- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
545

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - York, Hans David Ludwig - York-Antwerpen-Reglerne - Yorke Peninsula - York Halvø - York River - Yorkshire

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Sejren ved Katzbach. 3. Oktbr aabnede han
Blücher Overgangen over Elben gennem Sejren
ved Wartenburg. 16. Oktbr sejrede han ved
Möckern under store Tab. 1. Jan. 1814 gik han
over Rhinen, indtog St. Dizier, angreb 4. Febr
Châlons, der rømmedes af Macdonald, og
reddede i Fægtningen ved Montmirail General
Sacken for Tilintetgørelse. Endelig udmærkede
han sig i Slaget ved Laon 9.—10. Marts og
under Kampen ved Paris. Efter
Vaabenstilstanden fik Y. Generalkommandoen i Schlesien,
forfremmedes til General i Infanteriet og fik
Tilnavnet »von Wartenburg«. Under
Felttoget 1815 havde han Overkommandoen over
det mellem Elben og Rhinen opstillede
Reservekorps. Efter Fredsslutningen tog han sin
Afsked og udnævntes 1821 til Generalfeltmarskal.
(Litt.: Droysen, »Das Leben des
Feltmarschals, Grafen Y.«, 11. Aufl. [Leipzig 1913]).
(B. P. B.). C. A. T.

York-Antwerpen-Reglerne
[-jå.ək-’antværpən-], Internationale Bestemmelser om
Erstatning af Havariskade. De blev grundlagt af
en privat Sammenslutning i York 1864, men
senere antaget af The association for the
reform and codification of the law of nations

efter et Møde i Antwerpen 1877. Bestemmelserne
er senere ændrede ved Møder i Liverpool 1890
og Stockholm 1924.
C. B-h.

Yorke Peninsula [jå.ək-pə’ninsju£a],
langstrakt Halvø mellem Spencer Bugten og St.
Vincent Bugten i Sydaustralien, et 200 km langt,
50 km bredt, lavt Bakkeland, som ender i Cape
Spencer. Klimaet er ret tørt, og den faatallige
Befolkning lever af Faareavl og
Hvededyrkning. Længst mod N. begynder en Egn med
rige Kobbergruber, som fortsætter sig videre
N. f. Halvøens Omraade.
M. V.

York Halvø [jå.ək-]. Cape York
Peninsula
, ligger mellem Carpentaria Bugten
og Koralhavet og danner Nordspidsen af
Queensland, Australien. Østkysten er rig paa
Smaabugter og ledsaget af Koralrev, som gør
Adgangen fra Havet vanskelig. Det Indre er
overvejende et lavt Bakkeland, opbygget af
svagt skraanende Sedimenter fra Kridt- og
Tertiærtiden. S. f. Temple Bay begynder langs
Østkysten et Granitterrain, som danner
Vandskellet indtil 16° s. Br., men uden at overskride
ganske beskedne Højder. Først længere sydpaa
bliver Højden noget større og naar i Bartle
Frère 1657 m. Klimaet er tropisk og rigt paa
Regn, navnlig paa Østsiden, hvor ogsaa
Regntiden er meget lang. Landet er opfyldt af Skov
og Savanne og er meget tyndt befolket. Guld
er fundet flere Steder, og Jernbaner fører fra
Palmer Guldfeltet til Cooktown samt fra
Hodgkinson Feltet til Port Douglas og Cairns ved
Kysten.
M. V.

York River [’jå’ək-’rivə], Kystflod eller
rettere Æstuarium paa Østkysten af U. S. A.,
Virginia, opstaar ved West Point ved Forening
af de to Floder Mattaponi og Pamunkey og
forløber mod SØ. med en Længde af 65 km og en
Bredde af 1 1/2—6 km, indtil den udmunder i
Chesapeakebugten.
(H. P. S.). G. Ht.

