Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yoga - Yoghourt - Yogi'er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Systemer), men Y.-Systemet er under
Paavirkning fra Vedanta (s. d.) blevet teistisk og bar
dertil føjet en særlig religiøs Praksis, som
gaar ud paa gennem forskellige Andagtsøvelser,
Meditation og Ekstase dels at udvikle
overnaturlige Aandsevner, dels at opnaa en
fuldstændig Befrielse fra Materien for Sjælen. Den
dertil hørende Lære om en personlig Gud gør
imidlertid Indtryk af at være noget kunstig
tilføjet, uden indre Forbindelse med Systemets
øvrige Grundtanker, og er sandsynligvis
optaget for at vinde Anklang i videre Kredse.
Selve Andagtsværket, som her er sat særlig i
System, er dog ikke noget nyt eller originalt,
som vi her møder for første Gang; tværtimod
findes det i større eller mindre Grad udviklet
i de øvrige indiske religiøse Systemer og
stammer i Virkeligheden fra gammel Tid, idet det
rettest maa betragtes som en videre Udvikling
af den legemlige Askese (tapas), der har
sine Rødder i de primitive Folks Forestillinger.
Hvor gammel Y. er som filosofisk System, er
det ikke let at afgøre. Det ældste Grundlag for
Systemet, vi kender, er Patañjali’s
Yogasutra’er, der formodentlig skriver sig fra 2.
Aarh. f. Kr.; men om Patañjali er identisk
med den berømte Grammatiker af samme Navn,
er omstridt, skønt vel muligt. Disse
Yogasutra-er, der ligesom Sankhyasutra’erne gaar under
Navnet Sankhya-pravacana, er blevne
forsynede med mange lærde Kommentarer fra
senere Tider (7.—11. Aarh.); de indeholder 4
Hovedafsnit: Meditationens Væsen, Midlerne
dertil, vidunderlige Kræfter, den befriede Sjæls
fuldstændige Isolering. Med Hensyn til den
religiøse Praksis, da maa man for at udøve den
fuldkomne Meditation (samadhi) foruden at
overholde de 5 store Bud (ɔ: Forbud mod Drab,
Tyveri, Løgn, Ukyskhed og verdslige
Fornøjelser) og Iagttagelse af de øvrige almindelige
religiøse Pligter (som Renselse, Askese, Recitation
af hellige Formularer o. l.) tillige uddanne sig
i en Række specielle Færdigheder, hvortil
navnlig hører Aandedrætsøvelser og forskellige
Maader at sidde paa, Øvelser i at gøre
Sanserne uimodtagelige for Indtryk, Koncentration af
Tænkeorganet paa et enkelt Punkt (f. Eks.
Navle, Næse- eller Tungespids) og endelig
Kontemplation eller den forrige Tilstands
Overførelse paa det rent aandelige Omraade. En
vigtig Rolle spiller herved de rent legemlige
Anstrengelser (hatha-yoga, bl. a. for at
formindske Aandedrættet til det mindst mulige),
der ofte kan medføre hynoptiske og
kataleptiske Tilstande (den saakaldte Y.-Søvn,
yoganidra). Udøvelsen af Y. gælder selvfølgelig
for den sikreste Vej til at opnaa Befrielse for
Sjælen, saa at den kan forene sig med den
absolutte Gud; men foruden dette vinder man
ogsaa derved Magt til at gøre Mirakler, der i
Almindelighed benævnes de 8 store Evner: at
gøre sig uendelig lille eller usynlig, at gøre sig
let, tung, uhyre stor, at faa alle sine Ønsker
opfyldte, at beherske alle sine Organer, at læse
andres Tanker, at ændre Naturens Love, samt
at kunne hensætte sig til hvilket som helst
Sted, man ønsker sig. Den, som besidder og
praktiserer alt dette, kaldes yogin (eller
Yogi, se nedenfor). Y.-Læren har øvet en
betydelig Indflydelse i den moderne Hinduisme
(s. d., jfr. Tantra), blandt forskellige
vishnuitiske og çivaitiske Sekter (Pañcaratra’er,
Paçupata’er, Bhagavata’er, s. d.), men ogsaa
uden for Indien kan man spore dens
Virkninger, i Gnosticismen og Sufismen, for ikke at
tale om den moderne Spiritisme og Teosofi, der
i rigt Maal har øst af denne Kilde. (Litt.:
A. A. Macdonell, History of Sanskrit
Literature [London 1900]; R. Garbe, »Samkhya
und Y.« [i »Grundriss d. indoarischen
Philologie«, III, 4, Strassburg 1896] og den her
anførte Litteratur en udførlig Oversigt over den
systematiske Yoga-Filosofi paa Grundlag af
Kilderne er leveret paa Dansk af Poul Tuxen,
»Y.« [Kbhvn 1911]).
D. A.
Yoghourt [dansk almindelig jo’gurt],
bulgarsk Tykmælk, er et Produkt, der nu
forhandles i de fleste Lande, efter at den russiske
Læge Elias Metschnikov, som var knyttet til
Pasteur-Instituttet i Paris, i Aaret 1904 havde
offentliggjort en Afhandling: Quelques
Remarques sur le Lait Aigri, hvori han udviklede
sin Mening om Mælkesyrebakteriers Betydning
i Fordøjelseskanalen i Kampen mod skadelige
Bakterier og forklarede, at han fandt det
sandsynligt, at de forholdsvis mange gamle
Mennesker i Bulgarien havde opnaaet Sundhed og
høj Alder ved stadig Brug af Y., som en
væsentlig Bestanddel af deres daglige Kost.
Ved en Mælkeriudstilling, der afholdtes
sammen med den internationale Mælkeriudstilling
i Haag 1907, var der udstillet Y., og der blev
falbudt en »Kultur« (Maya Bulgare) og en
Brugsanvisning, efter hvilken man daglig
kunde fremstille Y. Derefter er Y. blevet en meget
omtalt og i mange Lande ret almindelig
forhandlet Vare, som fremstilles efter flere
forskellige Anvisninger og falbydes i de fleste
større Byer. Y. fremstilles med og uden
Inddampning, dels af Sødmælk, dels af Blandinger
af Sødmælk og Skummetmælk, af ret forskellig
Næringsværdi og Smag. Varen forhandles dels
i flade Skaale som velsmagende Tykmælk og
dels paa Flasker som stærk sur Kernemælk, og
Bakterierne forhandles ogsaa i Tabletter.
Hovedsagen er ikke, om der er lidt mere eller
mindre Næring i Forhold til Prisen, der f. Eks.
kan være 30 Øre for 1/2 l, men at Salgsvaren
skal indeholde en stor Mængde levende og
kraftige Bakterier af Arten Bacillus bulgaricus,
der adskiller sig fra de almindelige
Mælkesyrebakterier ved at kunne leve i det sure
Maveindhold og dér optage Kampen mod skadelige
Bakterier, hvor almindelige
Mælkesyrebakterier hurtig gaar til Grunde, fordi Syreindholdet
bliver dem for højt. Ethvert Præparat, der har
et stort Indhold af disse kraftige Bakterier,
betragtes altsaa som et
Tarmantiseptikum, og talrige Læger anbefaler Brugen
heraf særlig til Folk med visse Mavesygdomme.
B. B.
Yogi’er (Sanskrit yogin, af yoga, se
ovenfor) er i Indien Betegnelse for en særlig
çivaitisk Sekt af Asketer eller Fakirer, der
afleder deres Oprindelse fra en af
Gorakhnatha (s. d.) i Nordindien grundlagt Sekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
