Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yb - Überlingen - Überweg, Friedrich - Üchtritz, Friedrich von - Ücker - Ückermünde - Ydale - Ydelse - Ydelsessted - Yderbark - Yderbæger - Yderhavn - Yderste Dag, Yderste Dom - yderste Formue - yderste og mellemste Forhold - Ydrelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yb, kemisk Tegn for Ytterbium.
Überlingen [y.bərleŋən], klimatisk Kursted
i den tyske Fristat Baden, paa Nordøstbredden
af Bodensøens nordvestlige Afsnit, Überlinger
See, (1925) 5207 Indb. Jernstøberi,
Orgelfabrikation. Jernholdig Mineralkilde. Mange
middelalderlige Bygninger. I Omegnen Vinavl.
O. K.
Überweg [’y.bərve.k], Friedrich, tysk
Filosof (1826—71), Professor i Königsberg, har
skrevet en Række værdifulde Arbejder om
Filosofiens Historie, navnlig »Untersuchungen über
die Echtheit und Zeitfolge Platonischer
Schriften« (1861) og »Grundriss d. Gesch. d. Philos.«
(1862—66), der siden er udkommet i mange
forøgede Udgaver og stadig er den mest benyttede
Haandbog; hans systematiske Hovedværk er
»System der Logik« (1857, 5. Udg. 1882), der
bygger paa aristoteliske Principper og følger
Beneke og Trendelenburg; ved det rige
historiske Stof, der er givet i klar og koncis
Fremstilling, har Bogen sin væsentligste Værdi og
maa endnu regnes blandt de bedste logiske
Lærebøger.
W. N.
Üchtritz [’y.Rtrets], Friedrich von, d.
s. s. Uechtritz.
Ücker [’økər,] se Ucker.
Ückermünde [økər’møndə], By i preussisk
Provins Pommern, Regeringsdistrikt Stettin,
Kredsstad i Kredsen Ü., ligger ved Ücker, 2
km oven for dennes Udmunding i Kleines Haff,
og ved Jernbanelinien Jatznick—Ü., staar i
Dampskibsforbindelse med Stettin og har (1925)
7710 Indb. Amtsret, gammelt Slot, Jernstøberi,
Baadebyggeri, Teglbrænderi, betydelig
Cementvarefabrikation. Ü. var tidligere en stærk
Fæstning.
(Joh. F.). O. K.
Ydale (Takstræets Dale), i nordisk Mytologi
Navn paa Bolig for den bueskydende Gud Ull.
Ydelse, hvad man har forpligtet sig til eller
paa anden Maade er forpligtet til at yde, se
Kontrakt og Løfte.
K. B.
Ydelsessted, se Opfyldelsessted.
Yderbark, Lag af de træagtige Planters
Bark, der bestaar af døde Celler, og som i
mange Tilfælde afkastes efterhaanden. Mest
kendt er den skorpeagtige Korkbark, der
vindes af to sydeuropæiske Egearter og bruges
meget i Industrien.
C. V. P.
Yderbæger (bot.) kaldes i Blomstens
Formlære et Sæt af Blade, der ligner Bægerbladene
noget og staar tæt uden for dem; hos flere
Rosaceer er Y. dannet af Bægerbladenes
Akselflige; hos mange Malvaceer, f. Eks. Althæa,
Malva og Hibiscus, har man tydet Y. som dannet
af Forblade til Blomsten, ligesaa hos
Kartebollefamilien; hos Slægten Nellike er det
utvivlsomt Forblade, ligesaa hos Antonia (en
Loganiacé);> mere tvivlsom er Y.’s morfologiske
Tydning hos Tofieldia, hos Desmerurt og hos
mange Loranthaceer.
(V. A. P.). A. M.
Yderhavn, se Inderhavn.
Yderste Dag, Yderste Dom, d. s. s.
Dommedag.
yderste Formue. Straf paa y. F.
foreskreves oftere i den ældre Lovgivning og endnu i
D. L. 3-16-16 § 2, 6-13-13 og 24. Straffen
bestod oprindelig i Tab af al Formue undtagen
fast Ejendom, men i Praksis blev der gaaet
lempeligere frem, idet den Skyldige aftingede
Sagen med Øvrigheden (se Aftingning), og
Frd. 6. Decbr 1743 § 22 bestemte til sidst, at
Straffen skulde bestaa i 1/10 af Formuen, dog
aldrig mere end 1000 Rdlr. Straf paa y. F.
bortfaldt ved Frd. 24. Septbr 1824 § 2 og
afløstes af Fængsel paa Vand og Brød.
(Ludv. H.). P. J. J.
yderste og mellemste Forhold (mat.). At
dele i y. o. m. F. er d. s. s. at højdele, se
gyldne Snit.
Chr. C.
Ydrelære. Ved Y. tilsigter man at vise
Sammenhængen mellem et Dyrs ydre Egenskaber
og dets Evner i forskellige Retninger. Som
oftest menes med Betegnelsen Y. Læren om
Hestens Ydre (Eksteriør). Det er ogsaa
alene dette Husdyr, der vil blive omtalt her.
For de andre større Huspattedyrs
Vedkommende henvises til Artiklerne Kvæg, Faar og
Svin.
Til grundig Forstaaelse af Y. fordres et vist
Maal af anatomiske Kundskaber; men man maa
desuden gøre sig det klart, at man kun til en
vis Grad kan slutte sig til Hestens Evner ved
at undersøge dens Eksteriør. Mange Heste kan
være fortrinlige i Brug, skønt deres Ydre i
mange Retninger er højst mangelfuldt, og
mange af Eksteriør formfuldendte Individer
kan lade meget tilbage at ønske i Henseende
til Præstationsdygtighed. Da imidlertid
Markedet stiller visse Fordringer, der delvis er
dikterede af æstetiske Hensyn og delvis støtter
sig til Erfaringen med Hensyn til, hvorledes
en god Hest i Reglen ser ud, er det
ganske berettiget at søge Læren om Hestens Ydre
systematiseret, saaledes at ogsaa Folk, der ikke
fra Barndommen af har haft Lejlighed til at
beskæftige sig med Heste, kan faa Indtryk af,
hvad det gælder om at være opmærksom paa,
naar man skal søge at vurdere en Hest, det
være sig som Brugsdyr, Avlsdyr eller blot
Handelsvare.
Som Basis for en saadan Vurdering giver
man sædvanlig en mere eller mindre detailleret
Beskrivelse af vedkommende Hest. Herved gaas
oftest frem efter bestemte Regler, idet man
omtaler de forskellige Partier af Hestens
Legeme i en bestemt Rækkefølge. Først noteres
saaledes Hestens Signalement; dette
omfatter Køn, Lød, Størrelse og Alder. Naar man
dernæst har angivet Hestens Brugstype og
Race, gaas over til selve Bedømmelsen, idet
man lægger Mærke til, om Kroppen
(Stammen) er af passende Dybde og Bredde,
og om Lemmernes fritstaaende Dele er
kraftige og velstillede. Man mønstrer
derpaa Hesten i Bevægelse, lægger Mærke
til dens Temperament og gaar derefter
over til Beskrivelsen af Hoved, Hals,
Skulder, Manke, Ryg, Kryds og
Laar. Ved Beskrivelsen bør man lægge Vægt
paa at benytte korte og betegnende Udtryk og
sørge for ikke at fremhæve hverken gode eller
daarlige Bygningstræk mere, end de fortjener
i Henhold til den Rolle, de spiller for Hestens
Brugsdygtighed. Ganske særlig maa man vogte
sig for at bedømme alle Slags Heste fra
samme Synspunkt; det maa ikke glemmes, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
