Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xisuthros - Xmas - Xoanon - Xonaltit - XP - X-Straaler - Xuthos - Xylan - Xylaria - Xylektypomer - Xylem - Xylidin - Xylocarpus - Xylocopa - Xylofon - Xylografi - Xylograftræ - Xyloidin - Xyloler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter til at staa fast paa et Bjerg. X. og hans
Familie steg ud, bragte Ofre til Guderne og førtes
derpaa op til Guderne. De tilbageblevne kunde
ikke finde dem, men hørte en Stemme fra
Himlen, der manede dem til Gudsfrygt, da det var
til Løn for deres Fromhed, at X. selv, hans
Hustru, Datter og Styrmand nu boede hos
Guderne. De skulde vende tilbage, opgrave
Dokumenterne og lære Menneskene deres Indhold.
Skibet var strandet i Armenien, og dets Rester
brugtes som Amuletter. Man ser straks, at
Sagnet om X. har ikke ringe Lighed med det
bibelske Sagn om Noah og Syndfloden. Sagnet
kendes ogsaa fra den babylonsk-assyriske
Nationallitteratur, se herom Art. Syndfloden.
(V. S.). O. R.
Xmas, engelsk Forkortelse for
Christmas (Jul.).
Xoanon, Betegnelse for de ældste græske
Statuer, især de Gudebilleder, som i tidlig
archaisk Tid (800—600 f. Kr.) opstilledes i
Templerne (jfr. 10. Bd, S. 212). Trods deres
ufuldkomne Form og stive Holdning var de i den
senere Oldtid meget ansete paa Grund af deres
Ælde og Traditionerne, som knyttede sig til
dem. Ifølge sin Etymologi har Ordet egentlig
betegnet Træskulptur; men X. findes dog ogsaa
anvendt om Statuer af andet Materiale. Et
bekendt, højt anset X. var Athenastatuen i
Erechtheion paa Akropolis; den var udskaaren af
Oliventræ og forestillede Gudinden siddende,
rigt udstyret med Halsbaand og Brystsmykker
af Guld.
C. B.
Xonaltit (rettere Xonotlit), et
kalcedonlignende Metal fra Xonotla i Mexiko, bestaar af
vandholdig kiselsur Kalk, 4CaSiO3.H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
XP paa Telegram, en Forkortelse af det
franske exprès payé [æks’præ pæ’je], Ilbud
hetalt.
X-Straaler, se Røntgenstraaler.
Xuthos [’(k)sutås], mytisk græsk Heros, Søn
af Hellen, Hellenernes (Grækernes) Stamfader
og Broder til Doros og Aiolos, Barnebarn af
Deukalion og Pyrrha.
H. A. K.
Xylan, Vedgummi, Trægummi, er
et Pentosan, der findes i betydelig Mængde i
Løvtræer og i Græsarter, især Majs. Det
fremstilles ved at behandle Savsmuld først med
Ammoniakvand og saa med Natronlud i længere
Tid; den fremkomne Opløsning fældes med
Alkohol, og Bundfaldet vaskes med Saltsyre. X.
er et hvidt amorft Pulver, der svulmer op i
koldt Vand og opløses i lige Dele varmt Vand.
X. er stærkt venstredrejende, det farves ikke af
Jod og omdannes af Syrer eller af et i Snegle
og Insekter forekommende Enzym til Xylose.
S. P.
Xylaria Hill., Slægt af Sphæriaceæ (s. d.),
ret anselige Svampe med Sporehusene
indsænkede i et stærkt udviklet Stroma, som er opret,
kølleformet, undertiden grenet, indvendig hvidt,
udvendig sort; Sporehusenes Mundinger danner
lave Vorter; Sporerne er 1-rummede, sorte.
Den almindeligste Art er X. Hypoxylon L.
