne i Danmark, der
er fødte 1913—18, er blinde af X. Efter Krigen
er Antallet af blinde Børn af denne Grund i
Aftagende, vel navnlig fordi Aarsagen til
Sygdommen er bleven kendt blandt Lægerne, og
der er gjort en Del for at gøre Befolkningen
bekendt med Sygdommen. Naar der ikke
sjældent indtræder Blindhed hos Børn ved svære
Infektionssygdomme, skyldes dette
formentlig X.
X. kan ogsaa optræde hos større Børn og
Voksne, og dette skete saaledes under
Verdenskrigen i et Par Aandssvageanstalter i Danmark,
hvor man solgte den producerede Sødmælk og
Grøntsagerne og gav Alumnerne
Centrifugemælk og Plantemargarine.
G. N.
Xerofyter, se Tørkeplanter.
Xeros-Bugt, se Saros-Bugt.
Xerosebacil, en Bacil, der meget ofte findes
paa Øjelaagsslimhinden, særlig hvor denne er
betændt. Den ligner Difteribacillen og kan let
forveksles med den, er dog i Reglen kortere
og tykkere, og den farves ved visse
Farvemetoder (Neisser’s, Bie’s) kun undtagelsesvis
med kraftigere farvede »Korn« som
Difterihacillen. Den anses for i Almindelighed at være
uskadelig.
O. T.
Xerotin, Betegnelse for Sikkativ i
Vædskeform.
Xerxes [’(k)særksəs] (Kschayarscha),
persiske Konger. 1) X. I, Søn af Dareios I,
regerede 486—65 f. Kr. Efter først at have
undertrykt Opstande i Babylonien og Ægypten
foretog han 480 sit store Krigstog mod
Grækenland for at hævne det Nederlag, hans Fader
havde lidt. Græske Historieskrivere skildrer
utvivlsomt med Overdrivelse Hærens Størrelse
saavel som X.’s Overmod, der fik en brat Ende
ved Slaget ved Salamis, hvorefter X.
skyndsomst begav sig tilbage til Asien, se
Grækenland S. 229 f. Om hans senere Regering haves
kun faa Efterretninger; han fandt Døden ved
Mord. Fra hans Tid findes i Persepolis Rester
af adskillige Pragtbygninger og flere
Indskrifter. — 2) X. II, Søn af Artaxerxes I, blev Konge
424, men blev dræbt efter 45 Dages Regering.
H. H. R.
Xicalanca [kika’laŋka], til Dels sagnhistorisk
Indianerstamme i Mexiko, skal have beboet det
gamle Landskab Cuetlaxtlan (det nuværende
Cotastla), der ligger S. f. Vejen fra Vera Cruz
til Orizaba, og synes at have været Landets
oprindelige Befolkning. Paa den spanske
Erobrings Tid var de ganske mexikaniserede.
(H. P. S.). K. B-S.
Ximénez [ki’mænæþ], se Jiménez.
Xingú [∫iŋ’gu], Biflod til højre Bred af Rio
Amazonas i Brasilien, udspringer paa Mato
Grosso Plateauet i Cayapó-Indianernes Land.
Højden ved Udspringet overstiger næppe 700 m.
Herfra kommer Rio Ronuro, Rio Batový og
Rio Kulisehu, som ved c. 12° s. Br. forener sig
til den 500 m brede X., der straks er sejlbar
for mindre Fartøjer. Ved c. 10° s. Br.
afbrydes imidlertid Sejlbarheden af Martins Faldene,
og herefter veksler rolige Strækninger med
Strømsnævringer og Vandfald. Endnu under 3°
s. Br. danner den Vandfaldet Salto Itamaracá
for lidt længere nede ved Souzel at blive
sejlbar indtil sin Udmunding i Rio Amazonas. X.,
der navnlig er kendt ved K. v. d. Steinen’s
Rejser, gennemstrømmer et frugtbart Savanne-
og Skovland, men dens rivende Løb hindrer
Kolonisationen, og endnu huser X.’s Opland
kun en faatallig Befolkning af Indianere.
Floden er c. 2000 km lang. Dens Opland, c. 400000
km2, danner et smalt Bælte mellem de
Landstrækninger, som afvandes af Rio Tocantins og
Rio Tapajoz. Som Følge heraf modtager Rio X.
ingen store Bifloder.
M. V.
Xiphias [-fi-], se Sværdfisk.
Xiphiidæ [-fi-], se Sværdfisk.
Xiphodon [-fo-], et fossilt Hovdyr fra
europæiske eocæne Lag; hørende til Familien
Dichobunidæ. Lemmerne er høje og spinkle med
de mellemste Fingre og Tæer stærkt
forlængede; i øvrigt nærmest beslægtet med
Anoplotherium, se Anoplotheriidæ.
R. Hg.
Xiphosoma [-fo-], caninum, d. s. s. Corállus
caninus, se Kvælerslanger.
R. H. S.
Xiphosura [-fo-], se Dolkhaler.
Xiphydria [-’fy’-], se Træhvepse.
Xisuthros [græsk -’suþrås] er hos den paa
Græsk skrivende babylonske Historieskriver
Berosos (s. d.) Navnet paa den sidste (10.) i
Rækken af Babyloniens mytiske Konger. I en
gammelbabylonsk Liste opføres som den sidste,
10. Konge før den store Vandflod Ziusuddu,
med 36000 Regeringsaar (Berosos har 64800).
Navnene er identiske, idet det sumeriske
Ziusuddu ogsaa kan læses Ziusudra. Denne X. fik,
efter hvad Berosos fortæller, af Guden Kronos
(d. e. Bel) i en Aabenbaring den Meddelelse, at
der vilde komme en Vandflod over Jorden, og
at den vilde tilintetgøre hele Menneskeslægten.
Guden bød X. at opskrive og nedgrave alle
Tings »Begyndelse, Midte og Ende« i Byen
Sippar, at bygge et Fartøj og indskibe sig og sin
Familie paa det med Forraad, Fugle og
firføddede Dyr, naar Vandfloden kom. Dette skete;
X. og hans Familie gik om Bord og undgik
saaledes den Skæbne, der ellers ramte Jordens
Beboere. Efter nogen Tids Forløb begyndte
Vandfloden at tage af; X. slap da nogle af de
Fugle, han havde med sig, løs; de fløj ud, men
kom straks tilbage, da de hverken fandt Føde
eller Fodfæste. Anden Gang kom Fuglene hjem
med Fødderne tilsmudsede af Dynd. Men da
han siden for 3. Gang havde ladet dem flyve ud,
vendte de ikke tilbage. Fartøjet kom snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