Yorkshire [jå.ək∫ə], Shire i det nordøstlige
England, begrænset i N. af Durham, i Ø. af
Nordsøen, i. S. af Humbermundingen, Lincoln,
Nottingham og Derby Shirer, i SV. af Cheshire
(Chester), i V. af Lancashire og i NV. af
Westmorland. Y. er Englands største Shire (County)
og omfatter 1/8 af hele England. 15721 km2 med
(1921) 4098683 Indb., 261 Indb. pr. km2. 1888
ophøjedes Y.’s tre Distrikter eller Ridings til
selvstændige Shires, dog med en fælles øverste
Myndighed. North Riding omfatter Egnene N.
f. Derwent, York og Ure med 5511 km2 og
456312 Indb. East Riding mellem Derwent,
Ouse, Humbermundingen og Nordsøen omfatter
3035 km2 med 460717 Indb., og West Riding V.
f. Trent og Ouse er 7175 km2 stor med 3181654
Indb. — Denne Inddeling følger aldeles ikke
geografiske Grænser, idet alle 3 Omraader
inden for deres respektive Grænser rummer store
Forskelligheder i geografisk Henseende. Den
nordlige Del af Kysten fra Tees’ Munding til
Forbjerget Flamborough Head er en stejl
Klintkyst med Højder indtil 75 m, medens den
sydlige Del mellem Flamborough Head og Spurn
Head er lav Klitkyst. Den vestlige Del af
Y. opfyldes af de penninske Bjerges
Østskraaning, der er et lavt kuperet Bjergland med
enkelte høje Partier, som Whernside 736 m,
Ingleborough 723 m og Pennegent Side 693 m. Det
er hovedsagelig opbygget af siluriske Skifre,
Kultidsdannelser bestaaende af Kulkalk
(Mountain Limestone), Sandsten (Millstone Grit) og
Kullag afvekslende med Lag af Lerjernsten, en
vigtig Jernmalm. Kun i de dybt nederoderede
Floddale findes Egne af landskabelig Skønhed.
I Kalkbjergarterne findes Huler og
underjordiske Vandløb. De højere Egne er enten nøgne
Klippeflader eller Heder og Moser samt
Græsgange. Den sydlige Del er paa Grund af
Kullene og Metallerne blevet et røgsværtet
Industridistrikt. — Østligere ligger Y.’s centrale Del
og historiske Kerne, nemlig den 96 km lange og
gennemsnitlig 26 km brede Dal Vale of York,
der er opstaaet ved Floden Ouses Erosion i
Jurakalken og den underliggende Perm-Trias
Sandsten (New Red Sandstone). Dalen er
senere til Dels udfyldt af kvartære Aflejringer og er
et frugtbart, veldyrket og tæt befolket
Omraade. Den gennemstrømmes fra N. til S. af Ouse.
— Ø. f. Vale of York hæver sig North York
Moors
Højder med Cleveland Hills. De naar i
Botton Head 454 m og er opbyggede af
Jurakalk. I S. skilles de ved den frugtbare Dal Vale
of Pickering
fra York Wold’s 213 m høje
Kridtryg. S. f. disse breder sig Halvøen Holderness’
flade og frugtbare Land, som bestaar af
kvartære Aflejringer og minder en Del om the
Fens. — Hovedfloden er Ouse. Den opstaar ved
Forening af Swale og Ure og optager fra højre
Nidd, Wharfe, Aire og Don, fra venstre Foss
og Derwent. Den nordlige Del har Afløb
gennem Tees, der ligesom Ouse løber til Nordsøen.
I Vest griber Y. over det penninske Vandskel.
Her løber Ribble og Lune gennem Lancashire
til det irske Hav. Af Floderne spiller Ouse og
Don en Rolle ved deres Sejlbarhed. Paa Søer
er Y. fattig. Semmer Water i North Riding og
Malham Tarn i West Riding er de mest kendte.

Af Arealet er i East Riding 60 % Agerland
og 31 % Græsgange, i North Riding

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free