Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yorkshire - Yorkshirekvæg - Yorkshiresvin - Yorktown - York Wolds - Yoro - Yosai, Kikusji
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henholdsvis 24 % og 63 % og i West Riding 20 % og
60 %. Af hele Y.’s Areal er c. 3 % skovklædt
og 25 % uproduktiv Jord. Kun en ringe Del
af det dyrkede Areal anvendes til Kornavl.
Mest Korn dyrkes i Vale of York, navnlig
Havre, Byg og Hvede. Kvægavlen er betydelig.
Paa Bjerghøjderne holdes en Mængde Faar og
i Lavlandet Heste, Hornkvæg og Svin
(Y.-Racen). — Havfiskeri drives fra Hull,
Scarborough, Whitby og Filey. — Bjergværksdriften
er meget stor i den sydlige Del af West Riding
i det store Y. Kulfelt. Der brydes Stenkul, Jern,
Bly og Zink. Et andet Bjergværksdistrikt er
opstaaet i Cleveland Hills, hvor der ogsaa
udvindes store Mængder af Jernmalm. Andre
Steder udvindes Alun, Gips, Stensalt, ildfast
Ler, Kalksten, Sandsten og bituminøse Skifre.
— I Tilslutning til Grubevirksomheden er der
opstaaet en mægtig Industri. Medens
Lancashire er Centrum for Englands
Bomuldsindustri, er West Riding of Y. blevet Centret for
Uldindustrien og har næsten Monopol paa
Kamgarnstilvirkningen. Drivkraft fik man først fra
de smaa Vandfald, sener fra Kullene. Leeds,
Huddersfield, Bradford, Halifax og Wakefield
er de vigtigste Uldbyer. I de vestligste Egne er
Bomuldsindustrien trængt ind fra Lancashire.
Jernindustrien er særlig vigtig i
Middlesborough, Englands vigtigste Jernby. Her findes
ogsaa stor Staalindustri og Skibsbygning.
Sheffield og Leeds har ligeledes stor Staalindustri.
Af andre Industrivarer spiller Læder, Papir,
Kemikalier og Lervarer en Rolle. — Der
importeres en Mængde Uld, Bomuld, Jernmalm
og Tømmer, medens Eksporten væsentlig
omfatter Uld- og Staalfabrikata samt Stenkul.
Vareudvekslingen med Udlandet sker særlig
over Havnene Hull, Grimsby, Goole,
Middlesborough, Manchester, Liverpool og London. —
Y. gennemvæves af et tæt Jernbanenet med
Centrum i Leeds. De vigtigste Linier er North
Eastern, Great Northern, the Midland, Great
Central og the Lancashire & Y. Railway. Af
Floderne spiller Tees og Ouse en Rolle for
Skibsfarten, og flere Kanaler aflaster
Jernbanerne for Transporten af svært Gods som
Jernmalm, Kul, Raavarer, Maskiner o. l. De
vigtigste Kanaler er Leeds—Liverpool Canal og
Aire—Calder Canal.
Y.’s gamle Hovedstad er York, medens Sædet
for Administrationen i East Riding er Beverley,
i North Riding Northallerton og i West Riding
Wakefield.
Historie. I Romertiden udgjorde Y. en
Del af Maxima Cæsariensis med Hovedstad i
Eboracum (York). I en urolig Overgangstid
hærgedes Landet derefter af Skotterne og kom
saa under det angelsachsiske Rige Deira,
hvilket nævnes c. 500. Efter 1066 deltes Y. mellem
flere normanniske Grever og overfaldtes tit af
Skotterne. Y. var Skueplads for flere
Træfninger i »Rosernes Krig«, bl. a. ved Wakefield
(1460) og Towton (1461). Under Borgerkrigen i
17. Aarhundrede var Y. overvejende royalistisk
sindet, selv om ogsaa flere af Parlamentshærens
Førere (som Fairfax og Lambert) stammede fra
Y. (Litt.: The Victoria History of the
Counties of England. A History of the County of
York, Bd 1-3 [London 1907—13] og i samme
Serie North Riding, Bd. 1—2 [London
1914—23]).
M. H-n.
Yorkshirekvæg [’jå.ək∫ə-], se
Kvægracer, S. 65.
Yorkshiresvin [’jå.ək∫ə-], se
Svineracer.
Yorktown [’jå.əkta^un], Landsby i U. S. A.,
Virginia, ligger 87 km ØSØ. f. Richmond paa
højre Bred af York River, men er nu ganske
lille og ubetydelig, idet den kun har c. 150 Indb.
Den er imidlertid berømt fra Frihedskrigen,
idet det var her, at Lord Cornwallis 19. Oktbr
1781 overgav sig med hele sin Hær til
Amerikanerne og Franskmændene.
(H. P. S.). G. Ht.
York Wolds [’jå.ək-wou£dz], se Wolds.
Yoro [jårå], Provins (Departamento) i den
mellem-amerikanske Republik Honduras, ligger
ved Kysten af det karibiske Hav og
gennemstryges af Sierra de Pija og Sierra de Yoro. Y.
er opfyldt af tætte Urskove, hvorfra udføres
Mahognitræ. Y. beboes af lidet bofaste
Indianerstammer, der kun overfladisk er
paavirket af den europæiske Kultur og den katolske
Religion. Indbyggerantallet anslaas til 16000,
Arealet til c. 13000 km2. Hovedstaden Y.
ligger 155 km NØ. f. Tegucigalpa ved et Tilløb
til Rio Aguan.
(H. P. S.). G. Ht.
Yosai [’jåsai], Kikusji, japansk Maler, f. i
Kioto 1787, d. i Tokio 1878. Y. tilhørte en
gammel fornem Familie i Kioto. Før han vandt Ry som
Maler, var han allerede berømt som Forfatter
og Lærd; især havde han uddybet Studiet af
Japans Kunst- og Kulturhistorie; han var en
vidtspændende Aand og maaske sin Tids
betydeligste Intelligens. Grundtrækkene i
Malerkunsten lærte Y. hos Yenjo, en Kunstner
tilhørende Kano-Skolen (se Kano). Derefter
studerede han de forskellige Malerskolers
Manér uden at knytte sig særlig til nogen bestemt,
men nærmede sig dog efterhaanden mest
Tosa-Skolen (se Tosa). Af dette omfattende
Studium i den ældre Malerkunsts Historie, udført
med den ham egne Energi, fremkom hans egen
Stil som Maler, en eklektisk Stil, dog
uafhængig og stærkt individuel. Den karakteriseres
som en lykkelig Blanding af raffineret
Aandfuldhed og omhyggelig Realisme i Forbindelse
med en altid ophøjet og dog overraskende
poetisk Opfattelsesmaade, der hæver hans Kunst
med brede og dristige Vingeslag op i Idealets
Højder og dog samtidig giver Udtryk for en
Skønaands afklarede Filosofi og intime
Kendskab til Medmenneskenes sociale og
menneskelige Egenskaber. Saaledes skildres
Sammenblandingen af de høje Egenskaber, der
tilsammen danner Y.’s Talent.
Y. er fremfor nogen den japanske Maler,
der mest har illustreret Litteraturen ved sin
Kunst. Emner og Komposition spiller i hvert
af hans Værker en Rolle, hvorom hans
Forgængere aldrig har drømt, og samtidig med at
være fuldt ud national er Y. den af Japans
Kunstnere, der mest nærmer sig Europa. Han
foragter Koloristernes kunstlede Manér, alt hos
ham gaar ud paa at gøre Tegnekunsten
ekspressionistisk, at stræbe mod Ideen, mod
Karakterskildringen. En smuk Kakemono af Y. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