(Stødsvamp), der er særdeles hyppig paa
Træstubbe; dens Frugtlegeme er
hjortetakformet med flade Grene, som i ung Alder er
hvidmelede af Knopceller, og en sortfiltet Stok;
senere forsvinder de hvide Grene, og Sporehusene
udvikles. Harder (»Naturw. Zeitschr. für
Forst- u. Landw.« 1909) har paavist, at
Svampen kan leve saavel saprofytisk som parasitisk
paa Træ. Myceliet er enten farveløst og
plasmarigt eller brunt og tykvægget. Det sidste
danner sorte Skorper eller Linier og er at
opfatte som et Hvilemycelium. Det angrebne Ved
bliver hvidmuldet. X. polymorpha Grev. har
større, uregelmæssigt valse-kølleformede,
undertiden grenede, sorte Frugtlegemer, der
ligesom forrige Art vokser paa Træstød, særlig af
Bøg. I Henhold til en amerikansk Angivelse
skal Svampen kunne fremkalde Ødelæggelse af
Æbletræets Rødder.
(F. K. R.). C. F.
Xylektypomer, Brædder, som først er
udblødte i Vand og derpaa behandlede med
Sandblæsning, hvorved de haardere Aarer kommer
til at vise sig staaende ud fra det øvrige, paa
samme Maade som ofte ved Brædder, der har
ligget nogen Tid i Havstokken. Bruges noget til
Udsmykning.
K. M.
Xylem, d. s. s. Veddel (s. d.).
Xylidin (CH3)2 . C6H3. NH2. Man kender 6
isomere Xylidiner; af disse faar man kun den
usymmetriske Orthoxylidin (1 . 2 . 4) i
krystallinsk Tilstand, de øvrige er flydende og koger
mellem 212° og 226°. I det tekniske X., som
benyttes til Fremstilling af Azofarvestoffer,
findes 5 af de nævnte isomere X.; Hovedmængden
er dog usymmetrisk Meta- og Paraxylidin.
(O. C.). S. P.
Xylocarpus, Koenig ex Juss., Slægt af
Meliaceæ. Træer med ligefinnede Blade med faa
Smaablade, smaa og uanselige Blomster, der er
4-tallige, og en stor, kugleformet Kapsel. 2
Arter, der vokser ved Kysterne af den gamle
Verdens Troper og har en meget vid Udbredelse.
Af Frøene vindes Olie, og i Østafrika bliver
Veddet anvendt til Sandaler.
A. M.
Xylocopa, se Bier.
Xylofon (græsk) (tysk: »Strohfiedel«),
Træspil, Træ-Harmonika, et Slaginstrument,
der bestaar af en Række afstemte Træstænger,
som hviler paa Straaunderlag og anslaas med
to smaa Træhamre. Den forekommer i
forskellig Størrelse med forskelligt Omfang, i det
højeste fra enstrøget C’ til trestrøget C’’’ . X. er et
gammelt, oprindelig asiatisk Instrument og
omtales i Europa allerede omkring 1500; i
moderne Musik er det bl. a. anvendt i H. C.
Lumbye’s »Drømmebilleder« og »Champagnegalop«,
og i Saint-Saëns’ Danse macabre.
(S. L.). W. B.
Xylografi (græsk, af ξύλον Træ og γραφία
Skrivning .Skrift), d. s. s. Træsnit (s. d.).
Xylograftræ, haardt, ensartet Træ til
Skæring af Træsnit; navnlig bruges Buksbom (s. d.).
Xyloidin, Nitroamylum, Nitrostivelse,
udfældes ved Fortynding af en Opløsning af
Stivelse i kold koncentreret Salpetersyre med
Vand. Det er eksplosivt.
(O. C.). S. P.
Xyloler er Kulbrinte af Benzolrækken af
Formelen C6H4(CH3)2. Der eksisterer 3 isomere
X. Orthoxylol koger ved 144° og giver
ved Indvirkning af fortyndet Salpetersyre
Orthotoluylsyre; Metaxylol er
Hovedbestanddelen af Stenkulstjærexylol og koger ved 139°,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
