Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ydrelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa Hestens Størrelse spiller en ikke
uvæsentlig Rolle med Hensyn til dens Værdi.
Under i øvrigt lige Forhold er nemlig en stor
Hest værdifuldere, ofte endog meget
værdifuldere, end en lille Hest. Selvfølgelig maa
ogsaa i dette Tilfælde Racen tages i Betragtning.
For en Pony er f. Eks. fremragende Størrelse
ingen værdiforøgende Egenskab.
Ved Størrelsen menes som oftest alene
Højden over Manken, og denne maales dels
yed Hjælp af et Maalebaand, der fra Hovens
Underflade føres opad langs det lodretstaaende
Forlem og Brystets Sider til Mankens højeste
Punkt (Anlægsmaal), dels ved Hjælp af en
Maalestang, der er anbragt forskydelig i en
hul Stok. Maalestangen er forsynet med en
Tværgren, der kan stilles vandret, og som
anbringes over Mankens højeste Punkt, efter at
Stokken er stillet parallelt med Hestens lodret
stillede Forben. Paa Maalestangen er Tallene
anbragte ovenfra nedad. Maalet, der tages ved
Hjælp af dette Apparat, kaldes Stangmaal.
Dette giver en mere nøjagtig Idé om Hestens
virkelige (lodrette) Højde end Anlægsmaalet.
Men begge Maal i Forening giver Oplysning
om Brystets Runding og Mankens Form. Jo
større Forskel der er paa Anlægsmaalet og det
altid mindre Stangmaal, des mere rund (des
mindre skarp) er nemlig Manken, og des
bredere er Brystet. Forskellen paa Anlægs- cg
Stangmaal varierer mellem c. 8 og c. 15 cm
— størst hos svære Trækheste, mindst hos højt
forædlede Heste.
Endelig har Hestens Alder selvfølgelig stor
Indflydelse paa Værdien.
(Litt.: Eric Viborg, »Hestens Y.« [1821];
Jens Veibel Neergaard, »Læren om
Hestens Exterieur« [1837]; V. Prosch,
»Haandbog i Hestens Bygningslære« [5. Udg.,
1884]; S. Biilmann og Harald
Goldschmidt, »Hestens Bygningslære«, kort
fremstillet efter »Landmandsbogen« [1896];
Harald Goldschmidt, »Vejledning i
Bedømmelsen af Hestens Ydre« [5. Udg., 1922]).
(H. G.).
Aldersbestemmelsen hos H. sker
ved Undersøgelse af Tandfrembruddet,
Tandskiftet og de Form- og Stillingsforandringer,
som de blivende Fortænder efterhaanden
undergaae Tandfrembruddet begynder i
Almindelighed, naar Føllet er 2 Uger gammelt.
Paa dette Tidspunkt kommer de første 2
Fortænder (»Indertænderne«) til Syne. I 4—6 Ugers
Ugers Alderen følger de to næste
(»Mellemtænder«), og i 8.—10. Maaned kommer de to
sidste (»Ydertænderne«), saaledes at alle 6
Fortænder er fremme allerede, inden Føllet har
fyldt 1 Aar. Omtrent samtidig med de første
Fortænder kommer de tre forrreste (Mælke-)
Kindtænder i hver Kæbeside. I Begyndelsen af
2. Aar bryder 4. (1. blivende) Kindtand frem,
og inden Plaggen endnu er fyldt 2 Aar, er
Tanden vokset op i Højde med de foransiddende
Tænder og begyndt at slides (træde i Rivning).
Fra nu af, og til H. er fyldt 5 Aar, yder
Skiftet af Fortænder god Vejledning.
Indertænderne skiftet nemlig, naar Plaggen er
i 2 1/2 Aar, Mellemtænderne i 3 1/2 Aars Alderen
og Ydertænderne, naar Plaggen er 4 1/2 Aar
gammel. Hver af disse Tænder bruger et halvt
Aars Tid til at »træde i Rivning«. Efter det
fyldte 5. Aar skønnes Alderen gennem de, ved
Sliddet af Fortændernes Tyggeflade,
»Riveflade«, fremkomne Forandringer i dennes
Udseende og Form i Forbindelse med den
forandrede Stilling af selve Tænderne. At man ad
denne Vej kan bestemme Alderen med
nogenlunde Sikkerhed, skyldes Fortændernes højst
ejendommelige Bygning. H.’s Fortænder er
nemlig »foldede«, idet Emaillen fra
»Rivefladen« er krænget dybt (9—12 Linier) ned i
Tanden, dannende en med Cement delvis fyldt
Grube (»Bønnen«), som med sin tilspidsede
nederste Ende gradvis nærmer sig Tandens
Bagflade (se Fig. 1). Paa Rivefladen af den
unge Hests Tand viser Bønnen sig altsaa som
stor og »aaben« (ikke cementfyldt), men
efterhaanden som Tanden slides, bliver Bønnen
»fyldt« og aftager i Størrelse samtidig med, at
den rykker længere over mod Tandens
Bagflade. Til sidst forsvinder den helt. Inden dette
sker, er imidlertid den forbenede Tandkim,
som fra Tandens Rodende skyder sig op foran
Bønnehulen, kommet frem som »den gule
Plet« midt paa Rivefladen. Men Sliddet
medfører ogsaa betydelige Forandringer i
 |
| Fig. 1. Fig. 1. Længdegennemsnit af en Hestefortand. D Dentin, E Email, C Cement, K Tandkim. |
 |
| Fig. 2. Fig. 2. Tværgennemsnit af en Hestefortand, a den uslidte Tyggeflade af en (i 4 1/2 Aars Alderen) nylig skiftet Indertand, b Tyggefladen i 7 Aars Alderen, c i 12 Aars Alderen, d i 15 Aars Alderen, e i 18 Aars Alderen, f i 20—25 Aars Alderen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
